Anmeldelse: Den Røde Drøm

I ‘Den Røde Drøm’ bliver læseren introduceret for tænkeren Rosa Luxemburg, politikeren Rosa Luxemburg og ikke mindst mennesket Rosa Luxemburg. Rosa Luxemburgs liv hører til i historiebøgerne. Det er imidlertid svært at forestille sig en kronologisk redegørelse, der indfanger hendes karakters kompleksitet.

Björks beretning er derfor både analytisk og personlig. Hun inddrager Karl Marx såvel som Sveriges forhenværende finansminister Anders Borg, og hun er lige så interesseret i Rosa Luxemburgs litterære stil, som hun er i kortlægge hendes 47 leveår.

Tænkeren

Rosa Luxemburg var først og fremmest en skarpsindig marxist, der kritiserede demokratisk centralisme og reformisme. Hendes efterladte værker er præget af et unikt klarsyn og intellektuel snilde.

I sin kritik af partifællen Eduard Bernstein brugte hun formuleringen: ”Socialreformistisk limonade i et kapitalistisk hav af bitterhed”, som sidenhen er blevet citeret ofte.  Hun mente, at han veg fra socialdemokratiets principper. De ønskede begge en socialistisk fremtid, men han troede på reformpolitik, mens Rosa Luxemburg viede sit liv til revolutionen. 

Björk skriver:

”Det er efterhånden mange år siden, at traditionel socialdemokratisk politik har handlet om at sige ja til en socialistisk fremtid, frem for at sige nej til forringelse af faglige rettigheder og velfærd […]. En reform bliver tilkæmpet, tabes, tilkæmpes igen, tabes – og spillet bølger frem og tilbage, mens spillets grundlæggende regler forbliver uændrede.”

Dette er et eksempel på, hvordan Björk skriver med Rosa Luxemburg. Björk demonstrerer anvendeligheden af Rosa Luxemburgs værker, og ikke mindst hvorfor hun er relevant i dag. Svaret er hendes klarsynethed:

”Hvis vi mister slutmålet af sigte [kommunismen], vil vi ’forvandle hele arbejderbevægelsen [til] et ørkesløst forsøg på at lappe den kapitalistiske samfundsform’ i stedet for at være en ’klassekamp mod denne samfundsform.”

Politikeren

Bogens omdrejningspunkt er den luxemburgske metode og ikke Rosa Luxemburg selv. Ikke desto mindre har Björk sørget for, at den historisk interesserede læser ikke går forgæves. Hun deler en lang række anekdotiske højdepunkter fra Rosa Luxemburgs liv, og man forelsker sig straks – som forfatteren – i den jødiske polak, der huskes for sine brandtaler og sin rolle i det tyske socialdemokrati og efterfølgende det tyske kommunistparti, som hun var med til at stifte.

I 1914 blev Rosa Luxemburg anklaget for at have opfordret tyske soldater til lydighedsnægtelse i en tale fra efteråret 1913: ”Hvis de kræver, at vi skal hæve et mordvåben mod vores franske brødre eller brødre i udlandet, så erklærer vi: Nej, det gør vi ikke.”

Mod retssagens slutning holdt Rosa Luxemburg selv en forsvarstale, hvor hun bekendtgjorde:

”[Statsadvokaten] anmodede om min øjeblikkelige arrestation, da det jo ’ville være uforståeligt, hvis ikke anklagede tog flugten’. Hvis jeg var statsadvokat og skulle afsone et års fængsel, så ville jeg flygte […] En socialdemokrat flygter ikke. [Hun] står ved sine handlinger og ler af Jeres straffe […] Og nu kan De så dømme mig!”

Mennesket

Björk reducerer hverken tænkeren Rosa Luxemburg eller politikeren Rosa Luxemburg til hendes mindeværdige bedrifter. Hun føles levende, og man kan mærke hendes nærvær, som bogen skrider frem. Björk beskæftiger sig nemlig også med personen Rosa Luxemburg: På én og samme tid var hun høne og ørn…

Björk bruger billedet til at beskrive, hvordan Rosa Luxemburg som en ørn fløj højt oppe og så ned på verden under sig. Men hun var også høne og ulykkeligt forelsket i en mand, der elskede hendes tanker og politik, men som aldrig rigtigt kunne rumme hendes behov for intimitet eller imødekomme hendes drøm om at stifte familie.

Hønen udelukker ikke ørnen, og heri ligger det feminine. Björk beskriver en femininitet, som er kendetegnet ved sin dobbelthed. Man får på fornemmelsen – selvom Björk aldrig skriver det direkte – at Rosa Luxemburg på grund af sit køn udviklede en særlig evne til at veksle mellem det nære og det fjerne.

Kapitalisme og patriarki

Med afsæt i Rosa Luxemburgs skarpsind skriver Björk sig op mod feministiske teorier om social reproduktion.

Der er mange bud på, hvordan kapitalen har lukreret på, at kvinders arbejde uden for arbejdsmarkedet ikke er kategoriseret som arbejde, hvad end det er reproduktivt arbejde eller andet omsorgsarbejde.

Björk indvender, at kapitalen måske har lukreret på denne foranstaltning, men dét er ikke ensbetydende med, at den sociale reproduktions forudsætninger kan eller skal inddrages i en kritik af kapitalen:

”Ganske vist skal arbejderklassen reproduceres, men det bedste er nu, at det forestås af en, der er ansat i et firma, der giver overskud, frem for af en kvinde, der laver det ubetalt, hjemme uden ansættelsesforhold.”

Kapitalisme forudsætter ikke et patriarkat, og patriarkatet er ej eller en betingelse for kapitalisme. Alligevel kan kapitalister sagtens profitere på patriarkalske strukturer med kvindeløn og skønhedsindustri.

Man er efterladt med indtrykket af, at Björk ser det som en kønnet fejlfortolkning af Rosa Luxemburgs intellektuelle arbejde at kalde hende feminist. Hun var kvinde og kommunist, men hun var ikke optaget af kvindespørgsmålet. Tværtimod.

Eftermælet

I januar 1919 blev Rosa Luxemburg myrdet af sine politiske modstandere, som smed hende i Berlins kanal. Hun blev begravet 13. juni, da man endelig fandt hendes lig. Efter hendes død brugte man netop hendes kvindelighed i en smædekampagne.

Hendes empati var et tegn på hysteri, og hun havde fortjent en voldelig død, fordi hun uretmæssigt skabte konflikt med kværulanteri. Mens hun levede, sad hun den slags kritik overhørig. Hun indgik aldrig i diskussioner, hvis kritikkens indhold ikke var rationelt, men hendes eftermæle – og receptionen af hendes værker – ér påvirket af hendes køn.

Björk har sans for netop dét modsætningsforhold, og det gør ’Den Røde Drøm’ så læsværdig. Rosa Luxemburg var ørn og høne, hun var kommunist og kvinde. Denne dobbelte sandhed gør bogen til en levende fortælling om den afdøde Rosa Luxemburg, hvis klarsyn lever videre: Socialisme eller barbari.

Björk slutter: ”[Konkurrencen] har medført, den medfører og vil medføre, at det, som vi skal dele, vi, der når at leve samtidigt på denne jord, er krigen, kampen, miljøødelæggelsen, rædslen, mistænksomheden. Det, vi deler, er barbariet.”

Bogen kan købes hos Solidaritets Forlag.