Sammenslutningen 'Arbejdere i Bevægelse' har vendt tommelfingeren nedad for overenskomstresultatet. Foto: Arbejdere i Bevægelse / Facebook.
8 min. læsetid

»Det korte svar er, at jeg ikke tror, det får nogen betydning,« lyder det fra arbejdsmarkedsforsker, efter Arbejdere i Bevægelse anbefaler at stemme nej til det samlede overenskomstresultat.


Af Kim Kristensen

De sagde nej i 2017 og de siger nej igen i 2020. Netværket »Arbejdere i bevægelse« (AIB), som blev dannet i protest mod seneste overenskomstaftale, vender således tommelfingeren nedad over for den mæglingsskitse, FH og DA netop er blevet enige om, og som nu kommer til urafstemning blandt medlemmerne.

»Nu er det jo ikke vores rolle ligefrem at anbefale noget, men vi har bemærket, at alle ikke er kommet i mål med deres overenskomster,« siger talsmanden for AIB, Emil Olsen, med henvisning til, at det ikke lykkedes at opnå forlig for Malerforbundet, 3F Privat Service, Hotel og Restaurant samt Dansk Jernbaneforbund. Deres overenskomster er derfor blevet en del af den samlede mæglingsskitse, som kommer til afstemning (efter en teknisk gennemgang fremsætter forligsmanden formelt det endelige mæglingsforslag onsdag).

Skitsen fastsætter således vilkårene for syv procent af lønmodtagerne, der arbejder på overenskomster, hvor parterne ikke har kunnet blive enige. Og så omfatter den selvfølgelig derudover lønmodtagerne, hvor parterne selv har indgået forlig.

Solidaritet dækker overenskomst-forhandlingerne

Klik her for flere artikler

+

»De grupper bliver kørt lidt over i det her game og den måde, vi kan være solidariske med vores venner i de forskellige forbund, er nu engang ved at stemme resultatet ned, så der kommer en ny mulighed for at sætte sig til forhandlingsbordet,« siger Emil Olsen, der også er formand for Murersvendenes Brancheklub i Nordjylland. »Inden vi gik i gang med overenskomstforhandlingerne, gav vi hinanden håndslag på, at alle skulle have en overenskomst, som man kunne se sig selv i. Og det er klart, at det har alle ikke fået«.

Stilladsarbejdere på barrikaden

Netværket udspringer af protestkampagnen mod den seneste overenskomstaftale i 2017, hvor stilladsarbejderne dengang besluttede ikke bare at sige nej til aftalen, men også at sætte gang i en kampagne forud for afstemningen om OK-17.

Selv om protestkampagnen faktisk havde tre temaer, blev det temaet »Nej til 42 timer«, som kom til at overskygge kampagnen. En gennemlæsning af forhandlingsteksten havde afsløret en passus om »systematisk overarbejde«, der som noget nyt gav arbejdsgiverne ret til at kræve en 42 timers arbejdsuge af medarbejderne. Og resten er historie.

Fagbevægelsens ledere kunne chokerede se til, mens protestkampagnen mobiliserede den største stemmedeltagelse siden 1973, og udløste et historisk og neglebidende resultat: 56,5 procent stemte ja til overenskomsterne, mens 43,5 stemte nej. Flere af de største faggrupper – 3F, Fødevareforbundet, Malerforbundet – stemte hver især et rungende nej.

Når det alligevel endte med et samlet ja på grund af sammenkædningsreglerne, skyldtes det kun, at ansatte i industrien og HK stemte klart ja. Men der skulle blot være flyttet 14.000 stemmer, for at Danmark var endt i den første storkonflikt siden 1998.

Game changer

Tre år senere erkender Emil Olsen, at situationen ikke bare en anden. Den er en helt anden. Coronakrisen er på flere måder en game changer.

»Vores handlemuligheder er selvfølgelig svækkede, fordi vi i 2017 havde mulighed for at komme ud på de forskellige arbejdspladser, hvilket ikke er tilfældet i dag,« siger talsmanden for AIB. »På den måde er vi lidt handlingslammet, så det bliver en anderledes kampagne. Men vi prøver at få det ud af det, som vi nu kan. I forhold til 2017 tror jeg sådan set, at der er større rørelse i fagbevægelsen. Spørgsmålet er selvfølgelig bare, hvordan folks frygt – eller bare opmærksomhed – omkring coronakrisen smitter af, når de skal stemme enten ja eller nej hjemme i stuerne. Men så længe nogen har bestemt, at situationen ikke er slem nok til at stoppe forhandlingerne, så er den heller ikke slem nok til, at den danske model ikke kan køre videre – og at man altså enten kan stemme ja eller nej til et forlig med de konsekvenser, sidstnævnte måtte have. Så hvis nogle har ansvaret for det her, så er det dem, som har ladet forhandlingerne fortsætte«.

Hvis mæglingsskitsen ikke får flertal er en storkonflikt med strejker og lockout en realitet. Regeringen vil i givet fald formentlig gribe ind og ophøje skitsen helt eller delvist til lov. Det i 1998 efter 11 dages konflikt.

