Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
28. september. 2021

Debat: ‘By og Havn’ er vokset til et kommunalt misfoster

Det store byudviklingsselskab By og Havn står uden for demokratisk kontrol. Konsekvensen af bestyrelsens beslutninger er enorme mængder forurening. Der er behov for en alvorlig reform af hovedstadens demokratiske indretning, skriver pensioneret elektroingeniør.

Byudviklingsselskabet By og Havn blev oprettet i 2007. Det er vokset sig til et misfoster, mener elektroingeniør Ole Graabæk Foto: News Øresund, Malmö.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Ved de seneste kommunalreformer i 1970 og 2007 blev København ikke medtaget. I to omgange blev antallet af kommuner reduceret fra 1300 til 275, og derefter til 98. Der indgik ikke en reform, som skulle sikre, at de største kommuner var effektivt styret.

Københavns styrelse blev besluttet tilbage i 1938. Borgerrepræsentationens 55 medlemmer fik dengang alene tillagt den besluttende myndighed i kommunens anliggender.  Justeret i 1978 – med styrelsesloven (Borgerrepræsentationen blev besluttende myndighed, og magistraten blev udøvende myndighed). Justeret i 1998 – ved lov (”Magistratstyre blev afløst af et mellemformstyre med delt forvaltning”). I perioden 1997 – 2001 gennemførtes forsøg med 4 lokalt valgte bydelsråd, som skulle varetage 80 % af de primærkommunale opgaver. Efter en folkeafstemning valgte Borgerrepræsentationen ikke at forlænge forsøget.

“Det virker højst udemokratisk, at en lille personkreds i By og Havns bestyrelse kan træffe spekulative beslutninger, som påvirker et stort antal borgere og kommuner, uden hverken fornøden faglig viden eller åbenhed og demokratisk kontrol.”

Der er foregået en drabelig magtkamp mellem Borgerrepræsentation og magistrat. I Indenrigsministeriets rapport om kommunalreformen fra 2005 står: ”Målet med reformen er at fastholde og videreudvikle en demokratisk styret offentlig sektor.”

Men overborgmesteren mistede tålmodigheden med Borgerrepræsentationen, og i 2007 stiftedes selskabet ”By og Havn”, som på ”forretningsmæssigt grundlag skulle udvikle arealerne Ørestad, Nordhavn og Københavns havn”. Overborgmesteren, Jens Kramer Mikkelsen fratrådte, og blev formand for selskabet. En af de vigtige opgaver var håndtering af store mængder forurenet jord fra Metro-byggeriet. Samtidig flyttede han store udgifter og store indtægter ud af kommunens budget. Med godt kendskab til de kommunale tilskuds- og udlignings-ordninger kunne det arrangeres således, at kommunens finansiering udefra ikke ændredes væsentligt. Selskabet opbyggede en meget stor gæld (13 mia. kr. i 2019). Borgerrepræsentationens indflydelse begrænsedes væsentligt.

Mere magt til By og Havn

I 2020 var der forhandlinger om det kommunale tilskud og udligningssystem. Efter lange forhandlinger enedes man om, at det komplicerede system skulle kompliceres yderligere. København modtog ifølge deres godkendte budgetter: 7,2 milliarder kr. i 2019; 6.25 mia. kr. i 2020, 8,3 mia. kr. i 2021: Pengene tilføres en kommunal kassebeholdning, som i årene 2007 til 2018 er steget fra ca 3.5 mia. kr. til 12 mia. kr .

På trods af disse tal skrev Københavns daværende overborgmester Frank Jensen 25. juni i Politiken, at København bidrager med 2 mia. kr til udligningsordningen. Umiddelbart lignede aftalen mellem Socialdemokraterne og Venstre, at sidstnævnte var gået i en fælde. Men i lyset af kampen mellem Borgerrepræsentationen og magistraten, så er forklaringen nok meget simpelt, at der er tale om en banal politisk studehandel. Overborgmesteren får støtte dels til at holde Borgerrepræsentationen uden for indflydelse, dels opretholdes de massive tilskud til kommunen. Venstre bevarede den borgmesterpost, som nok ville gå tabt, hvis Københavns kommune opdeltes i 4 selvstændige, mindre kommuner med selvstændigt budget.

Med lov om anlæg af Lynetteholmen juni 2021 forstærkedes magten i By og Havn og Borgerrepræsentationen mistede endnu mere indflydelse. Stik imod formålet med kommunalreformen. Et vigtigt kapitel i loven handler om: ”Fravigelse af anden lovgivning” (kapitel 3). Transportministeriet overtager Miljøministeriets rolle som fagministerium, og der er desuden tilføjet: ”Kan ikke påklages / indbringes for anden administrativ myndighed”. Det er skrap læsning.

Konsekvensen er forurening

By og Havn har allerede vist, hvad de vil bruge de nye bemyndigelser til. For det første vil de fortsætte udledningen af store mængder urenset spildevand (5.000.000.000 liter årligt) til Øresund med begrundelsen bedre badevand. Derudover vil de hælde flere millioner tons giftigt affald ud i Køge Bugt, blandt andet kviksølv og andre tungmetaller.

Det virker højst udemokratisk, at en lille personkreds i By og Havns bestyrelse kan træffe spekulative beslutninger, som påvirker et stort antal borgere og kommuner, uden hverken fornøden faglig viden eller åbenhed og demokratisk kontrol.

Anlægsloven vedrørende ”Lynetteholmen” blev jaget igennem inden sommerferien, så spørgsmålet ikke bliver et emne ved efterårets kommunalvalg. Der planlægges også kunstige øer syd for Hvidovre kommune. Hvor er koordinationen med Lynetteholmen? De kunstige øer syd for Hvidovre vil næppe foranledige protester fra Sverige, sådan som Lynetteholmen gør. Hvor stor er mængden af forurenet jord i hovedstadsområdet? Den store del af Metrobyggeriet er gennemført. Skal vi til at importere forurenet jord? Skal borgerne passivt se på et kapløb om hvem der først får lobbyet et jorddepot projekt igennem? Hvornår vågner Miljøministeren?

Forbrændingsanlægget Amager Bakke blev bygget for stort, og fik behov for at importere affald.

En dybere reform af hovedstadsområdet er tiltrængt. Nogle forslag kunne være: 1) en opdeling af København i 4 kommuner med selvstændige budgetter, og 2) en justering af Region Hovedstaden, så både Køge og Roskilde bliver en del af regionen. 3) Region Hovedstad har desuden brug for at få styrket sine kompetencer og magt / indflydelse.

Københavns enerådende fremfærd skal bremses. ”Salami-metoden” har været brugt for meget. På den korte bane er der akut behov for at stoppe projektet med at forlænge røret til udledning af urenset spildevand fra København til Øresund.


Om skribenten

Ole Graabæk

Ole Graabæk

Elektroingeniør. Tidligere ansat ved BBC’s udviklingsafdeling for relæbeskyttelser i Schweiz, Nesa Researchafdeling, og med opbygning af Elkraft System og Transmission, samt opbygningen af Energinet.dk.   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER