Foto: Donnie Ray Jones, CC
8 min. læsetid

»Det er en situation, som jeg tager meget alvorligt,« lyder det fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), efter at en ny undersøgelse afslører, at børn og unges brug af sovemedicinen Melatonin er steget med 12 procent på bare ét år. EL, SF og DF kræver, at Magnus Heunick får forbruget under kontrol.


Af Kim Kristensen

De har svært ved at falde i søvn og, når de gør, sover de dårligt. Så dårligt at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) nu slår alarm om børn og unges stigende brug af sovemedicinen Melatonin. Alarmen kommer, efter at en rapport fra Sundhedsdatastyrelsen afslører, at brugen af Melatonin er steget med 12 procent på bare ét år. Hvor der i første halvår af 2017 var 10.830 børn og unge i alderen fra nul og til 24 år, der indløste mindst én recept på sovemedicin indeholdende melatonin, var dette tal således steget til 12.070 i første halvår af 2018 (som er det senest år, der er tal fra). En stigning som skal ses i forhold, at der fra første halvår 2016 og til første halvår 2017 skete en stigning på syv procent. »Det er en situation, som jeg tager meget alvorligt,« skriver Magnus Heunicke i en såkaldt orientering til Folketingets sundheds- og ældreudvalg. »Børn og unges sundhed og trivsel berører selve kernen i vores velfærdssamfund. Jeg har derfor bedt Sundhedsstyrelsen om sammen med de øvrige relevante styrelser at beskrive mulige initiativer til at nedbringe forbruget«.

Det var daværende sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V), som i oktober 2016 bad Sundhedsdatastyrelsen om at overvåge forbruget af sovemedicin. Det skete med løftet om, at hvis der ikke inden for to år sås »klare og betydelige fald«, ville Sophie Løhde gribe til handling. Dengang havde 9017 børn og unge året forinden fået sovemedicinen i andet halvår af 2015 og selv om der skete et mindre fald fra første og til andet halvår af 2016, er tallet siden steget igen.

Ingen forklaring på stigning

Den seneste stigning kan primært tilskrives de 10 til 14-årige samt de 18 til 24-årige. For begge aldersgrupper er der kommet flere brugere, svarende til henholdsvis 390 (13 procent) blandt de 10 til 14-årige og 480 (12 procent) blandt de 18 til 24-årige i forhold til første kvartal i 2017. Stigningen hos de 15 til 17-årige, som der tidligere har været særlig fokus på, er på otte procent fra første halvår 2017 og til første halvår 2018.

Det sker, selv om adskillige undersøgelser har vist, at medicinen ikke har nogen nævneværdig positiv effekt på børn og unges søvn, og der er usikkerhed om, hvorvidt melatonin kan give alvorlige bivirkninger på længere sigt. Sundheds- og ældreministeren understreger dog, at stigningen i forbruget af melatonin ikke alene ses i Danmark. I nabolande som Sverige og Norge ses nogenlunde samme tendens. Lige som førhen har Sundhedsdatastyrelsen ikke noget bud på, hvad søvnbesværet skyldes.

Såkaldt medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser er som udgangspunkt en opgave for speciallæger. Kun i akutte tilfælde kan en alment praktiserende læge starte den medicinske behandling, og det forudsættes i så fald, at lægen har konfereret ordinationen med en speciallæge og derpå henviser barnet eller den unge til en relevant speciallæge.

»Der har i de senere år været flere børn og unge, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien,« skriver Magnus Heunicke. »Flere børn og unge får i den forbindelse stillet diagnoser, hvor søvnvanskeligheder enten er en del af sygdomsbilledet eller kan opleves som bivirkning til den medicinske behandling af sygdommen. Årsagen til stigningen i antallet af børn, der får psykiatriske diagnoser, er heller ikke entydig, men en del af forklaringen kan ifølge monitoreringen være, at der i en årrække har været politisk fokus på børn og unges mentale helbred, tidlig opsporing og udredning mm«.

Sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke. Foto: News Øresund – Johan Wessman© News Øresund

Partier kræver handling

Både regeringens støttepartier og oppositionen kræver, at Magnus Heunicke sætter handling bag ordene. SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann, mener, at mange børn og unge har gavn af for eksempel en kugle- eller kædedyne eller andre ikke medicinske hjælpemidler, når de er plaget af søvnbesvær.

