Solidaritet. Februar 2008, nr. 1 - Indhold

Anmeldelse: Bag de sociale fora

af Sune Hundebøll

Forlaget Frydenlund har udsendt en aktuel bog om Verdens Sociale Forum. Her fortælles Forumets baggrundshistorie og dets særlige anatomi kortlægges.

Verdens Sociale Forum, eller som det hedder på engelsk World Social Forum (WSF), blev afholdt første gang i Brasilien i 2001. Et socialt forum er de progressive kræfters samarbejdsplatform. Det er det folkelige alternativ til Verdensbanken, IMF, G8 og World Economic Forum. Parolen fra WSF er "En anden verden er mulig" - en verden styret af menneskets behov for mad, husly, et værdigt liv og ikke markedskræfter.
I bogens forord hedder det om baggrunden for forummets opståen: "Efter at flere af de traditionelle socialistiske utopier er slået fejl og efter en årrække med en global nyliberalistisk offensiv og tiltagende svækkelse af modstanden, følte mange, at der var brug for en ny og anderledes politisk kraft. Et sted, hvor kampen for en verden, hvor det enkelte menneske ikke skulle underordnes såkaldte økonomiske nødvendigheder, kunne finde sted, uden samtidig at være en kamp om, hvem der havde retten til at definere den rette strategi eller det rette endemål for modstanden." (citat: side 7)
Siden starten har tankegangen om sociale fora spredt sig. I dag er der ikke blot det årlige verdensforum, men også fora for de enkelte kontinenter og et ocean af regionale og lokale fora.

2 veje

Der er to strømninger indenfor WSF. Dem der ønsker at forummet skal udvikle sig til bevægelsernes bevægelse med fælles standpunkter. Ved siden af er der dem der ønsker WSF fortsætter som et åbent rum, hvor alle der vil en anden verden end den markedsdominerede kan mødes og diskutere. Uden at være underlagt fælles strategi eller fælles beslutninger.
Bogens bidragydere hælder til det åbne forum. De mener at en udvikling mod bevægelsernes bevægelse vil føre WSF i samme afgrund som tidligere tiders partier havnede i, hvor striden om den rette linje blev central - og hvor resultatet blev afskalning og konkurrerende grupper.

