Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
20. november. 2020

Baltic Pipe Nej Tak: Kampen mod fossilgas og kunstgødning hænger tæt sammen

Kampen mod Baltic Pipe og gødningproducenten YARA lyder måske som to forskellige størrelser. Ved nærmere øjekast er det imidlertid to sider af samme sag.

Yara er blandt verdens største gødningproducenter, hvilket også er en stor belastning for klimaet. Virksomheden importerer nemlig op mod 1 % af verdens samlede gasforbrug. Foto: YARA

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Kampen mod Baltic Pipe og gødningproducenten YARA lyder måske som to forskellige størrelser. Ved nærmere øjekast er det imidlertid to sider af samme sag.


Af Charlotte Valløe, Baltic Pipe Nej Tak

I sommer protesterede unge mennesker fra Free the Soil mod YARAs gødningsfabrik ved Vordingborg, og postede det i Baltic Pipe Nej Taks Facebook-gruppe.

Flere af de aktive i netværket mod Baltic Pipe er lodsejere, som er landmænd, følte sig stødt. Hvad har fossilgas at gøre med kunstgødning? Selv var jeg også i vildrede: Skulle vi virkelig støde traditionelle landmænd fra os i kampen mod Baltic Pipe?

Jeg spurgte forsigtigt og fik af en ung ingeniør at vide, at YARA importerer ca. 1 % af den globale gasproduktion, og at kunstgødning fremstilles af naturgas via Haber-Bosch-metoden. Naturgas er et fossilt brændstof ligesom kul og olie. Det består primært af metan, som er 25-30 gange så klimaskadeligt som CO2

Til kamp mod YARA – skal du være med?

· YARA importerer ca. 1 % af den globale gasproduktion, og er derfor tæt forbundet med den fossile brændstofindustri.

· Der er klimademonstration i Vordingborg fredag 27. november. Hvis du gerne vil med, kan du læse mere her

· Kan du ikke deltage fysisk, arrangerer vi også en virtuel aktion – kontakt os på mail her

+

Nu er jeg ikke kemiker, faktisk er jeg uddannet gartner og har i en årrække arbejdet med produktion af økologiske grøntsager. Kunstgødning har jeg derfor ikke haft mellem hænderne siden gartnerskolen sidst i 70’erne. Så jeg satte mig for at undersøge sagen.

Hvad er det med kvælstof?

På gartnerskolen lærte jeg, at kvælstof (N), er en vigtig byggesten, når der skal laves proteiner. Det gælder proteiner i grise, høns og mennesker, og det gælder proteiner i bønner og linser. Alt protein opbygges ved hjælp af kvælstof.

Kvælstof (N) findes i luften som frit kvælstof (N2). Faktisk udgør kvælstof 78 % af luften. Det er bare ikke i en form, så planterne kan udnytte det. I tordenvejr kan lyn omdanne det frie kvælstof, som så regner ned og kan udnyttes af planterne. Der findes også nogle bakterier, som etablerer sig på rødderne af kløver, lupiner, ærter og andre bælgplanter. De kan gøre kvælstof plantetilgængeligt, og det udnytter økologerne, men i industrilandbrug må man tage andre metoder i brug.

Jeg kan huske, at vi var på ekskursion til Superfos, et kæmpe produktionsanlæg på havnen i Fredericia. Her fik vi at vide, hvordan man ”fanger” kvælstof og gør det plantetilgængeligt, men jeg hørte vist ikke meget efter, for jeg var opsat på at blive økolog – noget der var helt nyt dengang i 1980.

Sådan laver YARA plantekvælstof

Siden dengang blev Superfos til Kemira og opkøbt af Norsk Hydro, som skiftede navn til YARA. Den norske stat er hovedaktionær i YARA, som også ejer Flex Gødning A/S, der ligger på Masnedø ved Vordingborg. Her har de både produktionsfaciliteter, 10.000 m3 lagertanke og egen havn.

YARA har lavet en lille video, der viser, hvordan man fremstiller kvælstof, så det kan optages af planter.

Og ganske rigtigt: For at få det frie kvælstof gjort tilgængeligt, piller man brint ud af Naturgas (CH4) og får det til at binde sig med kvælstof. Det er en proces, der i sig selv kræver meget energi, da det sker under højt tryk (400 – 600 atm.) og stor opvarmning (800 – 1200 grader). Energien til at skabe tryk og temperatur kræver altså store mængder fossile brændstoffer og er med til at skabe klimaforandringer.

Når man får brint og kvælstof til at koble sig sammen i denne proces, får man flydende ammoniak (NH3). Det er det, Haber-Bosch-processen går ud på. Og nu gi’r navnet Norsk Hydro pludselig mening: Hydrogen (H) er brint. Det kan også lade sig gøre at bruge andre kulbrinte-holdige energikilder (kineserne bruger kul), men naturgas er ifølge YARA mest brugt og mindst energikrævende.

Forsker Kim Johannsen har for Haldor Topsøe udarbejdet et undervisningshæfte, hvor processen skitseres:

Yara har også selv beskrevet processen i sin lille gødningshåndbog fra 2018. Ammoniak kan let fordampe igen, når der tilføres ilt, så kvælstofindfangningen kan være spild af gode kræfter. Derfor nedfælder man det i jorden ved hjælp af slanger om foråret.

Kvælstof som gødning

Blander man ammoniak med salpetersyre (der også fremstilles på basis af naturgas), får man en mere stabil kvælstof-forbindelse, som kan granuleres efter tørring. Der tilsættes kalk eller svovl, og man får så slutprodukterne, kalksalpeter og ammoniumsulfat, der kan spredes på jorden afhængigt af, om man mener, planterne har brug for det ene (basisk) eller det andet (surt). Der tilsættes også fosfor (P) og kalium (K) – og så sælges det som NPK-gødning.

Kalium findes i Rusland og Canada, og det er relativt ukompliceret at genindvinde. Fosfor er der til gengæld ikke meget tilbage af i Verden. Det kommer primært fra marokkansk besatte Vestsahara. Men også USA, Rusland, Kina, Jordan og Tunesien har endnu råstoffet. Når først det er spredt på marken, bliver det enten optaget af planterne eller binder sig hårdt til jordpartiklerne. Det er ikke let at genindvinde, så derfor snakker man i landbruget om en mulig forestående fosfor-krise.

Men for at gøre kvælstof (N) tilgængeligt for planterne, er det altså nødvendigt af skaffe brint (H) ved hjælp af Haber-Bosch-metoden fra naturgas.

Hvad med landbruget?

Fremstilling af kunstgødning fremmer derfor klimaforandringer. Men er det så OK at støde traditionelle landmænd fra sig i kampen mod Baltic Pipe?

Nej, det mener jeg ikke. Vi skal fortsætte med at kæmpe sammen. Men fremstillingen af kunstgødning, NPK, er jo med til at skabe klimaforandringer, så vi skal diskutere, hvordan vi frigør landbrugsproduktionen fra afhængigheden af fossile brændstoffer.

Nu forstår jeg bedre sloganet ”Don’t eat fossil fuels”, og jeg støtter den demonstration mod YARA, der foregår i Vordingborg fredag 27. november kl. 13:30.

Kan du ikke deltage fysisk, arrangerer Baltic Pipe Nej Tak også en virtuel aktion – kontakt Charlotte på: [email protected]


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] YARA er delvist ejet af den norske stat. Virksomheden importerer 1 % af den globale naturgas, og på basis af metan fremstiller den forskellige former for kunstgødning. […]

  • Om skribenten

    Baltic Pipe Nej Tak

    Baltic Pipe Nej Tak

    Aktivistisk netværk, der kæmper mod opførslen af rørledningen 'Baltic Pipe' i Danmark. Læs mere på bevægelsens hjemmeside. Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER