Corona – en kapitalistisk sundhedskrise

Pandemien udstiller kapitalismens forhold til naturen og statens klassenatur. Hvordan kan danske socialister forholde sig til krisens omfang? Jette Kromann giver sit bud i dagens kronik.

---

Af Jette Kromann

Corona har en voldsom virkning på den allerede eksisterende, kapitalistiske verdens krise. OECD vurderer et fald i verdens bruttonationalprodukt, BNP på 4-6 %. Under krisen i verdensøkonomien fra 2007-2016 var der ikke noget fald i BNP. Kina og de voksende økonomier holdt verdensøkonomien oppe. ILO vurderer, at omkring 25 millioner job vil blive tabt. Det bringer antallet af arbejdsløse op på over 200 millioner. Oxfam vurderer, at der vil blive en halv milliard flere fattige – ud over de 700 millioner man vurderede, der var i 2015. Med andre ord er den nuværende krise på meget kort tid blevet den alvorligste krise siden den i 1929.

Corona og kapitalistisk udnyttelse af naturen

Corona pandemien er nært forbundet til det kapitalistiske systems forhold til naturen. De fleste pandemier illustrerer den skadelige virkning af produktionen af landbrugsvarer. Corona bliver ikke den sidste. Så lad os lige se på landbrugsindustriens rolle i udvikling af pandemier. Den industrielle landsbrugs-kapital er symptomatisk for selve det kapitalistiske systems forhold til hele klodens naturliv – inklusive vores liv som mennesker. Naturen ses på samme måde som alt andet – nemlig som kilde til profitmaksimering.

Jeg vil starte med en påstand: Landbrugskapitalen skal afvikles helt for at hindre en lang række dødelige pandemier i fremtiden. Og ikke bare det. Der er en sværm af samfunds-ødelæggende kriser, som kun kan løses, hvis det kapitalistiske, industrielle landbrug helt afvikles. Det gælder klimakrisen, miljøkrisen, dyrplageri-krisen, den generelle sundhedskrise, den økonomiske krise. Jeg hævder selvfølgelig ikke, at kun landbrugskapitalen er skyldig i de samfundskriser. – Nej, det er hele det kapitalistiske verdenssystem. Men jeg vil hævde og vil prøve at påvise, at den industrielle landbrugskapitals produktionsmetoder er et afgørende element i samfundskriserne – og altså ikke alene i pandemierne.

“Landbrugskapitalen skal afvikles helt for at hindre en lang række dødelige pandemier i fremtiden. Og ikke bare det. Der er en sværm af samfunds-ødelæggende kriser, som kun kan løses, hvis det kapitalistiske, industrielle landbrug helt afvikles.”

Landbrugskapitalisterne har et hovedansvar for pandemierne. Men lige så vigtigt er det at se på, hvordan folketingspartierne har reageret på pandemien – og vi sammen kan gøre for at fremme en radikal ændring af situationen.

En virus længe undervejs

Allerede for 13 år siden meddelte FNs Fødevare og Landbrugsorganisation, FAO, at tre ud af fire nye virus, som havde ramt mennesker siden 1997 – altså nu i de seneste 23 år – stammer fra de dyr, landbrugskapitalen misbruger – dem de meget sigende kalder ”produktionsdyr”- eller fra animalske fødevarer. Pandemierne kommer fra 4 faktorer med forbindelse til fødevarer, landbrug og industrielt dyrehold og kommercielt naturudnyttelse – herunder af vilde dyr:

De fire faktorer er:

1. Afskovning – herunder at vilde dyr og mennesker, som hidtil har været adskilt i hver deres miljøer, pludselig kommer i nærkontakt. Dermed overføres vira fra dyr til mennesker.
2. Antibiotika resistens i staldene, som overføres til mennesker.
3. Intensiv produktion af landbrugs-dyr – mange dyr bunket sammen – givergunstige miljøer for vira.  
4. Ulovlig eller mangelfuld regulering af handel med og anden kommerciel udnyttelse af vilde dyr.

Det forlyder, at coronavirus netop stammer fra handel med vilde dyr. Der er noget dybt ironisk i, at netop kapitalismens systematiske massemishandling af dyr er selve kilden til den største pandemi-risiko med lidelser og død for hele menneskeheden.    