I det første kapitel World Social Forum - historien om en politisk opfindelse beskriver José Corrêa Leites WSFs tilblivelseshistorie. De efterfølgende to kapitler er skrevet af Chico Whitaker: Heri beskrives baggrunden for Whitakers ønske om et åben forum der ikke træffer beslutninger og hvor ingen udtaler sig på vegne af andre. Det fjerde kapitel er skrevet af Lars Bohn og Helena Tagesson og beskriver tilblivelsen af European Social Forum (ESF). Til slut kommer Lars Bohn med en kort beretning om Danmarks Sociale Forum (DkSF) og dets udvikling.
Efter at WSF opstod, blev det synligt, at de enkelte sociale eller politiske bevægelser ikke stod alene. De enkelte grupper eller fritænkende personer var alle en del af en større opposition til den liberalistiske hegemoni.
José Corrêa Leite opremser nogle af temaerne fra det første WSF i Brasilien 2001: "Vurdering af verdensøkonomien; perspektivering af nyliberalisen i kølvandet på dens genopblusning i USA med Bush, samt ophobningen af systematiske modsigelser; forøgelsen af imperiernes indbyrdes rivalisering og Europas bestræbelser på at frigøre sig fra amerikansk indflydelse; udhulning af public service-funktionen og de private modellers indtog; status over internationale organisationer som WTO, Verdensbanken og IMF, samt mulighederne i at reformere eller afvikle dem; forslag til omdefinering af de regler og mekanismer, der gælder for den internationale handel; debatten om gæld; Tobinskatten og forudsætningerne for den konkrete gennemførsel; bekæmpelse af de toldafgifter som anvendes med tilbagevirkende kraft; kampen mod skattely og korruption; diskussionen om udviklingsmodeller for afhængige lande; mekanismer som fremmer solidarisk økonomi; bekæmpelse af fattigdom; ..." (citat: side 22-23). Hans lange remse med temaer fortsætter.
Desuden var der en lang række workshops og oplæg om enkeltsager. WSFs åbne karakter sikrer, at alle sociale bevægelser kan komme til orde med deres sag - og at de til en hver tid kan arrangere de workshops, som den enkelte organisation finder relevant.
WSFs struktur går nedefra og op. Der lægges vægt på at det er deltagerne, der selv organiserer aktiviteterne. Forummet kommer ved sin form til at pege fremad om en anden verden - en anden mulighed. "Dominans overvindes gennem en samtidig overvindelse af afhængighed, dvs. gennem etablering af autonomi og af et ansvarligt medborgerskab. Autonomi og selvforvaltning skal læres, for at vi kan overkomme den infantilisering, som det kapitalistiske system presser ned over hovedet på os. Erfaringen med selv at organisere aktiviteter i et forum, som er bygget på om forskellige former for forskelligeheder, heriblandt hver enkelt deltageres forskellige rytmer og aktivitetniveau, er med til at gøre World Social Forum til en gigantisk skole for større medborgerskab" skriver Chico Whitaker. (citat: side 38-39)
WSF indgår ikke i kampen om magten som traditionelle partier. Det er en metode, en politisk proces. Det er ikke én organisation. WSF er en partifri Internationale der fastholder, at der er plads til både Marx og Bakunin. Et åben rum hvor ét parti, én tendens ikke kan tage kontrollen. Sympatisk og nødvendigt hvis liberalismens skal have et reelt, globalt modspil.
Om de sociale foras styrke og den gamle venstrefløjs svaghed skriver Chico Whitaker: "Som tidligere nævnt har WSF en betydning for opnåelsen af den større samstemmighed, som er nødvendig i kampen mod nyliberalismen. Den tendens til vedvarende splittelse, der har plaget venstrefløjen, som om en forbandelse var blevet sat i værk af de dominerende magter i verden, skal overvindes. Flade strukturer og respekten for mangfoldigheden tillader os at skabe nye alliancer og således øge vores styrke. (citat: side 82)
I forbindelse med Danmarks Sociale Forum (DkSF) er debatten om forummets form også kommet frem. Grundlæggende er idéen og strukturen den samme som hos WSF, dog med den undtagelse at politiske partier er velkomne i kredsen bag forummet. Ved det første sociale forum i Danmark (2003) førte det til en konfrontation mellem dem der ønskede et åben forum og dem med en egen dagsorden. Lars Bohn beskriver begivenheden således: "Selve forummet blev en succes i den forstand, at arrangementet var velbesøgt og fyldt med vellykkede workshops. Ca. 500 mennesker deltog i en bred vifte af seminarer og workshops på Gasværksvejens skole på Vesterbro. Imidlertid forsøgte SWPs danske søsterparti, IS, at omgå principcharterets bestemmelse om, at der ikke træffes fælles beslutninger på et socialt forum. På afslutningsarrangementet gik en række repræsentanter for forskellige bevægelser på talestolen for at foreslå, at man vedtog en fælles kampagne, der skulle vælte Anders Fogh Rasmussens borgerlig-liberal regering. Forslagsstillerne havde stort set alle samme en ting til fælles: De var også medlem af IS." (citat: side 129)
Debatten om retningen for de sociale fora er næppe ovre. Med bogen World Social Forum ligger der et godt udgangspunkt for diskussionen og forståelse af de sociale fora. World Social Forum er en god indføring til deres sociale fora og den politiske idé som ligger bag. Bogens pointer og den særegne historie som de sociale fora har bag sig, bør inddrages i eventuelle fremtidige debatter om deres form og essens.

World Social Forum : En globalt alternativ til nyliberalismen. Frydenlund, 2007. 138 sider.
Bogen koster 199 kroner eller kan lånes på det lokale bibliotek.

Links
World Social Forum
European Social Forum
Danmarks sociale forum

Solidaritet
Venstresocialistisk tidsskrift for analyse & debat

Februar 2008, nr. 1
http://solidaritet.dk/