Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
16. oktober. 2021

Anmeldelse: Nina Malinovskis kærlige poesi ændrer verden

Briste og Bære er et poetisk, kærligt og lyrisk portræt af et helt særligt forhold mellem to generationer af digtere. Nina Malinovski genetablerer i bogen scener i sin fars liv med fakta, fantasi og stor humor.

Ivan og Nina udviklede et kærligt far og datter forhold, og havde kærligheden til poesi til fælles. Illustration fra bogen.

Nina Malinovski er en af Danmarks kærlige poeter. I dette forår – 32 år efter at hendes far, digter, oversætter og frontkæmper Ivan Malinowski døde – udkom hun med en fornem bog om sin far, som i dag er langt mere end en portrætbog, der på ingen måde kronologisk gennemgår den aktive kunstners arbejde og liv.

Fortællingen er en hymne, en hyldest, og en herlig random erindringstavle om en kunstner, der i den grad tog sin opgave alvorligt med at opleve og formidle til verden i ord og handling. Og så handler bogen også om kunstneren Nina Malinovskis egen opvækst; som enebarn havde hun en helt særlig adgang til sin far og deres fælles sprog –  poesien.

Jeg siger det med det samme: Jeg læser sjældent digte. Når jeg ser et digt i de aviser, jeg læser hver dag, læser jeg overskriften og poetens navn, og nogle gange sætter jeg mig for, at jeg VIL læse den skønne poesi, som her bliver serveret så flot lige foran mig.

Men jeg bliver hurtig hægtet af, for mine tanker flyver. Sådan var det ikke tidligere. Og da slet ikke da jeg gik på Københavns Universitet i 70’erne. Jeg læste digte, ved siden af alt det andet, jeg skulle og ville læse. Og jeg brugte poesien til at drømme og slappe af med.

På den tid bragte Politiken ofte digte skrevet af Ivan Malinowski og af hans datter, Nina Malinovski. Og rundt om stroferne – som for eksempel handlede om undertrykkelse og uretfærdighed – så jeg fotos af far og datter, stolte og engagerede, og meget velformulerede.

Jeg var rykket ind i en helt ny verden, den akademiske; fakultetet for dansk på Københavns Universitet, hvor litteratur og det skrevne sprog herskede. Og jeg var sulten og nysgerrig, datter af selvstændige håndværkere fra Vestegnen. Jeg havde selv valgt kunsten som ledestjerne i teenageårene, efter at have mødt Yoko Ono og John Lennon’s aktivisme rapporteret i medierne. Poesien ændrede min verden. Selvom jeg ikke var født ind i en familie, hvor kunsten var en selvfølgelighed eller en oplagt valgmulighed.

Begyndte at skrive digte som 9-årig

Da Nina Malinovski var en lille pige, sad hendes far ofte bag lukket dør og arbejdede. Og Nina vidste, at hun ikke skulle forstyrre ham, uden at hun egentlig var klar over, hvad det var, han lavede. Hun kunne selvfølgelig ikke læse Ivan Malinowskis digte, der skulle gå rigtig mange år – hun skulle blive nærmest voksen – før hun begyndte at læse hans digte, fortæller Nina Malinovski i bogen om sin far.

Hun begyndte selv at skrive digte, da hun var ni år. Men hun viste dem aldrig til sin far. Kun til sin mor. Og så bad hun mor Ruth læse digtene op for Ivan. Og det selv om Ivan faktisk var Ninas allerbedste ven gennem hele hendes opvækst.

Da Nina blev voksen, fik Ivan og Nina et nyt fællesskab. De læste hinandens digte og blev et makkerpar, som både kunne arbejde sammen, lave oplæsning og arbejde for den samme sag, samt hjælpe hinanden som kolleger.

Det med langsommeligheden er måske ret kendetegnende, i al fald i Nina Malinovskis liv, for der skulle gå 30 år efter hendes fars død, før bogen Briste og Bære endelig udkom.

Født ind i kunsten

Jeg må sige helt uforbeholdent og i udbrud: Det er den kærligste bog, jeg meget, meget længe har læst. Fantastisk. Poetisk. Kærlig. Elskelig. Lyrisk. Måden at betragte sin far på, sit liv og beskrivelserne af det kunstneriske univers far og datter har til fælles, også med mor Ruth, der var væver, er utroligt givende og smukt beskrevet.