Vi har aktuelt i Danmark to store eksempler på sammenhængen mellem kapitalistisk masse- udnyttelse af dyr – og dyrplageri –samt risiko for pandemier.

Mink spreder corona

Millioner af mink plages årligt i deres korte liv i små bure, inden de gasses og flåes. Det er en helt unødvendig luksusproduktion, som indbringer ejerne milliarder af kroner. Mink har vist sig at være modtagelige for corona. De er desuden et rent drivhus for mutation af virus. En vaccine mod den mest forekommende virus vil ikke nødvendigvis være virksom over for de mutationer, der udvikles blandt mink. Fordi Danmark er så stor en producent, er fænomenet med virus-mutationer mest kendt her. Det betyder, at varianter af coronavirus, som ikke kan bekæmpes med kendte vacciner, kan spredes – ikke alene i Danmark, men globalt – lige som det oprindeligt skete fra Kina.

“Det absolut eneste samfundsansvarlige er selvindlysende – at alle mink-farme skal lukkes. De involverede skal selvfølgelig have en rimelig kompensation. Det gælder ikke mindst de mange arbejdere, der ville miste deres arbejde. Bankerne fortjener imidlertid ikke en krone.”

Eksperter har informeret regeringen om risikoen. Mette Frederiksen – og flertallet i Folketinget har valgt kun at aflive de smittede og nærtliggende farme. Den relativt lille pelsindustris økonomiske interesser er åbenbart værd at tage risikoen for. Imens spreder smitten sig fortsat fra farm til farm. Det absolut eneste samfundsansvarlige er selvindlysende – at alle mink-farme skal lukkes. De involverede skal selvfølgelig have en rimelig kompensation. Det gælder ikke mindst de mange arbejdere, der ville miste deres arbejde. Bankerne fortjener imidlertid ikke en krone.

Det danske svine-dilemma

Minkindustrien står dog ikke alene som dansk eksempel på pandemi-sundhedsrisikoen ved industriel dyremishandling. På landbrugskapitalens svinefabrikker mishandles 12 millioner af de mest intelligente, følsomme pattedyr årligt på ren rutinebasis. Der er nu frygt for, at influenzavirus A blandt svin kan udløse en ny pandemi blandt mennesker.

18.000 syge dyr er undersøgt i 2.500 besætninger i Europa. Deraf er 2.463 prøver fra syge grise i danske stalde. Grisene er rene reservoirer for nye pandemier blandt mennesker. Risikoen er så stor, at det statistisk set vil ske på et tidspunkt. Problemet er sammenstuvningen af de mange dyr på lidt plads – altså dyrplageriet mod ”produktionsdyrene” for konkurrencedygtig kødproduktion.

Ligesom med minken er Danmark verdens største producent af svin pr. indbygger. Der er 23 forskellige slags svineinfluenza i landet, og 12 % af dem har gener fra mennesker. Landbruget satser på forskning, overvågning og vacciner. Alt sammen uden sikkerhed mod risiko for pandemier blandt mennesker. Ved udbruddet af svineinfluenza i 2009, viste den hurtige vaccine sig at have alvorlige bivirkninger. Hvis det problem skal kommes til livs, er det nødvendigt at nedlægge industriel masseproduktion af levende dyr. Hele den kapitalistiske produktion af grise må stoppes – både for at stoppe dyrplageriet, miljø og klima- ødelæggelserne – og for at reducere risikoen for globale pandemier med menneskers massedød.

EU og Folketinget: Greenwashing og symbolsk handling

EU’s landbrugspolitik er direkte ansvarlig for risikoen for pandemier fra svinefabrikkerne. Der er ganske enkelt ikke tale om en (i kapitalistisk-økonomisk forstand) fornuftig produktion. Landbrugsproduktionen er derimod en vigtig del af europæisk imperialismes dominans og geopolitiske magtbase. 36 % af hele EU’s samlede budget går til landbrugsstøtte – mest til de store jordejere. De fik 405 milliarder kroner – mest i hektarstøtte – alene i 2020.

