Bygningsarbejdere har kæmpet i 100 år: Solidarisk frihed gør fremtiden grøn  

Bygningsarbejdere bygger ikke bare byen. 

De organiserer sig i fagforeninger og blander sig i samfundsdebatten. Rejser krav om bedre løn og arbejdsmiljø. Kæmper for ændringer af lovgivningen. Og sætter handling bag ordene, når kollegaerne tidligt om morgenen opsøges på byggepladser for at tjekke om overenskomsterne overholdes. Parat med blokader, strejker og advokater, hvis grådige arbejdsgivere prøver at snyde eller udnytte migranter. 

Helt centralt og helt i front for den daglige kamp for anstændige livs- og arbejdervilkår for almindelige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked står Byggefagenes Samvirket. En paraplyorganisation, der samler 15 fagforeninger i hovedstadsområdet med relation til byggebranchen – fra malere og elektrikere til stilladsfolk og rørlæggere – som tilsammen repræsenterer knap 20.000 medlemmer. 

I denne weekend fejrer samvirket 100-års jubilæum på Arbejdermuseet. Med live musik, skipperlaksskovs, kolde fadøl og taler fra udenlandske kammerater. Det sker lørdag den 26. oktober, hvor man samtidig kan gå til den årlige Arbejderhistoriefestival med gratis foredrag, prisoverrækkelser og aktuelle, politiske debatter.

 Se hele programmet her.

I den festlige anledning giver Solidaritet ordet til tre tidligere og én nuværende formand for Byggefagenes Samvirke. For at høre deres refleksioner over fortiden og nutiden, samt give lidt perspektiv på fremtiden for fagbevægelsen.      

Fra sort svane til polsk klub

De danske medier har i de seneste uger og måneder beskrevet de ofte uhumske og uværdige vilkår, som bygningsarbejdere fra særligt Østeuropa, men også mange andre fattige lande udsættes for i Danmark. 

Mest markant med TV2-dokumentaren Den Sorte Svane, hvor seerne via skjult kamera får et chokerende indblik i, hvordan kriminelle bandegrupperinger sammen med advokater, revisorer og endda lokalpolitikere opretter stråmandsvirksomheder i byggebranchen til systematisk hvidvaskning, skatte- og momsunddragelse, sort arbejde og omgåelse af arbejdsmiljølovgivningen. 

Dertil kommer DR’s nye tv-serie, Underdanmark, som også går undercover for at vise, hvordan illegale migranter hyres til arbejde med kraftfremkaldene asbest uden certificering, uddannelse eller sikkerhedsudstyr. 

Historierne understøtter resultater fra et forskerteam på Aalborg Universitet, som sidste år dokumenterede, at migranter er overrepræsenterede indenfor arbejdsulykker og underbetaling på danske byggepladser.

Kontakten til de udenlandske arbejdere og adgangen til relevante byggepladser fik forskerne igennem den polske tolk, Robert Olejnik. Han er til dagligt ansat som faglig konsulent i Byggefagenes Samvirke, hvor han er drivkraften i en faglig klub for herboende og tilrejsende polakker.

Solidaritet, ikke fremmedhad

EU’s udvidelse i 2004 betød, at befolkningen i 10 østeuropæiske lande fik mulighed for at rejse til Danmark for at arbejde. Senere kom Bulgarien og Rumænien også med. I dag vurderes det, at 13 procent af ansatte i byggeriet er udenlandsk. 

Udviklingen har giver den danske fagbevægelse store udfordringer. Ansatte, der ikke forstår dansk eller kender til arbejdsmarkedsmodellen, måske kun er her midlertidigt, og ikke forstår ideen med at melde sig ind i en fagforening. 

Emnet blev højeste prioritet for Byggefagenes Samvirke

– Da øst-udvidelsen kom, så valgte vi at sige, at vi ikke er en fagbevægelse for danske arbejdere, men en fagforening for arbejdere i Danmark. Vi stillede os på de udenlandske arbejders side. Vores budskab var, at alle skal have lige løn og organiseres i en fagforening. Samtidig stillede vi krav til EU om at skrive en social protokol ind i traktaterne, fordi vi kunne se, at der manglede nogle juridiske redskaber til at stoppe den sociale dumping, siger Anders Olesen. Han var formand for Byggefagenes Samvirke i årene 1995-2013.

Den linje gav ”meget markante faglige konflikter”, fortæller den nuværende pensionist over telefonen fra sit sommerhus i Sverige. 

– Det startede med blokader ved Operaen og Det kongelige Bibliotek. Vi opnåede at folk blev overenskomstdækkede. Så fortsatte det på Metro-byggeriet. Vi oprettede en polsk klub og begyndte at organisere de udenlandske arbejdere. Vandt faglige sager. Solidaritet og ikke fremmedhad blev fremgangsmåden. Det var Byggefagenes Samvirke en vigtig del af, mener Anders Olesen.   

”Så måtte de ringe til politiet…” 

Også Anders Olesens afløser på formandsposten, Per Georg Olsen, fremhæver indsatsen for at gøre fagforeningerne relevante og synlige ”ude i marken”. 

Det skriver han i en hilsen bragt på samvirkets hjemmeside i anledning af 100-års jubilæet.  

– Når vi mødte op på byggepladserne, meddelte vi kort til byggeledelsen, at vi var på pladsen vedrørende kontrol af arbejdsmiljø og ville vende tilbage efter gennemgangen. De få byggepladsledelser, der igennem tiden forsøgte at afvise os, fik besked om, at vores kontrol af byggepladsen ikke var til diskussion. “Så måtte de ringe til politiet, hvis de ville have os smidt ud,” lød vores svar, skriver Per Georg Olsen, der efter at have siddet på formandsposten i 2013-16 blev formand for FH Hovedstaden. 

– Byggefagenes Samvirke koncentrerede kræfterne på at organisere både danske og udenlandske arbejdere direkte på byggepladserne. Ved at være til stede ude i marken kunne vi bedre sikre både danske og udenlandske arbejdere ordentlige løn- og arbejdsvilkår samt bekæmpe ureguleret arbejdsmarked. Dette arbejde har vist sig at være afgørende i kampen for at bevare og forbedre vilkårene for alle bygningsarbejdere og deres familier i Danmark, lyder analysen fra Per Georg Olsen. 

Læs hele Per Olsens jubilæumshilsen på Bygsam.dk.

Fysiske overfald og internt drama

Men det kan også gå voldsomt for sig. Både korporligt og politisk kan det give sammenstød at stille spørgsmål og indhente dokumentation, som gør det muligt at sammenholde officielle forklaringer med faktiske forhold.     

I december 2019 blev to fagforeningsfolk fysisk overfaldet, da de kiggede nærmere på en byggeplads i Lundtoftegade på Nørrebro. Svaret kom næste morgen i form af en aktion, hvor op mod 100 faglige aktivister under stor mediebevågenhed væltede et stort stillads, direktørens dyre bil blev vippet om på taget og kasteskyts fløj igennem luften, mens de ansatte fra et firma med forbindelse til kriminelle miljøer blev jagtet ud af pladsen.   

Læs artiklen ”Offer for vold fortæller, hvad der gik forud for uroligheder på byggeplads” på TV2.dk

I august i år skabte et besøg fra Byggefagenes Samvirke ligeledes stort drama. Omend på en mindre fysisk facon. 

Samvirkets sikkerhedspatrulje blev nemlig nægtet adgang til at en byggeplads, hvor Dansk El-Forbund, Malerforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Journalistforbund er i gang med at opfører et såkaldt Forbundshus i Sydhavnen.  

Læs artiklen ”Ballade på Journalistforbundets egen byggeplads” på Journalisten.dk

Historien udløste et ramaskrig internt i fagbevægelsen. Intense forhandlinger mellem byggeledelsen, repræsentanter for Byggefagenes Samvirke og toppen af de relevante fagforbund gik i gang. Da man endelig fik adgang og tjekket forholdene, så blev det afsløret, at der gik underbetalte litauere på pladsen, som var hyret ind af en underentreprenør. Firmaet blev straks opsagt. 

Læs artiklen ”Fagforeningers prestigebyggeri ramt af skandale” på ekstrabladet.dk

Harrys arv og socialistisk mål

Igennem årene har samvirket også spillet en central rolle i at koordinere og styrke netværk for den ”faglige venstrefløj” i Danmark, Norden og ude i verden. Konkret har man Formandsinitiativet, som samler fagforeninger over hele landet, mens der hvert år afholdes Nordisk Storbykonference med svenske og norske ligesindede. 