»Desværre har vi fået skruet reglerne så tosset sammen, at børn og unge med søvnbesvær – ofte ikke har mulighed for at afprøve de ikke-medicinske hjælpemidler, får de er udredt i børne- og unge psykiatrien,« siger sundhedsordføreren. »Udredning ender typisk med en diagnose og måske også medicinsk behandling – før den ikke-medicinske behandling kan komme på tale. Jeg mener godt man kan stille sig det spørgsmål, om det altid er gavnligt for børn og unge at få en diagnose? Uro, angst med videre kan være et midlertidigt fænomen, og er det tilfældet, så kan det være stigmatiserende, at få påklistret en psykiatrisk diagnose«.

Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hveplund, vil nu bede Magnus Heunicke om en tidsplan for, hvad denne har tænkt sig at gøre – og hvornår. Peder Hvelplund henviser til, at det er ikke er et nyt problem. Kun et problem som er blevet større. 

»Det er bekymrende, at vi stadig ser en stigning i brugen af Melatonin – og endda for små børn,« siger sundhedsordføreren. »Det er jo et hormonpræparat, som man giver til børn i pubertetsalderen, uden reelt at kende virkningerne på lang sigt. Derfor er det kun noget, man bør bruge, når der ikke er andre alternativer. Det er selvfølgelig udtryk for, at der er en mistrivsel blandt børn og unge. Men det er også udtryk for, at det forebyggende arbejde halter ude i kommunerne. Ofte skal medicinen afprøves først, får forældre kan få bevilliget en kugledyne. Det er jo hul i hovedet, at man skal gennem en medicinsk behandling, før man bruger mindre indgribende behandlingsmetoder. Dee færreste forældre har noget ønske om at medicinere deres børn«.

Melatonin – også kendt som søvnhormonet. Foto: Murrur, CC

Læger har tidligere gættet på, at stressede familier og timer foran mobil-, fjernsyns- og computerskærme kan bidrage til at børn og unge må have medicinsk hjælp til at falde i søvn. Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, vil derfor have undersøgt, om det virkelig også er tilfældet – og i givet fald få gjort noget ved det.

»Medicinbehandling er symptombehandling, så må vi have fundet ud, hvad problemet skyldes,« siger Liselott Blixt. »Flere og flere har psykiske problemer og må tage medicin for at leve, hvilket er et stort skred i samfundet. Skyldes problemet, at børnene tilbringer for meget tid foran en skærm, i stedet for at være fysisk aktive, så må vi jo se på, hvad vi kan gøre ved det. Og så jeg enig i, at sundhedsministeren selvfølgelig må starte med at udstikke retningslinjer, der sikrer, at al anden behandling skal være afprøvet, før der udskrives sovemedicin. Det er jo utrolig vigtigt, at specielt børn kan sove, fordi de er i en alder, hvor de skal vokse og lære«.

Hvad er melatonin?

Melatonin er et hormon, som dannes i hjernen. Det kaldes også »søvnhormonet« og hjælper med at regulere vores døgnrytme og vores søvn. Det sker ved, at kroppen danner mere melatonin, når det bliver mørkt, hvilket gør, at man bliver søvnig.

Melatonin som medicin hjælper med at regulere døgnrytmen, og derfor bliver det givet som receptpligtig medicin i nogle sammenhænge, hvor der er forstyrrelser i denne rytme. Det kan tages i forbindelse med lange flyrejser for at mindske jetlag. Her hjælper melatonin til, at man kan sove på flyveturen og vågne op og være frisk.

Melatonin kan også bruges, hvis man har mere generelle søvnproblemer, der hos børn kan forekomme som følgetilstand til børne og ungdomspsykiatriske lidelser, som for eksempel opmærksomhedsforstyrrelse og autisme.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, kræver, at Magnus Heunicke starter med at finde ud af, hvad problemet skyldes. »Medicinbehandling er symptombehandling, så må vi have fundet ud, hvad problemet skyldes. Flere og flere har psykiske problemer og må tage medicin for at leve, hvilket er et stort skred i samfundet. Skyldes problemet, at børnene tilbringer for meget tid foran en skærm, i stedet for at være fysisk aktive, så må vi jo se på, hvad vi kan gøre ved det. Og så må sundhedsministeren selvfølgelig starte med at udstikke retningslinjer, der sikrer, at al anden behandling skal være afprøvet, før der udskrives sovemedicin. Det er jo utrolig vigtigt, at specielt børn kan sove, fordi de er i en alder, hvor de skal vokse og lære«.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har bl.a. skrevet bogen “Bare kald mig Lene” om Lene Espersen.