Boganmeldelse: Satiretegninger kan være et magtfuldt politisk våben

Af Per Nielsen

This is the end”, hedder satiretegner Patrick Chappattes bog med og om hans sidste fire års tegninger i The New York Times. Det er historien om Donald Trumps fire år ved magten – og samtidig de sidste satiretegninger, før New York Times lukkede munden på tegnerne.

Bogen starter med en tegning fra 24. december 2016, hvor Trump tegnet som et barn sidder ved juletræet og får overrakt jordkloden. “Den nye leder af den frie verden,” hedder tegningen. Bogen slutter i oktober 2019 med en tegning af Trump, der forlader Kurderne i Syrien. “Vi er dine allierede”, siger kurderne, hvortil Trump svarer: “Obamas allierede”.

Der er  få afstikkere rundt i verden, hvor Trump ikke er med i satiretegningen. Vi får blandt andet Brexit-debatten i det engelske parlament. Vi får kinesiske børn, der ifølge den kinesiske leder og forældre ikke bruger nok timer på de sociale medier. Vi får Saudi Arabien, hvor det er farligt at være journalist.

Retten til at være uenig

Tegningerne er lavet til bestemte begivenheder og politiske diskussioner. Dermed fortæller tegningerne også bogen igennem, hvad vi har været igennem med Trump ved magten. En tegning kan fortælle lige så meget som en artikel eller endda mere. En god tegning sætter lige prikken over i’et, synes jeg ofte. Og der er mange, som rammer plet i “This is the end”.

Patrick Chapatte

– Født i Pakistan 1967. Hans mor er fra Libanon og faren fra Schweiz. Han har boet i Paris, New York og Los Angeles, og bor i dag i Schweiz med sin familie.

– Har været tegner for International Herald Tribune og New York Times i over 20 år.

– Se flere tegninger på Chapattes hjemmeside her

+

Når det er sagt, vil jeg også påpege, at Patrick Chappatte ikke tør  gå uden for den almindelige amerikanske opfattelse af verden. Eller måske er det mere rigtigt at sige, at han ikke tør gå uden for den vestlige verdens magthaveres opfattelse af verden. Det er nemt at nedgøre og latterliggøre Trump, når hele verden i forvejen er imod ham.

Styrken ved Patrick Chappatte er – ud over hans tegninger – hans forsvar for debatten, retten til at være uenig, ytringsfriheden og hans modstand imod censur.

“This is the end”  – i flere betydninger

Bogen slutter i oktober 2019. Det er her The New York Times lukker munden på avisens politiske satiretegnere. Avisen har de senere år gennemgået en forandring, hvor den bøjer sig for politisk pres og pres fra den identitetspolitiske bevægelse, mener Patrick Chappatte.

Titlen “This is the end” kan betyde flere ting. Afslutning på Trumps magtperiode. Afslutning på demokratiet. Eller afslutning på den demokratiske debat i New York Times.

“Friheden til at udtrykke sig er fuldt forenelig med dialog og det at lytte til hinanden. Men den er uforenelig med intolerance. Lad os ikke indføre selvcensur… for så vil vi vågne op i en desinficeret verden, hvor satire bliver umulig. For når politisk pres møder politisk korrekthed, vil ytringsfriheden gå under,” siger Chappatte.

Intolerance presser satiretegnere

I 2019 bragte New York Times en satiretegning, lavet af den portugisiske tegner António Moreira Antunes, med Donald Trump som en blind mand iført kalot. Trump lader sig lede af Netanyahu, der her er tegnet som en førerhund med davidstjerne. Det førte igen igen til, at avisen blev beskyldt for at være antisemitisk, som så ofte før.

I modsætning til tidligere, hvor avisen har forsvaret sin ytringsfrihed, ændrede avisen nu sin linje og undskyldte. Senere lukkede avisen helt ned for brug af satiretegnerne. New York Times afskaffede hermed en plads, der symboliserede frihed. “Men indførte vi også lige selvsensur, spørger Patrick Chappatte i efterordet og mener, at det handler om demokrati.

Satiretegnere lever et farligt liv. De bliver forfulgt og fængslet verden over, mener Chappatte og nævner lande som Venezuela, Nicaragua og Rusland, hvor satiretegnere lever i eksil. I USA bliver de bedste tegnere fyret. Er du til politiske satiretegninger, er bogen god og spændende. Er du til debat om ytringsfrihed, er Patrick Chappattes bog også et godt indspark til den diskussion. Bogen kan desværre ikke fås på dansk – endnu.