Illustration: Iran Cartoon
15 min. læsetid

Henrik Herløv Lund vurderer, at der er en betydelig risiko for et stort og længerevarende fald i forbrugs- og investerings-lysten i Danmark. Så en langstrakt økonomisk krise – en L – formet krise over adskillige år frem til 2022 – kan også blive tilfældet i Danmark.


Af Henrik Herløv Lund

Siden februar-marts har en pandemi hærget verden. Udsprunget fra Kina har Corona- virussen spredt sig til især de vestlige lande, og har her gennem sygdommen Covid-19 truet med at lægge sygehusvæsener ned og sprede død især blandt risikogrupper. Også Danmark har været ramt, hvilket fra og med 11. marts førte til nedlukning af Danmark, ligesom det er sket i de fleste europæiske lande. Danmark er dog siden påsken i gang med en gradvis genåbning.

Der har i Danmark under den sundhedsmæssige håndtering af Corona-krisen langt hen ad vejen været borgfred blandt de politiske partier om de tiltag, som er blevet taget for at begrænse smittespredningen og sikre sygehusvæsenets behandlings-kapacitet.

Men sundhedskrisen har gennem nedlukning af ikke blot store dele af det danske samfund, men også på grund af pandemiens nedlukning af mange af vore vigtigste eksportmarkeder, affødt også en økonomisk krise. I takt med at den økonomiske krise er vokset og trådt tydeligere frem, er den hidtidige politiske borgfred begyndt at krakelere mere og mere.

I takt med at den sundhedsmæssige krise kommer endnu mere under kontrol og aftager, må det da også forventes, at der vil komme en stadig stærkere politisk kamp om, hvordan den økonomiske krise imødegås, og økonomien genoprettes. I den forbindelse må forventes, at gamle ideologiske uenigheder og politiske interesseforskelle om den økonomiske politik igen vil slå igennem i forskelligartede bud på, hvorledes vækst og velstand genoprettes? Navnlig må der forventes en hård interessepolitisk og ideologisk strid om – hvordan og af hvem regningen for coronakrisen skal betales?

Corona-pandemiens påvirkning af samfundsøkonomien og krisens mulige former generelt

Pandemien påvirker for det første økonomien gennem et ”negativt udbudsstød”, der betyder, at dele af økonomien er helt eller delvist afskåret fra at producere under normale forhold. Udbuddet påvirkes negativt bl.a. på grund af den reducerede arbejdsstyrke og timetallet samt på grund af forsyningsvanskeligheder, bl.a. i forbindelse med grænselukninger.

For det andet påvirkes økonomien af et ”negativt efterspørgselsstød”. Det indebærer, at efterspørgslen pludseligt falder grundet dalende eksport, faldende indenlandsk efterspørgsel, dalende indkomster og voksende usikkerhed.

Endelig påvirkes for det tredje de offentlige finanser negativt af stigende arbejdsløshedsudgifter, faldende skatteindtægter og øgede udgifter til hjælpepakker.

Den af Corona-pandemien affødte økonomiske krise kan få 4 mulige former, afhængigt af dybde og varighed:

Kriseforløb
Figur:  V- formet, U – formet, W – formet eller L – formet kriseforløb.

Globale økonomiske virkninger af Corona-krisen i 2020

Corona-krisen skyldes imidlertid ikke blot dette stød for den internationale økonomi, men hænger også sammen med, at verdensøkonomien siden Finanskrisen har kæmpet med problemer og på det seneste vist svaghedstegn i form af aftagende vækstrater. Problemerne har først og fremmest bestået i, at en lang række både stater og virksomheder har opbygget en historisk høj gældsbyrde, som ikke mindst skyldes centralbankernes overlempelige pengepolitik.

Corona-krisen gør ondt værre. Den foranlediger et økonomisk nedsving i de enkelte lande, som igen medfører et globalt tilbageslag i international handel. Ifølge Den Internationale Handelsorganisation, WTO, vurderes den globale handel i 2020 at falde mellem 12 og op til 30 procent. I sidste tilfælde vil tilbageslaget i international handel overstige det, som var tilfældet ved Finanskrisen i 2009. Det kraftige handelsnedsving vil sammen med de negative økonomiske effekter af epidemien og nedlukningerne i de enkelte lande selvsagt påvirke den globale økonomiske vækst negativt.

Ifølge WTO og IMF vurderes den globale vækst i bedste tilfælde at falde med op til 3 procent i 2020.

Figur: IMF s prognose for vækstfaldet efter Corona-krisen.

Dette overstiger vækstfaldet under Finanskrisen i 2009. Til sammenligning lå realvæksten for globalt BNP under Finanskrisen i 2009 på – 2 pct.  Coronakrisen tegner på globalt plan således til at blive værre end Finanskrisen – og måske lige så slem som den store depression i 30´erne. Krisens forløb på globalt plan er pt. uafklaret. Der har været forhåbninger blandt borgerlige økonomier og politikere om en kort V – formet krise med hurtigt opsving, hvis pandemien er hurtigt overstået. Imidlertid synes vi på indeværende tidspunkt at være forbi en hurtigt overstået sundhedsmæssig og økonomisk krise.

Det synes således, at det bedste der håbes på er en U – formet krise med lidt længere nedsving i tilfælde af, at det tager længere tid at få pandemien under kontrol. Men det er i høj grad også en mulighed, at krisen bliver W – formet dvs. efter et kort opsving skærpes igen, fx hvis der optræder en eller flere nye bølger i pandemien – hvorved krisen bliver længerevarende, indtil en vaccine endelig sætter en stopper for smittespredning. Det kan imidlertid vare flere år.

Men pga. usikkerheden om, hvornår pandemien er under kontrol – og navnlig fordi det globalt og især i de vestlige lande tegner til et stort fald i forbrugs- og investerings-lyst, grundet stor arbejdsløshed og krisens dybde, så er der i høj grad også muligheden af en L – formet krise med længerevarende minus – og /eller lavvækst i 2021 og 2022

Af stor betydning for dansk økonomi er, at den internationale økonomiske krise især tegner til at ramme de udviklede, vestlige økonomier hårdt med en af IMF forventet minusvækst på -5,9 pct. af BNP i USA og – 5,2 pct. i Japan. Særligt negativt er det for Danmark, at vækstfaldet forventes at blive specielt hårdt i EU, hvor økonomien forventes at skrumpe med -7,5 pct. af BNP i 2020.

coronakrise - realvækst 2020 i USA, EU og Japan
Figur: Negativ realvækst i BNP i 2020 i USA, EU (euroland) og Japan ifølge IMF (grundprognose)

Corona-krisens hidtidige forløb i Danmark – og hjælpepakkerne

I Danmark har konsekvenserne af Corona-epidemien og nedlukningen været hårde for virksomheder og lønmodtagere. Virksomhederne, især i oplevelses-erhverv og transport-erhverv, har oplevet stor omsætningsnedgang og som følge heraf betydeligt fald i værditilvæksten, især i de hårdest ramte brancher.

Konsekvensen har for lønmodtagerne været en hastig stigning i ledigheden, der inden Corona-krisen lå på lidt over 100.000 personer. Antallet af nytilmeldte ledige frem til og med udgangen af april er steget med 45.000 personer til i alt omkring 150.000 personer 1. maj 2020.

Hertil kommer, at hjælpepakkernes lønkompensations-ordninger indtil nu har forhindret, at yderligere 150.000 personer har indgået i arbejdsløshedsstatistikken. Finansministeriet har beregnet, at hjælpepakkerne understøtter beskæftigelsen med 90 – 100.000 personer i 2020, opgjort som gennemsnit for hele året.

Figur: Beskæftigelseseffekt af hjælpepakker (ekskl. likviditetsinitiativer).

Medregnes personer på lønkompensation udgør den reelle ledighed ved indgangen til maj måned omkring 300.000 personer – og dermed betydeligt over ledigheden under finanskrisen. Herudover forventer Dansk Industri, at yderligere op til 100.000 vil blive omfattet af lønkompensations-ordningerne i krisens videre forløb.