“I forhold til 2017 tror jeg sådan set, at der er større rørelse i fagbevægelsen. Spørgsmålet er selvfølgelig bare, hvordan folks frygt – eller bare opmærksomhed – omkring coronakrisen smitter af, når de skal stemme enten ja eller nej hjemme i stuerne”

Emil Olsen, Arbejdere i Bevægelse

»Jeg er da ret overbevist om, at hvis det skulle lykkes at få stemt mæglingsskitsen ned, så vil vi se et lovindgreb hurtigere end nogensinde før,« siger Emil Olsen. »Det er bare den virkelighed, som vi lever i. Men det modsatte vil være at acceptere, at nogle grupper bliver kørt over i ly af krisen, fordi arbejdsgiverne bare kan læne sig tilbage i stolene med korslagte arme og sige, at man må æde det, som er i den samlede mæglingsskitse. Det er lidt det, som vi er utilfredse med. Og vi er utilfredse med, at man ikke fik mere mod social dumping i bygge- og anlægsbranchen, for når alt det her er overstået, så vil virksomhederne stadig have billig, udenlandsk arbejdskraft. På den måde har man ikke løst de udfordringer, som vi forinden gav hinanden håndslag på skulle løses ved overenskomstforhandlingerne«.

Til gengæld er der udsigt til lønstigninger, større valgfrihed vedrørende løn, barsel, pension og ferie samt mere ligestilling under forældreorloven og bedre betaling ved sygdom. Desuden får lærlinge og elever med mæglingsskitsen pensionsindbetalinger fra de fylder 18 år.

»Det hele bør gå om«

Søren Kaj Andersen, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet, tror dog ikke, at AIB’s anbefaling af et nej får nogen betydning. Centerlederen beskriver nej-kampagnen som mere symbolsk end reel.

»I forvejen har nej-kampagnen haft det svært, fordi et af hovedkravene kom fra byggeområdet og handlede om at løfte lønnen for de lavestlønnede, som vi ved langt hen ad vejen er udlændinge i bygge- og anlægsbranchen,« siger Søren Kaj Andersen. »Men det krav kom man jo til at stå alene med i den sidste fase af forhandlingerne, så allerede der så det mere end svært ud med ikke bare det krav, men også med en mere generel modkampagne mod overenskomstresultatet. Og så kom coronaen og har væltet rundt på det hele! Der røg den sidste chance for at lægge et hårdt tryk på arbejdsgiverne med hensyn til at løfte lønnen for de lavestlønnede i byggeriet. Selv stilladsarbejderne siger jo i dag ja til det resultat, som er blevet landet på byggeområdet. Hvilket skyldes en nøgtern erkendelse af, at det var det mulige lige nu«.

Sammenkædnings-reglen.

• Sammenkædningsreglen betyder i korte træk, at i stedet for de enkelte forbund stemmer om overenskomstresultatet hver for sig, så kædes afstemningen sammen på hovedorganisationsniveau. Altså er det flertallet af medlemmerne i samtlige FH-forbund, der afgør, om overenskomstaftalerne bliver overholdt. Ræsonnementet er, at et nej-mindretal ikke skal kunne presse et ja-flertal ud i konflikt.

• Et mæglingsforslag kan nedstemmes med almindeligt flertal, hvis mere end 40 pct. af de stemmeberettigede deltager i afstemningen.

• Hvis stemmeprocenten er lavere, skal nej-flertallet samtidig udgøre mindst 25 pct. af de stemmeberettigede, før forslaget falder.

+

En henvisning til, at Stilladsarbejdernes Landsklub denne gang har valgt at bakke op om overenskomstforliget mellem Dansk Byggeri og 3F Byggegruppen. Også selv om overenskomstforliget langt fra giver det løft af mindstelønnen på mindst 30 kroner, som var et af hovedkravene fra 3F Byggegruppen.

»Langt de fleste forbund – eller helt præcist 93 procent – har jo forhandlet aftaler hjem, og det er der opbakning til bredt set,« siger Søren Kaj Andersen. »Og så kan man jo tilføje, at den økonomiske ramme, som der blev lagt tilbage i begyndelsen af februar ved industriens forlig, jo er relativ god set i lyset af, hvad vi oplever lige nu… Vi har jo set, at der er en debat på arbejdsgiversiden af, om det her simpelthen er gået hen og blevet for dyrt. Der er en leder i Berlingeren i dag (tirsdag, red.) om, at det hele bør gå om! Det kommer ikke til at ske. Men det fortæller noget om, hvor vi er. Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde i den grad på så kort tid har fået vendt op og ned på de økonomiske udsigter«.

Den samme vurdering af anbefalingen lyder fra professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet (RUC), Bent Greve:

»Det korte svar er, at jeg ikke tror, at det får nogen betydning. Stigning i antallet af ledige personer, samt personer som er bekymrede for deres job, vil bidrage til, at de vil stemme ja. Dette er også fordi, at skulle forhandlinger om overenskomst foregå nu, ville det måske endda være vanskeligt at få de stigninger, som der kom på et tidspunkt, hvor udsigterne for dansk økonomi og danske virksomheder var væsentligt bedre, end de er nu«.

Resultatet af urafstemningen skal foreligge torsdag 16. april 2020 kl. 12.00. Forligsinstitutionen vil umiddelbart herefter offentliggøre resultatet.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.