Partiprogrammet #3 – Politisk forbrug

1 min. læsetid

I Partiprogrammet bliver der denne gang budt på te, vegansk kage og økologisk frugt i Alternativets lokaler. Jeppe Rohde har nemlig inviteret Carl Valentin (SF), Victoria Velásquez (Enhedslisten) og Rolf Bjerre (Alternativet) til en samtale om muligheder og begrænsninger ved politisk forbrug.

Denne uges podcast kommer bl.a. omkring Ryanair, hvidvask, cyklisme, Boykot Israel, kakaobønder, veganere og jordhuler. De får desuden en snak om det kommende folketingsvalg. Hvordan er det egentlig at være kandidat, og hvordan skal man konkret gribe valgkampen an?

“Det er grundlæggende forkert at betragte markedet som et demokrati, hvor vi alle sammen kan stemme med fødderne. Det er i hvert fald en absurd form for demokrati, hvor dem, der har flest penge, også har flest stemmer. De strukturelle forandringer er afgørende, for markedet løser ikke problemerne af sig selv.”