Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
13. oktober. 2021

Anmeldelse: ‘Stum tvang’ forklarer Marx’ idéer – og gør ham spiselig til aftenkaffen

Forfatter Søren Mau har skrevet et anbefalelsesværdigt værk om en nærmest selvforklarende idé. Karl Marx’ idéer guider Mau’s teorier i en akademisk tung, men også vigtig bog.

Illustration: Corey Mohler / Existential Comics

Nogle bøger har en særlig aura omkring sig. Duften af papiret. Følelsen ved at røre omslaget. En autoritet der udøves af bogstaverne. En forventningens glæde, ved en længe ventet bog. En sådan følelse kan man få, når man sidder med 400 sider i et omslag af hvidt, uglittet karton med ordene Stum tvang i store mørkerøde bogstaver på forsiden.

Søren Mau: Stum Tvang. En marxistisk undersøgelse af kapitalismens økonomiske magt. Forlaget Klim 2021. Vejl. pris 299,-

Søren Mau har skrevet bogen Stum tvang om den økonomiske magt i samfundet – den magt der er indlejret i samfundets økonomiske strukturer. Det, Marx i en berømt passage fra Kapitalen har kaldt ‘stum tvang’.

Opsætningen efterlader ingen tvivl om, at vi har at gøre med et akademisk værk. Med en bog hvis omtale er løbet  forud for bogen. Den er allerede udgivet i Tyskland. Den engelske udgave følger næste år. Undertitlen, En marxistisk undersøgelse af den kapitalistiske magt, afslører ikke mere end titlen selv. Forventningerne bliver heller ikke mindre af, at bogen i sin egen beskrivelse af sig selv præsenteres som et originalt bidrag til den marxistiske vending. 

Som et uventet skaktræk

Det paradoksale er, at det ikke er nyt. Som den internationalt anerkendte Marx-kender Michael Heinrich skriver i forordet, er ideen om, at det under bestemte forhold ikke er personer, men de økonomiske forhold der udøver tvang over arbejdere ikke ny. Nej, nærmest selvforklarende. 

Alligevel bliver man som læser overrasket over, hvordan behandlingen af en så simpel idé kan lede til mange indsigter, når det gøres grundigt. Søren Maus forklaring er ganske simpel: Der eksisterer i verden tre former for tvang. Den, der baserer sig på vold. Den, der baserer sig på ideologi. Og så den, der er indlejret i samfundets økonomiske strukturer. Hvor den første er den simpleste, er den anden – hvordan vi opfatter verden omkring os og hvorfor – gjort til genstand for meget af venstrefløjens forskning de seneste år. Mau beskæftiger sig i stedet med den økonomiske magt i samfundet. Det Marx i en berømt passage fra Kapitalen har kaldt stum tvang

Hvor vold og ideologi har at gøre med en direkte tvang – enten ved at tvinge kroppe til at gøre noget bestemt eller ved at forme måderne, disse kroppe tænker på – er den økonomiske magt en indirekte tvang. Den tvinger os som mennesker til at tage bestemte valg, fordi det er de valg, der er mulige at tage. 

Med Marx som guide

For at forklare hvordan den økonomiske magt fungerer, må Mau gennemgå en række basale marxistiske begreber. Mest grundlæggende – og eminent forklaret – er, at økonomien først og fremmest er et socialt forhold. Et forhold mellem mennesker. Og fordi vi lever i et klassesamfund, også et magtforhold. Hermed understreges det, at marxismen ikke ser økonomien som en særskilt sfære, i en direkte kritik af den såkaldte ‘almene økonomiske videnskab’.

Når marxismen de seneste årtier er blevet kritiseret for netop at se økonomien som noget særskilt, skyldes det, at dens kritikere ikke har taget sig tiden til ordentligt at læse Marx. Her kan man i flæng nævne Michel Foucault, Pierre Bourdieu, Jürgen Habermas og Chantall Mouffe. Mau har til gengæld læst Marx. Grundigt. Netop fordi Marx’ tekster bliver ved med at blive undersøgt, kan Mau, som få før ham, lave en undersøgelse, ikke på andre marxisters opsamlinger af Marx, men på filosoffens egne noter. Det gælder både fragmenter og skitser til tekster, der er set før, noter der ikke før er blevet brugt, og en læsning af Kapitalen som den forelå i Marx’ noter. Denne grundighed gør det muligt at genfremsætte en Marx-læsning, der faktisk passer ganske glimrende ind i vores tid. 

