Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
3. januar. 2023

Boganmeldelse: Langsomme samtaler, der ikke flytter virkeligheden afgørende

Rune Lykkebergs seneste bog, Langsomme samtaler, er meget langt fra at være et globalt tæppe, mener Solidaritets anmelder. Der er i højere grad tale om et klassisk vestligt tæppe

Rune Lykkeberg – October 2018 – photo: Mogens Engelund

At anmelde en bog, der indeholder interviews med 41 forskellige personer, er en utaknemmelig opgave. I hvert fald hvis man har et oprigtigt ønske om at være fair i sin anmeldelse. For blot det at nævne navnene på alle de interviewede vil sprænge alle rammer for en normal anmeldelse – og på hvilken måde kan man så gøre nedslag i bogen, fravalg og tilvalg, som yder ”Langsomme samtaler” fuld retfærdighed?

I et forsøg på at sikre lidt objektivitet vil jeg derfor starte med et par statistiske betragtninger over Rune Lykkebergs bog Langsomme samtaler, der gengiver en række interviews, som Informations chefredaktør har foretaget i halvandet år fra maj 2020 til december 2021.

26 af de interviewede er mænd. 15 er kvinder. 14 af de interviewede er fra USA. Syv fra Storbritannien. Syv fra Frankrig. Og så er der ellers en serber, en canadier, en egypter, en bulgarer, en belgier, en israeler, en schweizer, en hollænder, en kroat, en albaner og en sydafrikaner. Nå ja og så en – en! – tysker. Og en – en! – inder. Nævnes skal det dog, at mange af de sidstnævnte ”singler” i dag er ansat på universiteter eller andre institutioner i USA eller Storbritannien.

At kønsfordelingen er skæv, kan man beklage, men omvendt er denne vel et oprigtigt spejl af køns- og magtfordelingen i den primært professionelle akademiske verden, som bogen giver et rids af. Dog kunne man selvfølgelig også have valgt at lade en mere streng kønskvotering indgå som princip for udvælgelsen af interviewpersoner for at bidrage til at rette op på samme magtfordeling?

Politisk tanke-dialog på tværs af landegrænser

Langsomme samtaler kan opfattes som et forsøg på at skabe politisk dialog på tværs af landegrænser, som et forsøg på at delagtiggøre den danske offentlighed i de tanker, der rører sig i udlandet. Bogen kortlægger på denne måde et intellektuelt landskab for læseren. Selve denne ambition skal den roses for.

” Der er meget, meget langt fra Langsomme samtaler til et globalt tæppe. Tværtom er det, der væves, et klassisk vestligt tæppe – domineret af USA og dets nærmeste allierede med lidt fransk krydderi. På den måde spejler bogen nok også den typiske danske intellektuelles orientering og horisont. ”

Ulf V. Olsen

Ovenstående statistik afslører imidlertid en betydelig orientering mod den angloamerikanske verden. Det er især de refleksioner, som intellektuelle her gør sig, som den giver et indblik i. Den rummer således talrige refleksioner over amerikansk indenrigspolitik – Trump, Biden, Sanders, Black Lives Matter m.v. Det kan overraske, at Kontinentaleuropa – når bortses fra Frankrig – er så svagt repræsenteret i bogen. Især i betragtning af, at bogen er begået af en redaktør fra den meget EU-glade avis Information, som vel egentlig burde være mere optaget af europæiske spørgsmål end amerikanske? 

Jeg håber, at samtalerne bidrager til at væve et globalt tæppe af ideer og tanker ved at trække nye tråde mellem mennesker, organisationer og institutioner,” skiver Lykkeberg i sit eget indledende manifest (s.26). Men der er meget, meget langt fra Langsomme samtaler til et globalt tæppe. Tværtom er det, der væves, et klassisk vestligt tæppe – domineret af USA og dets nærmeste allierede med lidt fransk krydderi. På den måde spejler bogen nok også den typiske danske intellektuelles orientering og horisont.

Men den horisont får man også udvidet, og der er bestemt interessante samtaler i bogen, som man bliver klogere af at læse. Her er det – for mig – især de intellektuelle, jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med, som forekommer interessante. Dels fordi det altid er rart at se nye figurer i det intellektuelle landskab. Andre gange, fordi det de siger kan være interessant at diskutere.

Lykkeberg skriver i sit manifest:

”Det er et dilemma som går gennem denne bog: Hvis man river de bestående nationale og internationale institutioner ned, fordi de har svigtet klimakampen og har muliggjort en radikal ulighed i penge og magt, ødelægger man også vores fælles kapacitet for handling, og man svækker den beskyttelse af de små mod de store, som denne orden trods alt sikrer (…). Men hvis man bare cirkulerer sin vrede og protester over uretfærdighed og ødelæggelser uden at udfordre institutionerne radikalt, vedligeholder man en orden, hvor de mest magtfulde legitimerer deres herredømme gennem den demokratiske og liberale orden” (s.14).

“Langsomme samtaler med tænkere, hvis tanker forandrer verden langsomt. Langsomme forandringer, der sikrer fremskridt uden at destruere de institutioner, man selv er en del af. En drøm for en socialdemokratisk intellektuel.” 

Ulf V. Olsen

Bidrager intellektuelle til at forandrer verden langsomt?

I dette citat anmelder Lykkeberg så at sige sin egen bog. Og anmeldelsen synes rammende. For det forekommer mig netop, at mange af interviewpersonerne, såvel som den typisk satte centrum-venstre intellektuelle, er ramt af dette dilemma: På den ene side vil man gerne være progressiv, kritisk – endog til tider med store armbevægelser…. På den anden side vil man også gerne være en del af establishment, sådan som mange af interviewpersonerne også er det – som ansatte på prestigefyldte universiteter. Karrieren og det bekvemme kan forenes med følelsen af at gøre det rigtige for verden. Og Lykkeberg lover, at det kan gå op i en højere enhed:

”Ideer forandrer ikke verden af sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller tilskuer til samfundet, har brug for ideer, og de intellektuelle, der sætter sig ind i deres kontekst og formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt. Min egen opfattelse er efterhånden, at den globale offentlighed, den intense udveksling af ideer og analyser og den overvældende mobilisering af sociale bevægelser og politisk aktivisme har betydet, at intellektuelle i det 21. århundrede er blevet en magtfaktor.” (s.34)

Langsomme samtaler med tænkere, hvis tanker forandrer verden langsomt. Langsomme forandringer, der sikrer fremskridt uden at destruere de institutioner, man selv er en del af. En drøm for en socialdemokratisk intellektuel. 

Og den drøm har ikke kun konsekvenser for udvælgelsen af interviewpersoner, hvor man kunne savne mere radikale indslag. F.eks. Naomi Klein, Kate Raworth, Sharon Beder, AOC. Eller hvad med Ha Joon Chang, Bill Mitchell, Chomsky, Varoufakis? Eller blot nogle amerikanske keynesianere, såsom Kelton, Krugman og Stiglitz? 

Men den påvirker også selve den vinkel, der lægges på dem, som så faktisk interviewes. 

Thomas Piketty f.eks. Her er der ikke meget nyt til den, der (som jeg) allerede har læst hans værker. Jeg savner, at Pikettys mere radikale ideer præsenteres. F.eks. ideen om, at naturressourcer – konkret olie – Inter-Nationaliseres (Kapitalen i det 21 århundrede s.551-552) (mit udtryk, ikke Pikettys). Det ville faktisk være et interessant internationalistisk projekt i det 21. århundrede at skabe sådan en fælles global offentlig ejendom – ikke kun i forhold til naturressourcer, men også – f.eks. – i forhold til digital infrastruktur. Eller at man tog sig en diskussion om, hvorvidt Piketty har ret i, at indirekte skatter savner enhver berettigelse og bør afskaffes til fordel for progressiv formue- og – især – indkomst-beskatning (Kapital og Ideologi)? En tanke, der ellers nok kunne sætte fut i de skattepolitiske diskussioner i DK. Også på venstrefløjen, der synes at have forelsket sig i afgifter, bare de hævdes at gøre noget godt for miljø eller sundhed.

Eller hvad med Branko Milanovic’ begreb om Statsborgerskabsafkastet (Global Ulighed), der om noget ville kunne trække de udlændingepolitiske diskussioner ud af den værdipolitiske slummer?

Nordisk socialisme – igen?

Når vi endelig præsenteres for den mere radikale venstrefløj i form af Jacobins redaktør Bashkar Sunkara, så ender det såmænd i en bekendelse til nordisk socialdemokratisme og forhåbninger om at kunne gennemføre socialdemokratiske reformer i USA. Der reflekteres lidt over Corbyns nederlag i Labour, men sjovt nok ikke over de mere konventionelle socialdemokratiers nedsmeltning (pasokificering) i store dele af Kontinentaleuropa – eller hvorfor socialdemokrater overalt i Europa aktivt og ofte med sig selv i en ledende rolle deltager i afvikling af velfærdsstater til fordel for neoliberale konkurrencestater?

På den måde bliver hovedindtrykket af Langsomme samtaler i min optik et portræt af lidt for satte centrum-venstre intellektuelle, der beskuer verden lidt for meget fra oven – uden for alvor at engagere sig og uden for alvor at udfordre magt- og ejendomsforhold. Kort sagt uden at stille de rigtige spørgsmål eller komme med de rigtige svar. På den anden side er det også et nyttigt portræt at fordybe sig i og spille bold op ad, hvis man virkelig ønsker at forandre verden.

Om skribenten

Ulf V. Olsen

Ulf V. Olsen

Ulf V. Olsen er medlem af Enhedslisten, og har tidligere været medlem af partiets hovedbestyrelse og rejsesekretær i partiet. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER