Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
1. september. 2020

Danmark får en samtykkelov

Regeringen ser ud til at have forhandlet en aftale på plads med støttepartierne om en samtykkelov. Nyheden vækker glæde blandt både politiske ordførere og kvindesags-foreninger.

Samtykke? Ja tak! En samtykkelov ser nu ud til at være forhandlet på plads af regeringen og dens støttepartier. Illustration: Geena/ Pinterest

Mange års feministisk kamp ser nu ud til endelig at have båret frugt. Den socialdemokratiske regering er nemlig blevet enige med støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten om at indføre en voldtægtslov, hvor begge parter skal give samtykke til sex inden. Aftalen kommer blot få uger efter en stor demonstration ved Nytorv i København, der satte fokus på netop samtykke som en forudsætning for sex.

Stor glæde blandt forhandlingsparter og NGO’er

Blandt de væsentligste dele af den kommende lovgivning er en bekendtgørelse om, at alle parter skal være enige om samleje. Det kan måske lyde banalt, men reaktionerne fra forhandlingspartierne viser, at der har ligget mange års politisk kamp bag initiativet.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper kalder det på Facebook “En landvinding for ligestillingen”, og sætter den politiske aftale i et klart historisk lys: “… vi står på skuldrene af vores oldemødre, bedstemødre og mødre (og alle de mænd, der har bakket kvindekampen op i tidernes løb), fortsætter hun.

Også Socialistisk Folkepartis formand, Pia Olsen Dyhr er begejstret. “KÆMPE sejr for ligestilling og beskyttelse af kvinder annonceres idag i Justitsministeriet. En SF-mærkesag gøres til virkelighed!” skriver hun på Twitter, mens de Radikales retsordfører, Kristian Hegaard kalder det “dansk retshistorie i samme skala som afskaffelse af revselsretten.”

“Et vigtigt kulturopgør”

Men det er ikke kun de politiske partier, der er tilfredse med aftalen. Også hos Dansk Kvindesamfund vækker nyheden begejstring. “Stor skelsættende sejr for #ligestillingen og retten til seksuel selvbestemmelse”, skriver foreningen på Twitter, og takker blandt andet Amnesty International for deres store opbakning. Sidstnævnte har i en række artikler sat fokus på at få indført en samtykkelovgivning, hvilket altså nu ser ud til at blive en realitet.

Samtykke handler om, at alle parter skal sikre sig enten via ord og/eller handling, at det sker frivilligt og med samtykke. Er man i tvivl, så skal man spørge. Længere er den ikke

Helena Gleesborg Hansen, Dansk Kvindesamfund
+

Helena Gleesborg Hansen, der er forkvinde for Dansk Kvindesamfund, understreger over for Solidaritet, at der er tale om en beslutning med stor betydning for den danske kvindekamp: “Samtykkeloven er historisk og selsættende for retten til seksuel selvbestemmelse. Loven er kulturbærende og et vigtigt opgør med den straffrihed, der er for voldtægt”, forklarer hun.

Kritikere af en samtykkelov har tidligere indvendt, at en sådan risikerer at gøre samleje til et spørgsmål om kontrakter og jura. Den kritik afviser Helena Gleesborg Hansen imidlertid: “Frygten for at rode med NemID har ikke hold i virkeligheden. I England har de haft en samtykkelov i mange år, ligesom der i flere andre EU-lande er samtykkelove. Samtykke handler om, at alle parter skal sikre sig enten via ord og/eller handling, at det sker frivilligt og med samtykke. Er man i tvivl, så skal man spørge. Længere er den ikke”, siger forkvinden.

International klub

Den konkrete udformning af lovgivningen blev i dag præsenteret ved et pressemøde med deltagelse af alle forhandlingspartierne. Her understregede justitsminister Nick Hækkerup, at det handler om gensidig forståelse, ikke “samlejekontrakter”: “man skal ikke frem med papir og pen”, forklarede han ved mødet.

Danmark slutter sig med loven til en lang række europæiske lande som Storbritannien, Tyskland og Sverige, der allerede i 2018 vedtog en samtykkelov. Loven forventes ifølge Hækkerup at træde i kraft ved årsskiftet.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og Europastudier. Redaktør på Verdenspressen og tidligere ansvarshavende redaktør på Solidaritet (2019 - 2023). Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER