Jeg er så gammel, at jeg kan huske de mange bevægelser og debatter, som voksede frem i 1970´erne. Det var tiden til at lade 1000 blomster blomstre. Jeg kan også huske, min egen faste overbevisning om, at netop den bevægelse, jeg var med i, HAVDE ret, og at det kun var et spørgsmål om tid – kort tid! – før vi også FIK ret. Og skulle jeg komme i tvivl om det, så blev jeg bekræftet af debatter og studier og suset fra de røde faner 1. Maj. Senere kom så 80´erne og den tid, hvor jeg som medlem af SF deltog i debatter om, hvordan vi rent faktisk forestillede os, et socialistisk Danmark skulle se ud, og hvordan vi skulle komme frem til det.

1980´erne – den nyliberale kølle mod den revolutionære venstrefløj

1980´erne var en brat opvågning for mange på den revolutionære venstrefløj. Det lykkedes for Thatcher at knække nakken på den britiske fagbevægelse, og det lykkedes Schlüter at afvikle de store industriarbejdspladser i Danmark og sætte offentligt ansatte under skrap økonomisk kontrol. Revolutionen havde ændret karakter, og den var blevet skudt noget ud i fremtiden. Jeg fik flash-back til den tid, da jeg læste Pelles bog om den Nordiske socialisme. Og når jeg læser Per Bregengaards nye bog, bliver 1970´erne vækket til live.

”Per Bregengaards bog behandler emner som revolution, forskellige strategier hertil, kapitalismens omfang og betydning, og dens sammenhæng – eller ikke-sammenhæng – med den menneskelige natur, klassekamp og demokratikamp, som for nogle af os er to uadskillelige nødvendigheder. På den måde kan man sige, at Per Bregengaard når godt omkring begreberne i sin knap 200 siders bog.”

Per Bregengaard savner mere revolution i Pelles bog

Per Bregengaard forsøger at samle op på debatten omkring Pelles bog, og – som han siger i forordet – også at tage synspunkter op, som ikke har været fremme, selv hvis de ikke er hans egne. På den måde tænker jeg, at forfatteren vil forsøge at løfte sig og sine personlige synspunkter ud af forholdet mellem bog og læser. Per Bregengaard sætter sig i lærerens stol, og lægger ud til os at finde rede i teorier og synspunkter. Han lykkes med det langt hen ad vejen, men denne læser er i hvert fald ikke i tvivl om – at Per Bregengaard savner lidt mere revolution i Pelles bog, for nu at sige det på jysk.

Den debat er bestemt ikke ny, og den er bestemt aktuel. Som anmelder vil jeg ikke gå for meget ind i den, men opfordrer læserne af begge bøger til selv at tage tråden op. Pelles bog er en bog om handling og om at realisere nogle tiltag, som vil stække kapitalismen i Danmark yderligere, og som anviser nogle alliancepartnere og strategier for denne forandring.

Per Bregengaards bog tager fat i de begreber, vi på venstrefløjen bruger så meget af vores vågne tilværelse på at diskutere og kæmpe for. Han behandler emner som revolution, forskellige strategier hertil, kapitalismens omfang og betydning, og dens sammenhæng – eller ikke-sammenhæng – med den menneskelige natur, klassekamp og demokratikamp, som for nogle af os er to uadskillelige nødvendigheder. På den måde kan man sige, at Per Bregengaard når godt omkring begreberne i sin knap 200 siders bog. Det er en bog, man med fordel kan læse i forbindelse med et studieforløb eller som forberedelse til en større ideologisk afklaring.

”Det kan være spændende nok at diskutere, om ”alle institutioner i Danmark understøtter kapitalismen på en eller anden måde”, om børnehaver og vuggestuer bare er en del af en kapitalistisk værdiskabelse, om skoler og uddannelser alene eksisterer for at uddanne børn til at indgå i samfundet som lønarbejdere. Men jeg har svært ved at se, på hvilken måde det flytter os i en socialistisk retning.”

Bogen henter en del citater fra debatten om Pelle Dragsteds bog frem – og supplerer dem med en række citater fra politiske lærebøger og debatbøger om mål, midler og begreber i den politiske debat på venstrefløjen. Jeg vil anbefale, at man læser Pelle Dragsteds bog, før man tager fat på Per Bregengårds, men begge bøger giver bestemt stof til eftertanke og debat.

Hvordan vi kan rykke i retning af opgør med kapitalismen og markedstænkning

Begge forfattere ønsker at bidrage til en udvikling i retning af socialisme, men der er en verden til forskel på den måde, de bidrager på. Det kan være spændende nok at diskutere, om ”alle institutioner i Danmark understøtter kapitalismen på en eller anden måde”, om børnehaver og vuggestuer bare er en del af en kapitalistisk værdiskabelse, om skoler og uddannelser alene eksisterer for at uddanne børn til at indgå i samfundet som lønarbejdere. Men jeg har svært ved at se, på hvilken måde det flytter os i en socialistisk retning. 

Bogreception i Solidaritetshuset torsdag 10. marts kl. 17:00-19:00

Vi fejrer udgivelsen af Per Bregengaards nye bog: ”Er Nordisk Socialisme en farbar vej? – Diskussion af Pelle Dragsteds ”Nordisk Socialisme””. Solidaritets Forlag. Per Bregengaard vil præsentere bogen, som ved receptionen kan erhverves til favørpris. – Og så er der bobler :-).

Sted: Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41, 2200 KBH N.

Arrangør: Solidaritet, Enhedslistens Politiske Økonomiske Udvalg og Nørrebro-afdelinger.

 

+

Pelles bog er en optimistisk gennemgang af de dele af det danske samfund, som ikke udelukkende fungerer på markedsøkonomiske eller kapitalistiske betingelser. Bogen er en håndbog med en række konkrete bud på, hvordan vi kan rykke mere i retning af et opgør med kapitalismen og markeds-tænkningen.

Bøgerne har en fælles udfordring. De, som kan deltage i udviklingen af et nyt samfund, skal være parate til at deltage i en hel del møder og debatter. Man kan sige meget om rådssocialismen – men den tiltaler især de mødeglade dele af befolkningen. Og det spiller dårligt sammen med en udvikling, hvor stadigt færre vil organisere sig politisk eller fagligt.

Jeg vil tage ”det gode”, vi kan opnå – og ikke lade ”det bedste” stå i vejen

I halvfjerdserne drømte vi om den store begivenhed, hvor vi sammen ville gå på gaden, melde os ind i partiet og overtage styringen af samfundet. Det skete som bekendt ikke. Pelles Dragsted forsøger at vise en anden måde, vi kan få del i magten på. Per Bregengaard er ikke tilfreds med at få del i magten, men rækker efter stjernerne. Jeg har nok selv været med til at række efter stjernerne for længe. Nu vil jeg tage ”det gode”, vi kan opnå – og ikke lade ”det bedste” stå i vejen.