Fordi det er Marx, der guider Mau gennem kapitalismens stumme tvang, foregår alle analyser på Marx’ analyseniveau. Her er hverken mikroskop eller reagensglas til hjælp. Men der må bruges abstrakte analyser, på et meget højt niveau. 

Kapitalens selvfornyelse

Den magt, der udøves i det kapitalistiske samfund, adskiller sig grundlæggende fra tvangen i andre økonomiske systemer. Det skyldes, at magten ikke udøves direkte af nogle mennesker over nogle andre, men udøves af kapitalen selv. Denne er ikke en ting. Ikke en ophobning af værdi, men en proces. En proces hvori kapitalen hele tiden øger og styrker sig selv. Marx forklarer dette i formlen P-V-P’. Penge-vare-penge’, hvor det lille tegn ’ viser, at pengene er blevet øget gennem processen. 

“Netop fordi Marx’ tekster bliver ved med at blive undersøgt, kan Mau, som få før ham, lave en undersøgelse, ikke på andre marxisters opsamlinger af Marx, men på filosoffens egne noter.”

Det vigtige i Maus forklaring er, at dét, der bliver styrket gennem denne proces, hvor kapitalen fornyer sig selv, ikke kun er kapital som værdi, men også som magt. Den magt, kapitalen udøver, begrænser sig selvsagt ikke til økonomien. Den finder ikke kun sted i udbytningen, men griber ind i de fleste af samfundets forhold. Særligt beskæftiger bogen sig med, hvordan kapitalen påvirker natur, klasser, køn og udsatte. På den måde tilføjes der for hvert kapitel nye forståelser og nye begreber til den ellers simple analyse. 

Tung teori

Den analyse, der udfolder sig i bogens kapitler, forsøger at løsrive forståelsen af den økonomiske magt fra mange tidligere marxistiske analyser. Det betyder, at forfatteren bruger meget tid på at diskutere forskellige retninger og kritikker inden for den marxistiske tradition. Det er nødvendigt, men bidrager også til, at bogen er meget tung, hvis ikke man på forhånd kender de mange forskellige teoretikere.

Analysen er til gengæld stærk, og det giver håb om, at bogens italesættelse af ‘marxismens vending’ bliver til virkelighed. Dens afskrivning af mange tidligere teoretiske blindgyder, gør det muligt for nye interesserede i marxismen at få et rimeligt stabilt udgangspunkt for egne undersøgelser. Til dette kommer, at analysen også tager fat i Michel Foucault og Giorgio Agamben, der for mange på universiteterne har stået som hovedeksponenter for den såkaldte ‘postmodernisme’. En idealistisk retning, der bestemt ikke er synonym med marxisme. Deres ideer bliver genfremsat i en marxistisk ramme, hvorved bestemte aspekter bliver givet ny og mere mening. 

Marxisme til aftenkaffen

Det er selvsagt sjældent, at en marxistisk bog bliver udgivet på tre sprog på en gang. Særligt en bog af en dansk forfatter. Ligeledes er det også sjældent, at marxister bliver inviteret i Deadline for at fortælle om deres bog. Anmelderne har generelt taget godt imod Stum tvang, også i de traditionelle medier. Det kan måske skyldes det høje abstraktionsniveau, der gør bogen ufarlig i første omgang. Den kan til tider virke så akademisk, at det kan være svært at se, hvordan den nogensinde skulle have en effekt i den virkelige verden.

At dømme på det politiske diskussionsniveau i dag, er det dog nødvendigt at starte forfra. Mange af de basale indsigter, som der bliver præsenteret, er tydeligvis gået de fleste politikere og meningsdannere forbi. Uden selv at forstå abstraktioner, foreslår de konkret politik, hvis effekter vil være mere abstrakte end Stum tvangs dans med begreberne. På den måde passer bogen til sin tid og vil forhåbentligt danne udgangspunkt for en række opfølgninger, der med Marx’ ord “gennem abstraktionerne kommer virkeligheden nærmere og nærmere”. 


Om skribenten

Reinout Bosch

Reinout Bosch

Gadeplansarbejder og uddannet historiker fra Københavns Universitet, og er bestyrelsesmedlem i Enhedslisten København. Han er medstifter af Institut for Marxistisk Analyse og forfatter til bogen Historisk Materialisme (2020). Læs mere