Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
20. oktober. 2021

Dansk Ghetto Honning direkte fra Taastrupgaard

Det lå ikke i kortene, at Yusuf Aydin skulle være biavler. Alligevel blev han fascineret af deres rolige, systematiske facon. Nu gør han en positiv forskel i ét af de såkaldte ‘ghettoområder’, og hjælper ældre indvandrerkvinder med at blive del af et arbejdsfælleskab.

Foto: Christine Vassaux Noe – CVN Photography

Tekst af Rachid Moutiq. Billeder af Christine Vassaux Noe.

“Dengang kaldte de det integrationshonning, men jeg tænkte, glem det der integrationshonning, det skal hedde Dansk Ghetto Honning,” siger Yusuf Aydin og griner, imens han sætter et klistermærke på toppen af honningglasset med det honning, der er lavet lige i kvarteret Taastrupgaard. 

På parkeringspladsen ind til kvarteret er der i dagens anledning en række pavilloner med små boder. Fra den ene blæser der musik med Albertslund-rapperen Branco og i den anden står en række unge kasketklældte fyre og slår serier ind i boksepuder og i en helt tredje sælger ældre kvinder hjemmebagt brød. 

“Det er egentlig en provokation at kalde det ghetto-honning, men det er humoristisk ment.”

På den anden side, bag de hvidlige og ensformige boligblokke er der en lille grøn plet. Det er en haveforening med små bede fyldt af krydderurter. Den er omgivet af blomster og buske.

“Det der er gyldenris,” fortæller Yusuf Aydin og peger på en række af store grønne plantestænger med store blomstrende gule skud. “Bierne er glade for dem, men man skal passe på, fordi de kan være farlige for de andre planter,” fortæller Yusuf, der inden for de sidste to år har lært det svære fag at blive biavler, der også giver indblik i det økosystem, der omgiver os. 

Biavler og lokalt aktiv

Det lå dog på ingen måde i kortene for Yusuf Aydin at bruge sin fritid som biavler. Han fortæller, at han faktisk var bange for bier og hvepse, men at han efter at have undersøgt sagen, besluttede sig for at give det en chance. “Jeg vidste slet ikke, hvor rolige de er,” fortæller han. Han løfter låget til bikuben, og forklarer mens bierne summer, hvordan det nærmest er blevet til en form for meditation for ham at passe bierne.

“Man bliver så fascineret af den måde, bierne arbejder på. De har hierarkier, de har forsvarsbier, rengøringsbier, droner og dronning,” fortæller Yusuf Aydin ivrigt. Han mener også, at man kan lære noget om vores samfund ved at kigge på den måde de arbejder på. “Hvis der ikke er nogen, der arbejder og henter pollen. Hvis der ikke er nogen, der passer ynglen, så går samfundet til grunde. Det skal være fælleskabet, der løfter,” uddyber Yusuf Aydin, og kan se paralleller til sit eget almene boligområde, hvor driften og fællesskabet kræver en indsats. “En enkelt bi laver kun cirka en halv skefuld honning igennem sit liv,” fortæller Yusuf Aydin. Det er kun takket være rigtig mange bier, der i dag kan blive produceret store mængder honning i Taastrupgaard.

Yusuf har selv været aktiv i afdelingsbestyrelsen og lokalområdet og overtog biavlen, da det var blevet sat i bero i flere år. Bierne var blevet efterladt til sig selv, og der var kun en enkelt familie tilbage. Han er siden blevet oplært af to amatør-biavlere. Projektet er blevet en lokal succes, og de har måttet rationere honningen, så der kun var to bøtter per husstand. 

Sådan definerer regeringen ‘ghetto’

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

• Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
•Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Regeringen.dk

+

“Det er egentlig en provokation at kalde det ghetto-honning, men det er humoristisk ment”, griner Yusuf Aydin. Han fortæller ,at kriterierne for, om et område er en ghetto, er skruet sammen på en måde, der gør det svært at for beboerne at få det til at give mening. “Mine forældres uddannelse tæller ikke, fordi den er taget i Tyrkiet, og min uddannelse tæller ikke, fordi jeg ikke passer ind aldersmæssigt,” uddyber han. Derfor kommer mange områder som f.eks. Taastrupgaard af og på ghettolisten alt efter om kriterierne ændrer sig, og om der er høj- eller lavkonjunktur.

Selvom kriterierne er vedtaget fra regeringens side, er den måde man konkret arbejder sig ud af de sociale problemer på vedtaget i et samarbejde mellem byråd og boligforening. Om der skal skabes flere boligsociale projekter, og om man skal understøtte beboer-initiativer, er derfor noget man har indflydelse på via sin stemme til kommunalvalget om en måned. Sidste år gik Høje-Taastrup Kommune i gang med at rive otte af beboernes boligblokke ned som del af den såkaldte ghettopakke.

Honning med budskab

“Måske er det også ved at være falsk markedsføring. Vi er ikke en ghetto længere,” griner Yusuf Aydin, imens han sætter mærkatet på, hvor der står “Ægte Dansk Ghetto Honning”. Det er dog ofte ikke honning-delen af navnet – og det fællesskab, han oplever – der bliver snakket om, når samtalen falder på Taastrupgaard, men derimod ordet ghetto. Det mener Yusuf Aydin er ærgerligt. Ordet ghetto er oftest associeret med hård kriminalitet. “Jeg nægter ikke der er problemer, men det er meget få procent, der skaber problemer for os andre,” fortæller han og uddyber, at der er et budskab med Ægte Dansk Ghetto Honning. Budskabet er, at der ikke kun er dårlige historier fra Taastrupgaard.

Yusuf Aydin mener også, at det er det negative, der præger måden regeringen har grebet det an, når man snakker om at få indvandrer-kvinder ud på arbejdsmarkedet. Fra regeringens side har man lagt op til at sende denne målgruppe i såkaldte nyttejobs for at presse dem ud på arbejdsmarkedet. I foreningen bag Ægte Dansk Ghetto Honning har også de ældre kvinder hjulpet til og været en aktiv del af honning-produktionen.

“Hvis man etablerer arbejdspladser ud fra deres forudsætninger, så tror jeg godt man kan få flere af dem i arbejde,” fortæller han og påpeger, at det er vigtigt, man tager udgangspunkt i, at mange af dem har skavanker eller sygdomme, der kan gøre det svært. Ægte Dansk Ghetto Honning har også for nogle af de ældre beboere været en tilbagekomst til noget nærmest hjemligt. “Mange fra Tyrkiet kommet fra områder med bjerge og marker,” fortæller Yusuf Aydin og beretter om områder, hvor man bruger af de omkringliggende ressourcer, lidt på samme måde som man gør det med Ægte Dansk Ghetto Honning, hvor bierne lever og producerer honning lige ved siden af dér, hvor man bor.


 

Om skribenten

Rachid Moutiq

Rachid Moutiq

F. 1988, uddannet journalist ved Cardiff University i 2013, debattør og stand up komiker. Beskæftiger sig hovedsageligt med psykiatrien og danske "ghettoer". Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER