Blå bude i Wolt kalder sig arbejdere og vil have overenskomst

En platform, hvor hundreder af bude kæmper om de samme timevagter. Hvor der ikke er ret til pension, feriepenge eller løn under sygdom. Og hvor medarbejderne ikke har nogen mulighed for at forhandle vilkår direkte med ledelsen.

Sådan beskriver en gruppe bude leveringstjenesten Wolt. I blå uniform og med stor opbevaringstaske cykler de hver dag ud med den take-away mad, som bliver bestilt fra restauranter, caféer og pizzariaer.

Det hele foregår via en app, hvor bude kan tilbyde deres arbejdskraft og bliver sendt ud på leveringstjenester. På en uge i marts var der omkring 1.200 kurerer, der bragte mad ud for Wolt. På et år fra november 2018 – november 2019 omsatte restauranterne for 250 millioner kroner gennem mad-leveringstjenesten.

Alligevel betragter Wolt ikke budene som lønarbejdere, men som ”selvstændige kurérpartnere”. Det betyder, at de ikke er garanteret et fast timetal eller ret til pension, feriepenge eller løn under sygdom. Budene får i stedet en takst på 45 kroner per levering eller en løn på minimum 120 kroner i timen, hvis de tilmelder sig en vagt på flere timer.

Wolt-kurer: App’en opfører sig som en arbejdsgiver

En gruppe bude er utilfredse med den situation. De har nu valgt at organisere sig i ‘Wolt Workers Group’, som mødes ugentligt i København. I et interview med Solidaritet forklarer tre af aktivisterne, hvorfor det har været nødvendigt at organisere sig.

Den ene af de tre er Pascal Damien, som er bosat i Danmark, men oprindeligt kommer fra Libanon. De to andre aktivister ønsker at være anonyme, da de frygter at miste deres arbejde. I dette interview vil vi derfor kalde dem ‘Roberto’ og ‘David’. Deres rigtige identitet er redaktionen bekendt.

· Finsk virksomhed, stiftet i 2014. Leverer mad via løstansatte kurerer, som tager bestillinger gennem en app.

· Opererer i 19 lande, og har mere end 1.200 personer tilknyttet i Danmark, hvor der tilbydes udbringning i landets 6 største byer.

· Følg Wolt Workers’ Group på Facebook her

+

”Vi får alle ulemperne ved at være selvstændige. Mens vi skal oprettes som virksomhed med et CVR-nummer, og aflægge momsregnskab, hvis vi tjener over 50.000 kroner på et år, så får vi ingen af de rettigheder der er ved at være ansatte. Hverken pension, løn under sygdom eller feriepenge”, siger David og understreger, at målet med Wolt Workers Group er at opnå de samme rettigheder som en arbejder omfattet af overenskomst i Danmark.

Hvorfor mener I, at ’selvstændige’ ikke er en korrekt betegnelse?

”App’en opfører sig som en arbejdsgiver. Hvis man kommer for sent, eller hvis man aflyser 24-timer inden en vagt – så får du advarsler. Det er den slags, som chefer gør. Derfor er vi ikke selvstændige, men arbejdere i en virksomhed.”

Wolt-chef: “Vores platform forener behov”

Bagved appen står Wolt Enterprises, som oprindeligt startede i Finland i 2014. I marts måned blev Wolt kåret af den britiske avis Financial Times til at være den virksomhed i Europa med næsthurtigst vækst, og en omsætning på over 30 millioner euro.

Hos Wolt i Danmark mener landechef, Søren Meier Svendsen, at virksomhedens struktur er opbygget på en måde der gør det let for alle parter:

”Wolt er en it-platform, som faciliterer at kunder, kurérpartnere og restauranter kan matche deres behov. Det har vi gjort på en måde, der giver størst mulig fleksibilitet for både Wolt og den enkelte kurérpartner. De er ikke tvunget til at arbejde på en bestemt måde eller en bestemt mængde timer. ”

Men app’en giver jo advarsler, er det ikke den slags beføjelser en arbejdsgiver normalt har?

”Hvis man vælger at booke det, vi kalder en scheduled hour, så står man til rådighed i et bestemt tidsrum. Så tilkøber vi din standby-tid, og til gengæld giver vi dig en minimumsbetaling på 120 kr. i timen i Østdanmark og 110 kr. i Vestdanmark. Det vi så forventer er, at du er tilgængelig eller melder fra inden 48 timer før.”

Og det opfatter I stadigvæk ikke som en arbejdsgiver-arbejdstager position?

”Vi anser det ikke som en ansættelse, fordi det er et tillæg, som du kan vælge, hvis du kan planlægge den tid. Til gengæld får du så noget garanteret betaling, fordi du har stået til rådighed.”

