Solidaritet. Februar 2008, nr. 1 - Indhold

Vagthund eller magthund

af Mattias Tesfaye, murersvend, medlem af Enhedslisten Nørrebroog Signe Hagel Andersen, sygeplejerske og medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse

For os at se er udfordringen hvordan vi som arbejdere genetablerer vores eget parti. En organisation hvor vi som klasse kan hævde vores interesser overfor resten af det danske samfund. Udgangspunktet for denne genetablering må tages i en af de politiske organisationer hvor socialistiske arbejdere for tiden søger ly mod 2-3 årtiers nyliberal dominans. En af de organisationer er Enhedslisten.
Enhedslisten er efter 15-20 års udvikling efterhånden ved at udvikle sig til et egentligt politisk parti. Profilen, prioriteringerne og den organisatoriske opbygning, er ikke mere udtryk for 'det muliges kunst' i en forhandling mellem flere små grupperinger, men må siges at være bevidste beslutninger. Dette er vigtigt. Fordi det betyder at de beslutninger vi foretager i den kommende tid, bliver altafgørende for, hvor partiet placerer sig i det danske klassesamfund.
Med den netop afsluttede valgkamp, og de diskussioner der har været i Enhedslisten i forbindelse med opstillingen af Asmaa, har partiet taget et syvmileskridt i retning væk fra arbejderklassen. Asmaa er ikke årsagen til udviklingen, men snarere symptomet på at partiet har mistet fokus. Vi frygter primært denne udvikling fordi det efterlader mange af os socialistiske arbejdere i en stadig sværere situation. Gabet mellem partilivet og arbejdslivet vokser. Det er på længere sigt uholdbart, og tvinger os til at overveje situationen meget nøje.
Det helt afgørende spørgsmål vi må stille os selv er: Har vi tabt kampen om magten i Enhedslisten til akademikerne? Vort svar er: Nej, der er stadig kamp om placeringen af partiet i klassesamfundet. Næste spørgsmål er: Hvad fanden skal vi så gøre? Vort svar er: Nogle bør forberede diskussionerne og valgene på Enhedslistens årsmøde. Udgangspunktet kunne være.

Enhedslistens fortælling fra vagthund til magthund.
Enhedslisten går efter magten. Også regeringsmagten. Formålet med at have magten er, at forbedre livet og forandre styrkeforholdene til fordel for arbejderbefolkningen og de socialt svageste i samfundet.
Målsætningen med vores parti er, at det kan udfordre Socialdemokraternes position i arbejderbevægelsen, og at Enhedslisten bliver et af landets største partier - både parlamentarisk og medlemsmæssigt.
Vores metode er at organisere arbejderbefolkningen omkring deres eget liv. På arbejdspladsen, på uddannelsesinstitutionerne, som forældre i daginstitutionerne, i lokalsamfundet, i byrådet og i Folketinget. Overalt går vi efter at repræsentere vores klasse overfor de andre.

Enhedslistens reformprogram fra mindretal til flertalsfokus

Enhedslisten arbejder for politisk enhed i arbejderklassen. Vi tager ansvaret for at formulere et program, der kan samle bredt på tværs af kvinder og mænd, unge og gamle, danskere og indvandrere, privat og offentligt ansatte. Vores rettesnor er, at kravene skal være uden for konsensus, men indenfor rækkevidde. Det betyder både at vi ikke skal vente på laveste fællesnævner, men samtidig at vores politik skal have en realistisk mulighed for at kunne samle flertal i arbejderklassen.
Overskrifterne for reformprogrammet er social retfærdighed, national selvstændighed og tryghed i tilværelsen.

