Danmark har fravalgt atomkraft, men er stadig tvunget til at støtte sektoren

Atomkraft har altid været en væsentlig del af EU. Det skyldes blandt andet, at EU-landene har underskrevet en særlig traktat – Euratom-traktaten, som stammer fra 1957. Den har som formål at fremme brug af atomkraft gennem direkte og indirekte støtte. 

Alle medlemslande i EU er medlemmer af Euratom – EU’s atomenergifællesskab. 

Euratom blev dannet i 1958 af de seks oprindelige EF-lande – Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxemburg, og siden har alle lande, som har tilsluttet sig EF og senere EU, samtidigt tilsluttet sig Euratom. Danmark blev dermed også medlem af Euratom i 1972, da Danmark tilsluttede sig EF. Men Euratom er ret ukendt i den danske offentlighed.

På trods af den danske beslutning i 1985 om ikke at indføre atomkraft, støtter Danmark via Euratom en fortsat udbredelse af atomkraft og atomindustri. Selv om Enhedslisten i 2019 fik bred opbakning i Folketinget til at kræve ændringer af traktaten i retning af fokus på sikkerhed og mere demokratisk indflydelse, er det ikke sket.   

Internationalt er der også debat om Euratom, blandt andre er Østrig utilfreds med den rolle, Euratom spiller i udbygningen af atomkraft i Europa.

Euratom har gennem årene fået en voksende rolle inden for forskning i atomkraft, f.eks. forskning i fusionsenergi.

“Nye EU-medlemslande skal acceptere Euratom-traktaten, dens love og bestemmelser samt betale en del af budgettet, også selv om landene ikke selv har atomkraft. Nogle EU-lande er direkte imod atomkraft, men er alligevel tvunget til at betale for Euratoms aktiviteter.“

Atomindustrien laver et kraftigt lobbyarbejde over for EU og medlemslandenes regeringer for at få støtte til udbygningen bl.a. i form af lån.

De dominerende lande i EU har stadig interesse i Euratoms arbejde med udbredelse og udvikling af atomkraft og den hermed forbundne industri.

Atomkraft i EU i dag

Det er de enkelte medlemslande, der ifølge EU´s traktater selv beslutter om landet skal have atomkraft. 

13 EU-lande – altså ca. halvdelen – har i dag atomkraftværker. Værket i Slovenien deles desuden med Kroatien.  Enkelte lande har som Tyskland en plan om at udfase værker. Nogle lande har nu udskudt lukning af værker. 

Ti lande: Bulgarien, Finland, Frankrig, Kroatien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, og Ungarn ønsker udbygning, og at atomkraft skal støttes af EU. Frankrig har EU’s absolut største andel af atomenergi i sin elforsyning, og har dertil også atomvåben og en omfattende atomindustri.

Atomkraft i EU i fremtiden

Mange af EU´s medlemslande ønsker en udbygning med atomkraft, men det er ikke ensbetydende med at værkerne bliver bygget. De historiske erfaringer viser, at det kan være meget svært at finde finansiering til atomkraft. Dertil kommer, at nye politiske flertal efter valg i et demokratisk land kan stoppe bygningen.

Atomkraftlande som Holland og Sverige har i 2022 besluttet at omgøre tidligere beslutninger om at udfase atomkraften og tværtimod genoptage udbygningen af atomkraft.

Uden statsstøtte kan der ikke bygges nye atomkraftværker, og Euratom-traktaten bliver brugt til at legalisere denne statsstøtte i EU. Uden Euratom ville det ikke kunne lade sig gøre.

Intet land burde kunne tvinges til at støtte atomkraft eller andre brændselsbaserede energikilder økonomisk eller udsættes for risiko for radioaktivitet eller anden forurening fra nabolande.

Østrig, Luxembourg, Irland og Danmark er lande, som har fravalgt atomkraft, men er omgivet af atomkraftværker i nabolande. Det er logisk, at de har en interesse i at mindske den risiko, der er ved dette naboskab, og at de ikke skal betale til udbredelsen af atomkraft i EU via Euratom.

Atomkraft i EU´s energipolitik 

Beslutningen i 2022 om at inddrage atomkraft i den såkaldte taksonomi for ren energi, som er EU´s positivliste for, hvad der kan kaldes bæredygtige investeringer, giver atomkraftindustrien bedre muligheder for finansiering og statsstøtte til fremtidige atomanlæg.

Udbygning af atomkraft med statsstøtte betyder ulige konkurrencevilkår for el produceret med vedvarende energi. I perioder, hvor sol, vind og vandkraft kan dække elforbruget, vil atomkraftværkerne kunne underbyde på elprisen, fordi de får statsstøtte.

Atomkraft betyder centralisering af elproduktionen og stort tab af energi i form af varme, da atomkraftværker som andre termiske kraftværker (dvs. værker, der brænder fossile brændsler, biomasse eller affald) kun omdanner ca. 40 pct. af den producerede energi til el.  Atomkraftens rolle er og bliver altså at stå i vejen for en forureningsfri energiproduktion, som kan ske decentralt tæt på forbrugerne, ejet og styret af forbrugerne.

Atomkraftens rolle i energisikkerhed for EU  

Atomkraftværker i energiforsyningen medfører afhængighed af alle led i atombrændselskæden fra minedrift til håndtering og langtidsdeponering af det radioaktive affald. Derfor kan atomkraft ikke give EU lande forsyningssikkerhed og uafhængighed af politiske beslutninger i lande uden for EU som f.eks. Rusland. EU-lande som Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Bulgarien er meget afhængige af leverancer af atombrændsel fra Rusland til deres russisk byggede VVER-reaktorer. 

Andre lande i EU er også afhængige af leverancer af brændsel og materialer fra lande uden for EU, da miner, berigningsanlæg mv. ikke er i EU. EU bliver derfor afhængig af at underordne sig politiske krav og betingelser for leverancer fra lande uden for EU.

Atomkraftens rolle i EU´s klimapolitik 

Atomkraften og dens særstilling via Euratom-traktaten forsinker omstilling af energiforsyningen til forureningsfrie energikilder – sol, vind, strømmende vand, geotermisk varme. Flere af de lande, som har interesser i atomkraft bremser tiltag, som kan fremme hurtig udbygning med sol og vind både nationalt og i EU.

Atomkraft medfører udledning af store mængder overskudsvarme til floder, søer og havet og til luften. 

Alle led i atombrændselskæden medfører øget energiforbrug. Minedrift, berigningsanlæg og køling af radioaktivt affald medfører væsentligt løbende energiforbrug, som ikke opstår ved brug af sol, vind og vandkraft. Også derfor bør udbygning eller fornyelse af atomkraft ikke indgå i Danmarks og EU´s klimapolitik.

Mere info og ny NOAH publikation om emnet: www.noah.dk/euratom