Dertil kommer et engagement i Trade Unionist Network Europe (TUNE) som fungerer som en indgang til at påvirke EU-politikken. Tidligere var man også en del af en international, socialistisk sammenslutning for bygnings- og træ-arbejdere (UITBB), som mødtes på Cuba, Brasilien og andre eksotiske steder. 

Den røde tråd kan findes allerede i samvirkets vedtægter fra 1924, hvor der står at organisationens formål blandt andet er at ”indhente oplysninger og erfaringer, såvel fra ind- og udlandet, for gennem de indhøstede erfaringer, at kunne arbejde for indførelse af et socialistisk og solidarisk samfund.”

I 1970’erne og helt frem til 1995 hed formanden Harry Osborn. Han var murer og medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Dengang var de store emner blandt andet arbejdsløshed, solidaritet med de sortes frihedskamp i Sydafrika og et opgør mod brug af farlig kemi, særligt Epoxy. 

I en nekrolog skrevet, da han gik bort i 2009, kan man læse at Harry Osborns indsats ”altid skete det med det formål, at bygge den bredeste enhed og nå resultater frem for abstrakte erklæringer.”

Den betyder, at medlemmerne af det styrende organ – forretningsudvalget – træffer beslutninger i konsensus, ligesom formandens arbejde er ulønnet. Filosofien om at forsøge at skabe konkrete resultater fremfor blot at holde skåltaler, lever også videre. 

OK98 tippede balancen

”I 1998 udbryder der storkonflikt – den første siden 1985. Denne gang er det ikke arbejdsmarkedets parter, der står længst fra hinanden. Det viser sig hurtigt, at det nærmere er fagbevægelsens topforhandlere, der er på kollisionskurs med deres egne medlemmer.”

Sådan beskriver Arbejdermuseet baggrunden for, at 450.000 privatansatte nedlagde arbejdet og lammede Danmark i 1998. Det skete med et krav om mere ferie, hvilket blev imødekommet, da den sjette ferieuge blev skrevet ved overenskomsten i år 2000.  

Medvirkende til oprøret fra baglandet var en ihærdig indsats fra Byggefagenes Samvirke.

– Vi ringede rundt til hvert enkelt medlem og forklarede, hvorfor vi mente, at de skulle stemme nej til den aftale, som fagtoppen foreslog. Vi organiserede også møder for tillidsfolk over hele landet. Det var med til at tippe hele stemningen og i sidste ende magtbalancen, husker Anders Olesen. 

Modet og viljen til at turde tage kampen, står også klart i erindringen hos John Ekebjærg-Jakobsen, der var formand for samvirket i perioden 2016-19, og i dag formand for 3F København. 

– Vi fortsatte med at afholde fællesmøder med formænd og tillidsfolk fra hele landet op til overenskomstforhandlinger i de følgende år. Det er hverken nemt eller nogen selvfølge, at samle flere end 10 fagforeninger i København, men det giver en styrke. Og den skal man turde bruge. Vi har en pligt til at bruge på den, mener John Ekebjærg-Jakobsen. 

Fremtiden er grøn

John Ekebjærg-Jakobsen peger på den grønne omstilling, kravet om et juridisk og økonomisk kædeansvar for arbejdsgivere, der benytter sig af underentreprenører, og kampen imod dalende medlemstal i fagbevægelsen, som oplagte fokuspunkter fremadrettet. 

– Det er vigtigt, at vi kommer op i helikopter-perspektiv, og viser medlemmerne, at vi kan få indflydelse på mange planer. På rådhuset, Christiansborg og i Europa. Her står vi stærkere, når henvendelsen kommer igennem samvirket, i stedet for den enkelte fagforening, siger John Ekebjærg-Jakobsen.    

– Den grønne omstilling og hele klimadagsordenen er en helt afgørende opgave for samfundet. Her skal vi være en del af løsningen og med til at gøre en forskel. Det er jo vores medlemmer, der er med til at bygge meget af det, og der skal vi have indflydelse, siger han.    

Men det skal ske uden at slippe forbindelsen til den virkelighed, som bygningsarbejderne møder ind til hver morgen. 