EU’s statsledere har lovet, at 30 % af EU’s samlede budget skal ”arbejde for klimaet”. Som sagt udgør landbrugsstøtten 36 % – en tredjedel af hele budgettet. Der tales nu på tredje år om, at 40 % af denne landbrugsstøtte skal blive ”grøn”. Alle uafhængige kompetente siger, at der udelukkende er tale om såkaldt ‘greenwashing’ og symbolske plastre på såret. Det kunne være, at så blomsterfrø i rabatter eller at give dyrene særligt foder.

Og det er endda usandsynligt, at bare de rent symbolske tiltag kan blive vedtaget som betingelse for støtten. Det har intet at gøre med at ændre de produktionsforhold, som bidrager stort til klimakrise, miljøkrise, folkesundhedskrise og systematisk dyremishandling. 80 % af støtten går til de 20 % største landbrugskapitalister. EU er som kapitalens eget instrument ude af stand til på samfundsansvarlig måde bare at prøve at tøjle den store, landbrugskapitals interesser. De, der har flest grise, udleder mest CO₂, og udgør størst risiko for pandemier. De får også mest tilskud fra EU. – Alligevel er store dele af landbruget i DK økonomisk insolvent.

Der er ingen tvivl om, at andre dele af kapitalen er generet af landbrugskapitalens snylter-virksomhed. Antallet af insolvente landmænd betyder, at bankerne må holde liv i landbruget med stadig større lån. De skubber gælden fra udvidelser af produktionsapparatet – større stalde – foran sig.

Hvis bankerne lod landbrugskapitalen falde, ville bankerne selv gå ned. Et af de sikre tegn på, at den imperialistiske epoke har nået et reaktionært stade, er netop – at en del af dens produktionsmetoder udelukkende udgør en samfundsskadelig virksomhed. Politisk viser det sig i borgerskabet selv, som er blevet politisk splittet. Store dele af borgerskabet er skiftet fra at arbejde igennem partiet Venstre – som bl.a. er landbrugskapitalens parti – til at satse på Socialdemokratiet som deres politiske interesse-repræsentant i det borgerlige parlament.

Hvor bliver kravet om nationalisering af?

Der er kun én progressiv løsning på landbrugskapitalens ødelæggelser: Nationalisering af de få tusinde store landbrug, uden kompensation, men med sikring af ejernes økonomiske fremtid. Ejerne og de ret få ansatte vil evt. kunne indgå i den omfattende, fremtidige arbejderstyring af genopretning af naturen og en miljøsikker, sund, fremtidig fødevareproduktion med hensyntagen til natur, dyrevelfærd, klima – og uden pandemi-risiko fra fødevareproduktionen.

Det nuværende gældsniveau i landbruget, og de omfattende samfunds-skadevirkninger – både af banksystemet og af landbrugskapitalen – gør det helt nødvendigt at nationalisere banksystemet – uden kompensation – under arbejderkontrol. Det vil samtidig kræve kompensation og gældseftergivelse til alle småsparere. Dét må være et centralt programpunkt for ethvert hæderligt parti, der hævder at ville beskytte befolkningen mod pandemier – og som vil have ret til at kalde sig socialistisk.

Sådan et program kan kun gennemføres af en ægte arbejderregering, der bygger på selvorganisering af arbejdere og mobilisering af de folkelige masser, og rejser derfor et regeringsspørgsmål. Det mest venstreorienterede parti i det borgerlige danske folketing er Enhedslisten, der som bekendt er støtteparti for Mette Frederiksens mindretalsregering. Hvordan har Enhedslisten forholdt sig til den socialdemokratiske regerings tiltag under corona-pandemien?

Passiv venstrefløj glemmer arbejderklassen

Hverken Enhedslistens folketingsgruppe eller hovedbestyrelse har med ét ord rejst kravet om nationalisering af bankerne, som er det eneste middel til at lave og gennemføre den nødvendige samfundsplan for kampen mod coronakrisen og de øvrige, forbundne kriser. Enhedslisten har derimod deltaget i borgfreden sammen med de øvrige borgerlige partier, og har uddelt over 300 milliarder kr. i hjælpepakker, som mest er gået til de store kapitalister.