• Enhedslisten erklærer krig mod fattigdommen. Vi nægter at lade en ny underklasse vokse frem i Danmark.
• Enhedslisten er imod import af arbejdskraft, og udflytning af arbejdspladser. Vi arbejder for beskæftigelse til alle der bor i Danmark, og vil forbyde industriel udflytning, som alene sker på baggrund af øgede profitmuligheder.
• Danmark skal udtræde af EU og NATO og føre en aktiv og selvstændig udenrigspolitik, i samarbejde med de øvrige alliancefri lande.
• Enhedslisten vil udbygge den offentlige sektor. Vi arbejder for etablering af offentlig produktion af basisydelser som boliger og fødevarer.
• Enhedslisten er principielt imod enhver form for udlicitering og privatisering. Vi arbejder for at genoprette det fælles ejerskab til de væsentligste forsyningsvirksomheder, posten, teleselskaber, broer, lufthavne og naturressourcer.
• Enhedslisten arbejder for trygge fællesarealer og ønsker mere fokus og flere ressourcer til at bekæmpe antisocial opførsel, som vold, trusler, narkohandel, voldtægter og røveri.

Enhedslistens sammensætning - fra spredt fægtning til klassefokus

Enhedslisten satser bevidst på at organisere sig blandt arbejderklassens kernegrupper. De kan defineres som:

1. de arbejdere, der de seneste 10 år har vist evne og vilje til faglig og politisk kamp.
2. de brancher der også om 10 år vil udgøre en væsentlig del af befolkningen.
3. de brancher der er centralt placeret økonomisk og/eller politisk

Disse grupper udgør tilsammen 1.202.000 mennesker, eller 45 % af alle beskæftigede lønmodtagere. Vi satser på at mindst 1 % af hver gruppe er medlem af partiet inden 5 år. Det drejer sig om:

• 3.820 nye partimedlemmer fra fremstillingsindustrien. Her står vi meget svagt, og det vil kræve en ekstremt fokuseret kampagne i provinsens industriområder. At flytte industriens ansatte er et langt sejt træk, men Enhedslisten har nogle mærkesager i EU, den sociale kritik og anti-elite profilen, som vi kan spille på.
• 2.430 pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, der har deres mellemlange videregående uddannelse til fælles. Her har vi formentlig i forvejen en del medlemmer, og de vil kunne bruges som udgangspunkt for en kampagne, med specielt fokus på seminarierne.
• 1.020 transportarbejderne, der hovedsageligt arbejder som chauffører, lager- og havnearbejdere. Også dette ville kræve en kraftanstrengelse, men et fokus på de politisk bevidste havnearbejdere, de unge lagerarbejdere i vikarbranchen og indvandrer buschaufførerne i de store byer ville være en god start.
• 1.520 bygge- og anlægsarbejdere. Her vil et tæt samarbejde med de gamle DKP'ere i byggebranchen give os en enorm kontaktflade, som gør målsætningen nogenlunde realistisk.
• 630 forsynings-, post- og telearbejdere i gamle offentlige virksomheder, der alle er privatiserede, eller befinder sig på vejen dertil. Her skal vi først og fremmest kæmpe mod den socialdemokratiske kultur der stadig præger disse virksomheder.
• 1.600 lavt uddannede offentligt ansatte. De arbejder hovedsageligt i plejesektoren, med rengøring, i vej & park afdelinger og som pædagogmedhjælpere. Et stramt fokus på unge plejearbejdere i provinsen og pædagogmedhjælpere i de større byer vil gøre det realistisk.

Enhedslistens organisation - fra paraply til parti

Enhedslisten centraliserer og demokratiserer magten i partiet. Det betyder at alle afdelinger pålægges at vælge en bestyrelse med en formand, for at kunne blive anerkendt som afdeling. At Hovedbestyrelsen pålægges at tage mere lederskab mellem årsmøderne og at forretningsudvalget får bemyndigelse til at være en reel politisk ledelse med en årsmødevalgt og fastansat formand for bordenden.
Derudover skal Enhedslisten droppe sit princip om at stemme imod den mindste forringelse og for den mindste forbedring. Først og fremmest fordi det er parlamentarisk uhåndterligt og dermed sætter partiet uden for indflydelse. Derudover skal vi arbejde for at mindst halvdelen af vores 10 kommende folketingsmedlemmer tilhører folk fra de ovenstående kernegrupper.

Solidaritet
Venstresocialistisk tidsskrift for analyse & debat
Februar 2008, nr. 1
http://solidaritet.dk/