Er det ikke bare en undskyldning for ikke at betale løn under sygdom og feriepenge?

”I gennemsnit tjente vores kurérpartnere i 2019 140 kroner i timen, hvilket er et opadgående beløb. Ja, det er så alt inklusive. Det man dog får er ansvarsforsikring og ulykkesforsikring. Der er ikke feriepenge, men det ser vi som en indregnet del af betalingen. Det betyder, at man kan bruge pengene når man vil.”

Platforms-kapitalisme

Hos fagforeningen 3F København har man i en længere periode samarbejdet med de arbejdere som – på eget initiativ – har oprettet Wolt Workers Group. Caja Bruhn som er faglig sekretær fortæller, at Wolt er en del af de app-platformstjenester som er ved at rykke ind på det danske arbejdsmarked:

“App’en opfører sig som en arbejdsgiver. Hvis man kommer for sent eller hvis man aflyser 24-timer inden en vagt så får du advarsler. Det er den slags, som chefer gør. Derfor er vi ikke selvstændige, men arbejdere i en virksomhed”

David, Wolt-medarbejder

”Wolt har en virksomhedskonstruktion, der udnytter et hul i lovgivningen. Det betyder, at de kan have et firma, som formelt set ikke har dem der transporterer varerne som ansatte – også selvom de opfører sig som en arbejdsgiver.”, siger hun og tilføjer:

”Derfor kræver vi som fagbevægelse, at Wolt får overenskomst, så de ikke underbyder det danske arbejdsmarked og skaber social dumping. Når Wolt ikke betragter budene som ansatte, så er både arbejdsmiljø, løn under sygdom, feriepenge og pension nogle rettigheder, som budene ikke har, og som vi skal diskutere med firmaet.”

Del og hersk

Blandt de aktive i Wolt Workers Group er håbet at man kan organisere budene bedre og på sigt presse firmaledelsen til at tegne en overenskomst. Men Pascal Damien erkender, at det er en svær situation:

”Der er meget divide and conquer–strategi (del og hersk, red.) fra ledelsen. Alle skal kæmpe om de samme vagter på appen. Det er svært at mødes på gaden. Arbejdet foregår meget decentraliseret og spredt. Der har været flere whatsapp-grupper, hvor budene forsøger at organisere sig. Samtidig er folk bange. Mange af budene lever under ekstremt prekære forhold og er bange for at miste deres arbejde. Det gør det endnu sværere.”

Han henviser bl.a. til at en stor gruppe af budene kommer fra latinamerikanske lande som Argentina og Chile og er i Danmark med det såkaldte “Working Holiday”-program, som giver folk ret til at arbejde for at supplere deres rejsemidler. Dertil kommer en lang række som ham selv, der er kommet til Danmark for at lede efter job:

”Wolt sørger for, at der altid er en stor reservehær af arbejdere, så der altid er konkurrence. De hyrer altid flere, end der er brug for. På den måde kan man holde folk disciplineret.”

Wolts landechef Søren Meier Svendsen erkender, at der nogle gange kan være for mange kurerer, som ønsker en vag. Han mener dog det handler om, at udbud og efterspørgsel skifter:

”Vi prøver altid at balancere, så der er den rigtige mængde efterspørgsel hos kunderne til den rigtige mængde kurerer. Men der vil altid være for mange kurerer til – at alle kan få vagter imellem kl.12-16 på hverdage, eller hvad man kunne tænke sig. Til gengæld kan man næsten altid få noget at lave en fredag aften.”

Møder vækker opsigt

Mens andre transportvirksomheder som f.eks. Bring Express har tegnet overenskomst, så bibeholder Wolt – indtil nu – modellen med selvstændige kurérpartnere. Søren Meier Svendsen vil dog ikke kategorisk afvise nogle muligheder:

”Vi vil gerne bibeholde at have tilfredse og glade kurérpartnere. Den klassiske overenskomst med 37 timer om ugen ligger et stykke fra den måde, vores forretning efterspørges på. Jeg vil ikke sige sort-hvidt hvad vi vil gøre i fremtiden, andet end at vi løbende vil arbejde på at have tilfredse kurérpartnere.”

Imens arbejder Wolt Workers Group ufortrødent videre. Roberto forklarer, at gruppens ugentlige møder også har vakt en vis opmærksomhed i den organiserede fagbevægelse:

”Vi har haft besøg af 3F Ungdom, men også arbejdere i transport-sektoren som har forklaret, hvordan de fik deres virksomheder til at tegne overenskomst. De giver os råd til, hvordan vi skal kæmpe videre. Og så inspirerer de os – fordi de viser, at det er muligt”.