– Vi står i en svær tid i forhold til organisering og fastholdelse af medlemmer. Løsningen må være at fortsætter med at være til stede der, hvor vi kan vise, at vi tager medlemmers problemer alvorligt, og at de får noget ud af deres medlemskab, siger den nuværende formand for 3F København.      

Solidarisk frihed

Henrik Juul Rasmussen overtog formandsposten efter John Ekebjærg-Jakobsen i 2020 og tegner forsat samvirket.  

Han er samtidig formand for Rør- og Blikkenslagernes Fagforening, som holder til i Byggefagenes Hus på Nørrebro. Men kun lidt endnu, for næste år flytter fagforeningen sammen med Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening/3F (og formentlig også andre fagforeninger) i nye lokaler i Sydhavnen, kun et stenkast fra det tidligere omtalte Forbundshus. 

Henrik Juul Rasmussen deler sin forgænger syn på grønne omstilling. Et aktuelt indsatsområde er derfor et tværfagligt netværk i Broen Til Fremtiden, hvor arkitekter, bygningshåndværkere og mange andre, forsøger at formulerer og inspirerer til bæredygtige og klimavenlige løsninger i blandt andet byggebranchen. 

Læs Henrik Juul Rasmussen læserbrev i Politiken om bæredygtighed i Politiken.dk.

I en Grundlovstale afholdt i sommer i år fremgår det, at den nuværende formand også ønsker at skabe en samlende fortælling og mobilisering omkring begrebet ”solidarisk frihed”. 

”Solidarisk frihed er noget, vi gør i fællesskab. Ellers giver frihed ikke mening. Fordi vi er forbundet og har et ansvar overfor hinanden. Du må ikke overhælde din egen grund med kemikalier, selvom det er dine egne kemikalier. Det vil forurene grundvandet og genere os andre, ” sagde Henrik Juul Rasmussen dengang. 

Og fortsatte: 

”Når vi taler om klimaforandringerne og hele den nødvendige grønne omstilling, bliver det sgu også lidt svært med ubegrænset frihed. Skal dem, der har kassen, frit kunne flyve til månen, selvom det forurener luften for alle os andre? Nej, du har frihed til at gøre, hvad du vil, bare det ikke generer fællesskabet.”

Læs hele Grundlovstalen på Bygsam.dk.

Derudover peger Henrik Juul Rasmussen på EU-området og fortsat fokus på migranter som mærkesager:  

– En vigtig sag er, at få EU gjort mere arbejdervenligt. Vi giver ikke op på kravet om en social protokol i EU’s traktat. Social dumping og arbejdsmarkedskriminalitet vokser desværre voldsomt, og det er ofte organiseret af store pengestærke internationale virksomheder, fortæller formanden i et jubilæumsinterview bragt i Rør- og Blikkenslagernes medlemsblad.  

– Indkvarteringsforholdene for udenlandsk arbejdskraft bliver også kun mere groteske og umenneskelige, jo længere væk arbejdskraften hentes. Her har Byggefagenes Samvirke arbejdet på stærkere lovgivning og flere ressourcer, hvilket har nyttet, men nu skal det virke. Vi skal derfor have flere faglige klubber, som den Polske Klub for tilrejsende håndværkere, så vi kan organisere dem bedre.

Læs hele interviewet på Bygsam.dk.

Ukraine indsamling 

Når Byggefagenes Samvirke markerer sit jubilæum på Arbejdermuseet lørdag d. 26. oktober, så sker det i samarbejde med Selskabet for Arbejderhistorie, som samme dag afholder Arbejderhistoriefestival. 

Her kan man blandt andet høre et foredrag om samvirket tilblivelse for 100-år siden. Formanden for samvirket Henrik Juul Rasmussen diskuterer desuden bæredygtigt byggeri med Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod og forfatter Peter Schultz-Jørgensen.    

Tilmelding til den gratis festival kan ske her. 

Klokken 15:00-19:00 vil der være jubilæumsreception i den Store festsal på Arbejdermuseet med livemusik af De Røde Øre, pindemadder, fadøl og taler af blandt andre formanden for FH Hovedstaden, Mikkel Andersen.   

I stedet for gaver, så ønsker samvirket samle ind til den ukrainske fagbevægelse. 

Se de praktiske oplysninger her.