Irakiske og syriske flygtninge ankommer til den græske ø Lesbos. Foto: Wiki Commons
6 min. læsetid

Sidst de Radikale var i regering, satte de alt ind på at forhindre en permanent løsning for de titusinder af mennesker, som stod til at falde ud af dagpengesystemet. Til gengæld var kompromisvilligheden langt større, når det gjaldt flygtningepolitikken. Så stor, at de Radikale gik med til at indføre det reelle paradigmeskift i flygtningepolitikken – midlertidige opholdstilladelser – som nu risikerer at føre til deportationen af hundredvis af syrere.


Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Har du lyst til at skrive et svar til dette indlæg? Så kontakt os her.

Af Rasmus Markussen

Radikale Venstre har haft succes med at markere sig som et flygtningevenligt parti i valgkampen og i mange vælgeres bevidsthed. Med ultimative krav til Mette Frederiksen, svømmeture fra Lindholm, og masser af aktivitet på de sociale medier, har Morten Østergaard positioneret sig som humanismens og medmenneskelighedens talsmand.

Det er åbenlyst, at denne position har den fordel, at den skygger for det, som mange vælgere dybest set godt ved: At de Radikales økonomiske politik er ærkeborgerlig. Højere pensionsalder og topskattelettelser står højt på ønskelisten – mens modstanden mod skattestigninger og bedre dagpengeregler er benhård.

Det er åbenlyst, at denne position har den fordel, at den skygger for det, som mange vælgere dybest set godt ved: At de Radikales økonomiske politik er ærkeborgerlig

Knap så kendt er det formentlig, at de Radikales flygtningepolitik slet ikke er så progressiv, som partiet gerne vil give indtryk af. Det er for så vidt al ære værd, at Morten Østergaard, Zenia Stampe m.fl. bruger masser af tid og kræfter på at tale imod racisme og fremmedhad. Men ser man på hvilken politik, partiet faktisk lægger stemmer til, viser det sig, at de Radikale er langt mere kompromisvillige, når det gælder flygtningepolitik, end deres kommunikation giver indtryk af.

Det reelle paradigmeskift

VLAK-regeringen fik stor opmærksomhed, da de sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indførte det såkaldte paradigmeskift i udlændingepolitikken tidligere i år. Hovedreglen er nu, at enhver opholdstilladelse – selv for mange sårbare kvoteflygtninge – er midlertidig, og at de skal deporteres, så snart det er muligt. De Radikale har gjort et stor nummer ud af at være modstandere af skiftet – og har i valgkampen stillet krav til Socialdemokratiet om et opgør med paradigmeskiftet. Hvad de Radikale ikke har snakket så højt om, er, at de selv var med til at indføre det – som Institut for Menneskerettigheder har kaldt ’det reelle paradigmeskift’ – da de sad i regering tilbage i 2015.

De Radikale ikke har snakket så højt om, at de selv var med til at indføre den midlertidige opholdstilladelse – som Institut for Menneskerettigheder har kaldt ’det reelle paradigmeskift’ – da de sad i regering tilbage i 2015

Konkret blev princippet om midlertidighed indført i foråret 2015 i kraft af en ny bestemmelse i udlændingelovens § 7, der gav mulighed for at give flygtninge ”midlertidig beskyttelsesstatus”. En opholdstilladelse, der bliver givet på baggrund af generelle forhold i et land som følge af væbnet konflikt eller lignende, og som kan inddrages igen, når situationen er forbedret. Det behøver dog ikke at være varige forbedringer. I lovbemærkningen fremgår det, at inddragelsen godt kan ske ”uanset at forholdene − trods forbedringerne − fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige”.

Tusindvis af flygtninge står til deportation

Denne bestemmelse har allerede haft alvorlige konsekvenser for flere somaliske flygtninge, som har fået inddraget deres opholdstilladelse og står til deportation. På trods af at situationen i Somalia fortsat er alvorlig – med store områder, der er kontrolleret af terrorbevægelsen Al-Shabab, som blandt andet er kendt for at kræve omskæring af piger og kvinder.

Og nu risikerer tusindvis af syrere, der lever, arbejder og uddanner sig i Danmark, på samme måde at få inddraget deres opholdstilladelse med udsigt til deportation. På trods af at blandt andet Dansk Flygtningehjælp, DIIS og UNHCR (FNs Flygtningehøjkommissariat) advarer om, at sikkerhedssituationen i Syrien stadig er alvorlig, og på trods af at ingen ved, hvordan den syriske diktator, Bashar al-Assad, vil behandle de syriske flygtninge, som sendes tilbage til Syrien. Mange frygter, at de vil blive udsat for tortur og /eller forfølgelse, alene fordi de flygtede fra Syrien, og derved gav udtryk for at være imod Assads regime.

Nu risikerer tusindvis af syrere, der lever, arbejder og uddanner sig i Danmark, ligesom somaliere at få inddraget deres opholdstilladelse med udsigt til deportation

SR-regeringens indførelse af den midlertidige opholdstilladelse gav også mulighed for at udskyde retten til familiesammenføring. De Radikale var dermed med til at beslutte, at visse grupper af flygtninge må vente et år på at få deres børn og ægtefælle bragt i sikkerhed i Danmark. Fordi regelsættet allerede var lavet, var det efterfølgende let for Inger Støjberg at udskyde retten til familiesammenføring yderligere, så visse grupper nu skal vente i 3 år.

Morten Østergaard og De Radikale har profileret sig på en mere human flygtningepolitik, men deres politiske ageren stemmer ikke overens med dette humanistiske image, mener Rasmus Markussen.

Meget mere grænsekontrol

Det er ikke kun i Danmark, at de Radikales politiske ageren ikke altid stemmer overens med deres humanistiske image. Kampen mod grænsekontrollen ved Kruså fylder meget i de Radikales valgkamp, men knap så meget fylder det, at én af grundpillerne i partiets flygtningepolitik er at oprette lejre i Nordafrika og styrke EU’s ydre grænser. Blandt andet foreslår de Radikale ifølge partiets hjemmeside at øge Danmarks bidrag til den europæiske grænse- og kystbevogtning Frontex, der blandt andet er beskyldt for at krænke basale menneskerettigheder i bevogtningen af de europæiske grænser.

De Radikale har desuden hele tiden – på trods af visse bekymringer og kritikpunkter – været grundlæggende tilhængere af det såkaldte ’EU-Turkey Statement’, som betyder, at flygtninge, der formår at flygte fra Tyrkiet til Grækenland, kan sendes tilbage til Tyrkiet igen. En aftale som blandt andet Amnesty International har kritiseret skarpt for at fastholde tusindvis af flygtninge under miserable forhold på de græske øer.

Marked over mennesker

De radikales ageren under Thorning-Schmidt-regeringen er derfor symptomatisk for deres prioriteringer af borgerlig økonomisk politik over menneskelig flygtningepolitik.

Mens man var kompromisløs, når det gjaldt om at finde en permanent løsning for de mennesker, der faldt ud af dagpengesystemet, gik man med til skelsættende stramninger på flygtningeområdet.

At de Radikale i dag siger, at de fortryder, hjælper nok ikke de mennesker, som står til at miste deres opholdstilladelser. Særligt ikke hvis de Radikale med et godt valg i ryggen vil fortsætte deres grundlæggende prioritering af det indre markedet, arbejdsudbuddet og erhvervslivets vilkår, over sociale og solidariske løsninger – uanset om det gælder dagpengemodtagere eller flygtninge.