Udsigterne for krisens dybde og varighed i Danmark

Af betydning for krisens dybde og varighed i Danmark er ikke blot selve epidemiens og nedlukningens omfang, men også den globale krises størrelse, via en forventet stor reduktion i eksporten. Der forventes af WTO en reduktion i eksporten i 2020 på mellem 14 og op til 30 pct., hvilket kan bringe op til 100.000 danske arbejdspladser i fare.

Figur: WTO’s forskellige scenarier for eksportfald i 2020 som følge af coronakrisen.

Eksportfaldet, nedlukningen og epidemien forventes at medføre et fald i den økonomiske vækst i Danmark i 2020, som vil være større end under Finanskrisen i 2009. En række økonomiske institutioner har i coronakrisens tidlige fase udarbejdet prognoser for det forventede vækstfald i 2020 i Danmark: Finansministeriet, Det Økonomiske Råd og Nationalbanken samt IMF, Den Internationale Valutafond. Grundet usikkerheden operer disse prognose-magere med op til 3 scenarier for krisens omfang i 2020: Et ”mildere” og ”kortvarende” vækstfald på den ene side (V – formet krise), et længerevarende og dybt vækstfald på den anden side (L – formet krise), samt et middelscenario herimellem (U eller W – formet krise).

På grund af epidemiens længde, den globale krises og eksportfaldets hårdhed og omfanget af tab for virksomhederne og stigning i arbejdsløshed må det imidlertid som anført vurderes, at vi for længst er forbi de ”milde” og kortvarige scenarier. Tilbage som reelle ”muligheder” er kun det virkeligt slemme, L – formede scenarie og det ”lidt mindre slemme” U – eller W – formede scenarie.

I Finansministeriets seneste prognose fra Økonomisk Redegørelse Maj 2020 er scenarierne indskrænket til en samlet prognose for væksten i 2020, som imidlertid ligger i den pessimistiske ende af de tidligere 3 scenarier med et vækstskøn for 2020 på -5,3 procent af BNP.  Spørgsmålet er imidlertid, jf. længere fremme, om man ikke undervurderer ledighedsstigningen i kølvandet på Coronakrisen og dermed også vækstfaldet.

Minusvæksten i 2020 må på den baggrund forventes at ligge mellem et gennemsnit af middelscenarier på mindst – 5 procent af BNP … og op til – 6,5 procent af BNP.

Figur: Forventet realt fald i BNP – væksten i Danmark 2020

Til sammenligning kan anføres, at finanskrisen i 2009 medførte, at BNP skrumpede med – 4,9 procent. En minusvækst i 2020 på – 6.5 procent af BNP svarer til velstandstab på – 150 mia. kr.

Forventet arbejdsløshed i Danmark i 2020

En så stor minusvækst vil medføre meget stor ledighed.  Ledigheden lå før Corona- krisen på lidt over 100.000 fuldtidsledige. Beskæftigelsen understøttes pt. af hjælpepakkerne. Ledigheden er dog allerede steget til omkring 150.000 fuldtidsledige.

MEN: Ifølge ”Den Økonomiske Ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker” må det forventes, at en tredjedel af de 250.000 personer på mm heraf overgår til ledighed, hvilket betyder, at ledigheden i andet halvår 2020 risikerer at stige med op til 90.000 personer svarende til yderligere op til 45.000 fuldtidsledige på årsbasis.

Hermed kan den samlede bruttoledighed i forhold til 2019 samlet stige med op mod 90.000 til et niveau på op mod 200.000 fuldtidsledige. Dette svarer til omkring en kraftig stigning bruttoledigheden fra 3,7 procent i 2019 til omkring 6½ procent.

Figur: Forventet bruttoledighed i Danmark 2020 (fuldtidspersoner).

Udsigterne for krisens varighed i Danmark

Som nævnt må det vurderes, at økonomien i Danmark er forbi et kort, V – formet kriseforløb med et opsving allerede i andet halvår af 2020. Der må i bedste tilfælde forventes en U – formet krise med et længerevarende nedsving ind i andet halvår 2020 og muligvis ind i 2021. Hvis epidemien vender tilbage i en ny bølge i efteråret 2020, kan der i stedet for et U – formet indtræffe et W – formet forløb, hvor nedsvinget vender tilbage i andet halvår 2020 eller i begyndelsen af 2021, og hvor krisen må forventes at vedvare i 2021. Så længe en vaccine ikke er i brug, kan en sådan genopblussen af epidemien ikke udelukkes, og en vaccine vil sandsynligvis først foreligge i 2022.