Selv betegner Nina Malinovski bogen om sin far som en hymne, men også som en bevægelse af modstand. Det har ikke været nemt for hende at skrive bogen, fortæller hun i Begyndelsen, bogens første kapitel.

Bogen Briste og bære er en vidunderlig måde at opleve verden på og opdage, at iagttage og få fortalt på én gang lyrisk og konkret, hvordan en kunstner arbejder, opfatter og beskriver verden.

Et liv med tid til at reflektere og med respekt for liv, for tid, for bevægelser – at fordybe sig i det, beskrive det, opleve, fornemme, sanse og være.

Kamp mod undertrykkelse

For andre læsere vil Ivan Malinowski og hans liv og arbejde mod undertrykkelse og uretfærdighed måske være helt ny. Og overraskende aktuel, hvilket Nina Malinovski selv peger på som en af flere begrundelserne for, hvorfor hun har skrevet bogen.

Netop kampen mod undertrykkelse og uretfærdighed var Ivan Malinowskis store drivkraft, der tidligt i hans liv opstår og nærmest bliver et livsvilkår. Som ung modstandsmand under 2. verdenskrig i Danmark oplever han med egne øjne og snart efter på krop og sjæl, hvad jødeforfølgelsen gør ved mennesker.

Ivan Malinowski (1926-1989): Revolutionær nihilist til det sidste

Ivan Malinowski var en politisk engageret digter, der dannede fortrop for modernismens gennembrud i Danmark i 1960’erne. Digtsamlingen ”Galgenfrist” (gennembrud) introducerede en ekspressionistisk poesi skrevet i et splittet billedsprog.

Hans digt ”Myggesang” fra samlingen ”Galgenfrist” (1958) indgår i Kulturkanonen.

Malinowski forblev livet igennem et rejsende og reflekterende menneske, der også gjorde sig bemærket som oversætter af klassisk modernistisk litteratur. I hans egen lyriske produktion kombinerer han protest og politiske opråb med filosofisk indsigtsfulde øjebliksbilleder af naturens skønhed. Han var en kritisk, antiautoritær kosmopolit – og revolutionær nihilist til det sidste.

+

Han flygter selv til Sverige sammen med andre modstandsfolk, men inden flugten skal han hjælpe et jødisk ægtepar med to børn afsted med båd på en planlagt flugt til Sverige. Af en eller anden ukendt grund bliver Malinowski forsinket og ankommer en tidlig oktobermorgen i 1943 til den lejlighed i Ålsgårde, flygtningefamilien opholder sig i. Han finder moderen og hendes to døtre med halsen skåret over – af manden. Hændelsen sætter sig i den unge, følsomme mand resten af livet.

Sådan forestiller datteren Nina Malinovski sig, at netop dette grusomme fund får betydning for resten af Ivan Malinowskis liv. At han som 16-årig går ind i modstandsbevægelsen. Og ”at krigen i det øjeblik forvandles fra en drengedrøm til et mareridt, barnet bliver med ét voksen.”

Hun kalder det ”vilkåret”.

Ivan Malinowski beskriver selv oplevelsen i et brev til forfatter Bente Hansen, der bringer hans egne ord i bogen ”Forfattere mod kapitalismen” fra 1975, hvor han også drager konklusionen om, at han siden ”automatisk har været på de forfulgte, de undertrykte, de Nederstes side”, som han udtrykker det.

En flig af de hårde traumer

”Vilkåret” er Nina Malinowskis vinkel på fortællingen om sin far sammen med den ”hemmelige” dagbog, Ivan har skrevet til sin datter. Nina Malinovski ser først dagbogen efter hans død. Bogen ligger i farens skrivebordsskuffe sammen med en lille barnesko, Ivan havde hjembragt fra et af sine besøg i koncentrationslejre i Tyskland, Polen og tidligere Tjekkoslovakiet, hvor han arbejdede som frivillig i efterkrigsårene. Og blandt andet også endte 14 dage i en fængselscelle i byen Domazlice.

Sammen med egne erindringer, faderens dagbogsnotater til både sin datter og sig selv, digte, tegninger, akvareller, brevvekslinger, fotos af håndskrevne digte og fælles fotos, fornemmer man et portræt af en elskelig, uhøjtidelig og vigtig stemme i tiden – før som i dag.

