Barometer over polsk-tysk forhold viser overraskende resultater

Forholdet mellem Tyskland og Polen har stor betydning for sikkerheden i hele Europa. Næsten halvdelen af polakkerne og tyskerne opfatter deres indbyrdes forhold positivt.

Af Søren Riishøj

I 20 år har forskere i Polen og Tyskland hvert år gennemført målinger over de gensidige holdninger i henholdsvis den tyske og polske befolkning, også kaldt det polsk-tyske barometer. Resultaterne, også de seneste, er yderst interessante og i nogle tilfælde overraskende. Det fastslår Agnieszka Hreczuk i en analyse for ugeskriftet ”Polityka”.  

Kun 31 pct. af tyskerne har besøgt Polen siden 1990, og den andel har ikke ændret sig synderligt over årene – til trods for de mange programmer for møder og udveksling af unge, samt ophold på de polske sanatorier der er populære blandt mange tyske pensionister. Kun hver femte polak har bekendte eller slægtninge i Tyskland.

Der skønnes i Tyskland at bo omkring 2 mio. af polsk afstamning, heraf har dog kun 800.000 polsk statsborgerskab. Folk med dobbelt statsborgerskab er registreret som tyskere. Her indgår ikke blot migrantarbejdere fra Polen, også polske ægtefæller til tyskere. Efter tyrkerne udgør polakkerne den største enkeltgruppe af udlændinge i Tyskland. Under ét, viser barometeret, har tyskerne positive holdninger til polakkerne. Tallet for positive udsagn til Polen er højere end til USA og på niveau med Storbritannien, kun Frankrig rangerer højere. Polakker værdsættes især højt af de tyskere, der ofte besøger Polen. Tallet er højest blandt politisk venstreorienterede. Lavest vurderes polakker ikke overraskende blandt tilhængerne af det tyske højreparti AfD.

Positiv opfattelse

Ser vi den anden vej, udviser 42 pct. af polakkerne sympati for tyskerne. Amerikanerne og briterne ligger noget højere (56 pct. og 50 pct.).

Jacek Kuczarczyk fra ”Institut Spraw Publicznych”, der har været med til at gennemføre undersøgelsen, siger at antallet af polakker med antipati over for tyskere ikke er steget, kun antallet af ”neutralt” indstillede. 72 pct. af polakkerne vurderer endda det polsk-tyske forhold som positivt, hvilket er hele 13 pct. højere end i den forrige undersøgelse. Kun 14 pct. af de adspurgte polakker vurderer, at forholdet til Tyskland er dårligt, på trods af den ellers ret voldsomme debat vi finder i Polen på politisk niveau, når det gælder Tyskland.

De uenigheder der har været mellem Polen og Tyskland – fx om Northstream2 gasledningen, erstatninger for 2. verdenskrig og flygtningekvoter – har tilsyneladende ikke betydet ret meget for de fleste polakker. Det kan minde om undersøgelserne om polakkers forhold til EU. Langt de fleste polakker er pro-EU indstillede, ikke desto mindre stemmer mange på EU-skeptiske partier ved parlamentsvalg.

Tyskland har for mange polakker været forbundet med velstand, stabilitet og orden, men det tal har over de seneste år været stærkt nedadgående. Nok så interessant er, at kun få tyskere i dag forbinder polakker med forbrydelser, kriminalitet og ”ballade” på gaderne.

Blandt de adspurgte tyskere vurderer 55 pct. forholdet mellem Polen og Tyskland positivt, også et ganske højt tal. Den største fare er måske, at flere tyskere i dag vurderer forholdet som ”ligegyldigt”, at andre vigtigere emner trænger sig mere på.  

Af helt naturlige årsager vurderer de fleste tyskere ikke forholdet til Polen ud fra fortiden, fx de grusomme hændelser under 2. verdenskrig, men ud fra nutiden og fremtiden. Tyskerne forstår ikke altid den polske nationalstolthed, men mange ældre tyskere husker dog de polske opstande mod kommunismen og Solidaritet.

Bitre historiske minder fra 2. verdenskrig

Polakkerne har naturligvis stadig bitre historiske minder fra 2. verdenskrig. 52 pct. af de adspurgte polakker mener, at fortiden ikke skal forties, men tallet er dalet med 21 pct. over de seneste 21 år, trods en udbredt holdning blandt polakker om, at ofrene for 2. verdenskrig ikke har fået en retfærdig behandling. Tyskland har for mange polakker været forbundet med velstand, stabilitet og orden, men det tal har over de seneste år været stærkt nedadgående. Nok så interessant er, at kun få tyskere i dag forbinder polakker med forbrydelser, kriminalitet og ”ballade” på gaderne.

Undersøgelsen, barometret, blev udarbejdet, før corona-pandemien brød ud. Den har næppe forværret forholdet mellem polakker og tyskere, tværtimod fastslår Hreczuk i sin analyse. Tyskland har fx ikke begrænset polske migrantarbejderes passage over grænsen. I grænseområderne vurderes tyskere som ”venlige, pragmatiske og velorganiserede”.  

Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994)..