Det må imidlertid forventes at få konsekvenser for krisens varighed i Danmark, hvis den globale krise, som nævnt bliver ikke alene dyb i 2020, men også længerevarende ind i 2021 og 2022. Hertil kommer, at der er en betydelig risiko for, at der indtræffer et stort og længerevarende fald i forbrugs- og investerings-lysten i Danmark som reaktion på usikkerheden. En sådan langvarig nedgang i forbrugskvoten indtraf efter Finanskrisen i 2008.

Figur: Husholdningernes forbrugskvote 2000 til 2019. Andel af den disponible indkomst som forbruges, gennemsnit for 4. kvartal.

I så tilfælde må det vurderes, at en langstrakt økonomisk krise – en L – formet krise over adskillige år frem til 2022 – også kan blive tilfældet i Danmark.

Konsekvenserne af coronakrisen for de offentlige finanser i 2020

Et stort fald i eksport og vækst og en stærk stigning i arbejdsløsheden vil ramme også de offentlige finanser hårdt, idet de offentlige udgifter til dagpenge og hjælpepakker stiger, mens skatteindtægterne falder. Der må derfor i 2020 forventes et meget stort statsunderskud. Ifølge Finansministeriet vil underskuddet i 2020 udgøre mellem 165 – mia. kr. og 197 mia. kr. Det kan endda blive højere, hvis hjælpepakkerne forlænges yderligere end til nuværende udløb medio juli – eller hvis der skal ny finanspolitisk stimulering til for at sætte gang i efterspørgslen, efter at åbningen er afsluttet over sommeren 2020.

Vedrørende dette overskud er det imidlertid helt centralt, at fordi størstedelen af overskuddet skyldes hjælpepakkerne, er der tale om udgifter af midlertidig karakter, som nok påvirker den faktiske saldo, men ikke den strukturelle. Uanset om der er tale om engangsudgifter, vil de dog under alle omstændigheder øge den offentlige gæld.

Vedr. underskud og statsgæld i procent af BNP har de institutionelle prognosemagere – Finansministeriet, Det Økonomiske Råd og Nationalbanken – også her opereret med henholdsvis et ”optimistisk” kontra et ”pessimistisk” scenario med et ”middelscenario” ind i mellem. Som nævnt må vi også her imidlertid vurderes at være forbi ”det optimistiske”.

Det er også konklusionen i Finansministeriets seneste prognose i Økonomisk Redegørelse Maj 2020, hvor skønne for statsunderskud og gæld i 2020 ligger i den pessimistiske ende af de tidligere scenarier.

Et gennemsnit af disse prognoser ender på et underskud på omkring – 7 procent af BNP. Spørgsmålet er imidlertid, om denne vurdering er for optimistisk?  Den forventede større stigning i ledigheden, jf, foran, taler for, at underskuddet kan blive endnu større end forventet i de hidtil afgivne institutionelle prognoser.

Et alternativt skøn herfor lyder på et offentligt underskud i 2020 på – 9 pct. af BNP.

Figur: Forventet offentligt underskud i pct. af BNP 2020.

Derfor tegner statsunderskuddet i procent af BNP til at ville komme til at ligge på mellem – 6½ procent (middelscenario) og – 9 procent af BNP (pessimistisk scenario). Ifølge skønnet at ledigheden kan nå op i den højere ende, må også underskuddet imidlertid vurderes at lande i den høje ende snarere end i den lavere.

Hvad angår statsgælden (ØMU-gælden), vil den selvsagt også vokse ganske betydeligt. Bortses der også fra optimistiske scenarier, må ØMU-gælden vurderes i 2020 at vokse fra aktuelt omkring 33 procent af BNP til mellem 41 (middel scenario) og op til 44 procent af BNP (pessimistisk scenario).


Henrik Herløv Lund er cand.scient.adm, og var medlem af Den alternative Velfærdskommision 2004-2009. Udgiver månedligt nyhedsbrevet ‘kritiske analyser