Vi får dog også en flig af de vanskeligheder og hårde traumer, Ivan Malinovski – og familien – dagligt levede med. Nina Malinovski genetablerer scener i sin fars liv med fakta, fantasi og stor humor. Hun laver nærmest små filmsekvenser, som var hun der selv. Hun rejser til flere af de geografiske steder, faren har opholdt sig og ser de faktiske, fysiske forhold.

Hun reflekterer og stiller spørgsmål ved farens erindringer og aner vigtige årsager og mønstre. Også ved sin egen opvækst og forhold.

Humor og levet liv

Bogen er i sig selv en æstetisk nydelse, indbundet, mellemstort format, høj papir- og trykkvalitet. En indholdsfortegnelse med 27 kapitler, med titler der ikke nødvendigvis er en praktisk vejleder, heldigvis. Men så er der til gengæld to siders forklarende noter og tre siders billedoplysninger.

Briste og bære er en bog, der kan læses på mange måder, og tages frem på ny.”

Det må være en rejse i oplevet tid for de læsere, der husker, og en ny opdagelse for yngre læsere, der ikke har læst op på efterkrigstiden og det politiske liv i Danmark op til 1989, hvor Ivan Malinowski dør. Igen og igen har jeg bladret i bogen og genlæst passager og dvælet ved fx et af Ivan Malinowskis egne fotos fra hans mange rejser rundt om i verden, som folkeliv fra et marked i Peru eller Bolivia fra 1981. Eller en portrættegning af morfar Ivan, tegnet af Marike, et af Nina Malinovskis børn, der blev født kun tre uger efter hans død.

Briste og bære er en bog, der kan læses på mange måder, og tages frem på ny. Det er mange små noter med iagttagelser og anekdoter af den finurlige og humoristiske slags: Som da far Ivan brænder Matador-spillet i brændeovnen i familiens stue, fordi han ikke bryder sig om spillets kapitalistiske tilgang. Eller da Nina flytter hjemmefra, og bruger mange timer på at læse op på Anders And, der var forbudt i hendes barndomshjem. Der er historien om Ninas fortryllende møde med sin første kæreste, og ikke mindst farens betragtninger om hendes adfærd i denne sammenhæng i den hemmelige dagbog. Og da Nina lever alene med sin far på ødegården i Sverige, og får lov til helt selv at gøre sig klar til skole.

…. Eller da Nina som 15-årig løser en stil-opgave med emnet ”Vinterens positive og negative sider” med et kort prosadigt, men får besked af læreren om at skrive en almindelig stil. Far Ivan foreslår så, at de løser opgaven sammen under titlen ”At skrive verdens kedeligste og mest ligegyldige stil om vinteren”, og opgaven bliver løst både tilfredsstillende for systemet og lystigt og underholdende for far og datter. Bogen rummer også de mere alvorlige sager, Ivan Malinowskis politiske betragtninger og møder med forfatterkolleger verden over.

Sorg og genoprettelse af livet

Ingen ejer de døde. Eller rettere, vi ejer dem alle sammen, de er ingens og alles. De bliver hos os, bor i os, uden ejendomsret. Måske bærer vi dem undertiden i os længere, end de bryder sig om, Hvis de da overhovedet kan have en mening om det. Måske bærer vi dem også længere end godt for os. Og nu sidder jeg her i Ivans hus og ser mig omkring. Den tid, man bruger på det, som skal rettes op, gøres godt igen eller bare laves om, kan være lang eller kort, det er ikke til at sige i forvejen.”

Sådan skriver forfatter og datter Nina til slut i bogen om sin far. Betragtningerne er møntet på dels de tidlige erfaringer af død og jødeforfølgelse, der blev til et af de livsvilkår, som prægede Ivan Malinowski.

På samme måde blev det også et livsvilkår for Nina Malinovski af skrive bogen om sin far. Hun var ”forstenet indeni” i flere år efter hans død. Heldigvis får en god ven en dag brækket et stykke af isklumpen i Nina af, og måske blev den samtale begyndelsen til bogen Briste og bære, der smukt viser, hvordan poesi kan ændre verden.

Nina Malinovski: Briste og bære. Det poetiske bureau 2021. Vejl. pris 350 kr.


Om skribenten

Lillian Simonsen

Lillian Simonsen

Journalist og kulturskribent på Solidaritet. Tidligere blogger om den kurdiske sag. Læs mere