Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
20. januar. 2021

Danmark kan ikke indføre CO2-afgifter, men vores nabolande kan

I regeringens såkaldt grønne skattereform er der ingen CO2-afgifter med begrundelsen, at det er for indviklet. Men i Norge, Sverige, Finland og Holland er man enten i gang med eller har allerede indført afgiften.

4 min. læsetid

I regeringens såkaldt grønne skattereform er der ingen CO2-afgifter med begrundelsen, at det er for indviklet. Men i Norge, Sverige, Finland og Holland er man enten i gang med eller har allerede indført afgiften.


Af Katrine Lund Nielsen

Den 8. januar i år offentliggjorde den norske regering sin klimaplan frem mod 2030. Det fremgår, at de indfører en gradvis optrapning af CO2-afgiften, der i 2030 skal ende på 2.000 norske kroner, svarende til 1.600 danske kroner. Dermed melder Norge sig ind på førstepladsen blandt lande med høje CO2-afgifter, når forslaget bliver til virkelighed. Også Sverige og Finland har CO2-afgifter, mens man i Holland har besluttet, hvordan det skal gennemføres.

Men den danske regerings udspil, som blev stemt igennem af et flertal i Folketinget i december, indeholder ingen CO2-afgifter, hvilket har vakt skuffelse og vrede hos grønne organisationer.

Andre lande kan godt

Det er bemærkelsesværdigt, at flere af vores nabolande, som på mange måder ligner Danmark, formår at indføre høje CO2-afgifter. Sverige har lige nu den højeste afgiftssats på mere end 800 danske kroner per ton CO2. Finlands afgift ligger mellem 400-450 DKK.

Det er bemærkelsesværdigt, at flere af vores nabolande, som på mange måder ligner Danmark, formår at indføre høje CO2-afgifter.

Tilbage i november sidste år vedtog det hollandske parlament en aftale om en gradvis indfasning af CO2-afgift. Afgiften starter på 30 euro pr. ton fra 1. januar i år og vil så stige lineært hvert år for at nå op på 125 euro eller 930 kr. pr. ton i 2030. Og nu har Norges regering altså offentliggjort en klimaplan med en CO2-afgift, der vil placere dem i top. Deres afgift vil blive mere end tredoblet fra det nuværende niveau på 590 norske kroner til et niveau på 2.000 norske kroner i 2030. 

Regeringen: Det er for svært

Der er altså flere eksempler i vore nabolande på, at det snildt lader sig gøre med CO2-afgift. Det er desuden værd at pointere, at Danmark i dag har en CO2-afgift på knap 180 kr. Det er altså ikke et fremmed redskab, om end afgiften ligger på et meget lavt niveau. Det tyder altså nærmere på manglende vilje, end manglende evne og kunnen fra den danske regerings side.

Det er desuden værd at pointere, at Danmark i dag har en CO2-afgift på knap 180 kr. Det er altså ikke et fremmed redskab, om end afgiften ligger på et meget lavt niveau. Det tyder altså nærmere på manglende vilje, end manglende evne og kunnen fra den danske regerings side.

Begrundelsen for den manglende CO2-afgift er, at det er meget kompliceret at beregne CO2-belastningen. I regeringens udspil til aftalen fremgår det, at ”det endnu ikke er muligt at lave en tilstrækkelig god beskatningsmodel for en CO2-afgift, der kan virke i praksis”. Som en del af skattereformen skal der derfor senest i slutningen af januar 2021 nedsættes en ekspertgruppe, som skal vurdere fordele og ulemper og udarbejde et forslag til udformning af en ensartet CO2-afgift fra 2023.

Et vigtigt redskab

CO2-afgifter er et af de vigtigste redskaber til at reducere CO2-udledningen og er afgørende, hvis Danmark skal nå målet om 70 procent reduktion i 2030. Klimarådet, der er regeringens uafhængige ekspertorgan, mener, at en afgift for CO2 og andre drivhusgasser bør være det bærende element i at nå målet. Forslaget bygger på princippet om, at forureneren betaler. De anbefaler en ensartet afgift på 1.500 kr. pr. ton, der skal indfases over de næste 10 år. Ifølge Klimarådet er det afgørende, at en grøn afgiftsreform indføres hurtigst muligt, hvis det skal nå at få en effekt i løbet af de næste ti år. Ligeledes har en lang række forskere og organisationer pointeret vigtigheden af at få indført en høj CO2-afgift.


Om skribent

Katrine Lund Nielsen

Katrine Lund Nielsen

Journaliststuderende ved Roskilde Universitet. Interesserer sig især for klima og feminisme. Læs mere