Partiet søgte at dække sig ind under, at et par procent af hjælpepakken gik til delvise lønninger til en mindre del af arbejdsstyrken – de hjemsendte arbejdere, som i forvejen var de mest sikre på arbejdsmarkedet. Det var en ordning, som arbejdsgiverne selv krævede, og som de ville have fået under alle omstændigheder. Til gengæld deltog Enhedslisten i at redde dansk storkapital – heraf en del skatteunddragere – endda uden nogen betingelser.

“Enhedslistens folketingsgruppe har intet gjort for at repræsentere det store flertal – arbejderbefolkningen. Den mest reformistiske del af partiet – folketingsgruppen – har overtaget styringen af partiet. Der er tale om en højredrejning af Ø i forhold til 2008, hvor folketingsgruppen ikke stemte for bankpakken.”

Enhedslistens folketingsgruppe har intet gjort for at repræsentere det store flertal – arbejderbefolkningen. De har ikke krævet en særlig krise-hjælpepakke til dem. De blev inde i Folketinget, i stedet for at gå sammen med de forskellige bevægelser – Almen Modstand, klimabevægelserne osv. for sammen at formulere de mest brændende krav. Den mest reformistiske del af partiet – folketingsgruppen, har overtaget styringen af partiet. Der er tale om en højredrejning af Ø i forhold til 2008, hvor folketingsgruppen ikke stemte for bankpakken.

Det ser ud som om, ledelsen har illusioner om en mere varig alliance med Socialdemokratiet. Socialdemokratiet på sin side har vist sig som det ledende parti i den borgerlige blok – med SF og EL som vedhæng, der er i konkurrence med de øvrige borgerlige, stærkt svækkede og splittede partier. Socialdemokratiet har overtaget rollen fra partiet Venstre som borgerskabets vigtigste politiske udtryk. De eneste, der stadig har rester af illusioner om, at S er et reformistisk arbejderparti, ser ud til at være dem i Enhedslisten, der selv er blevet reformister … og som drømmer om at forenes med deres ‘storebror’ om at gennemføre deres utopiske ”reform”drømmerier om økonomisk demokrati, kooperative virksomheder og lønarbejder-banker. De har overhovedet ikke forstået, at vi befinder os i den mest seriøse verdenskrise siden 1929, og at egentlige reformer er udelukkede – uden kamp med revolutionære midler.

Afslutningen på en epoke kræver arbejde

Jeg vil også påstå, at krise-problemerne ikke kan løses inden for kapitalismens rammer. Det kræver afslutningen af den imperialistiske historiske epoke. Kapitalismen må afløses af en ny, historisk epoke med et globalt, kollektivt socialistisk verdenssamfund, ledet af den selvorganiserede, internationale arbejderklasse og de folkelige masser.

Men hvilke konsekvenser har den opfattelse så? Skal vi bare sætte os ned og vente? Nej – tværtimod! Vi skal gå ind i de eksisterende bevægelser med al vores energi. Vi skal også organisere os som venstrefløj i Enhedslisten. Der skal vi arbejde for selvstændiggørelse af bevægelserne fra borgerlig og bureaukratisk ledelse. Det samme gælder i fagbevægelsen. Her må vi arbejde for, at det er de aktive, der udgør en demokratisk valgt ledelse af egentlige kamporganisationer – ikke lobbyvirksomheder.

Socialistiske antikapitalister, der er til stede i bevægelserne, samarbejder på en organiseret måde inden for de bredere bevægelsers rammer. Enhedslistens medlemmer, og den anarkistisk prægede venstrefløj må ubetinget gå sammen i handling. Der må satses på de klassiske kampmidler fra den revolutionære arbejderbevægelse – blokader, massestrejker, massedemonstrationer, besættelser osv. Det betyder også, at bevægelserne skal forenes med hver deres krav mod den fælles fjende, og at arbejderklassen skal deltage organiseret. Socialistiske antikapitalisters samling på en fælles, politisk platform kan stadig lade sig gøre inden for Enhedslistens rammer. 

Redaktionel bemærkning: Denne kronik er skrevet 20.oktober. På det tidspunkt havde risikoen for mutation af coronavirus blandt mink allerede været kendt et par måneder. Regeringen valgte dog først at reagere 4. november med beslutningen om, at alle mink i landet skal aflives. På grund af regeringens langsommelighed er et ukendt antal borgere i Nordjylland dog allerede blevet smittet med den muterede udgave af Covid-19.

---