Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
11. februar. 2021

Debat: Danske mænd har brug for et MANDFO som pendant til KVINFO

Der er brug for en organisation, der kan sætte bedre fokus på mænds behov. De er for længe blevet svigtet af en velfærdsstat, som ikke er indrettet efter deres behov, skriver dagens tre kronikører.

Der er brug for et oplysningsorgan, som også tager udgangspunkt i mænds behov, mener dagens debattører. Foto: Kvinfo / Solidaritet
12 min. læsetid

Der er brug for en organisation, der kan sætte bedre fokus på mænds behov. De er for længe blevet svigtet af en velfærdsstat, som ikke er indrettet efter mænds behov, skriver dagens tre kronikører.


Af Lars H. Nielsen, Torben Poulsgaard og Peter Riis Jensen

KVINFO var oprindeligt en sammentrækning af “kvinder information forskning”. I dag fremtræder KVINFO kønsneutralt ved første øjekast. Men 90% af de ansatte er kvinder og 10% mænd. Vi ser derfor KVINFO som en feministisk statsinstitution.

Vi ønsker ligestilling for mænd, men ikke på bekostning af kvindernes videncenter. Konkret synes vi derfor, at et flertal i Folketinget bør bevilge 5-8. mio. kr. til at oprette et videncenter for mænd under navnet MANDFO. MANDFOs formål skal være en statslig vidensinstitution om og for mænd. MANDFO skal  indsamle viden om mænd og udvikle politiske forslag, som kan forbedre drengebørns uddannelse og mænds vilkår.

Velfærdsstaten skal omlægges, så den også optimeres til mænd. I dag er velfærdsstaten optimeret til kvinder og mænd har det største velfærds efterslæb i generationer. Hvad mener vi med det?

Mænds velfærds-efterslæb begynder med den feminiserede folkeskole, hvor drengene halter længere og længer efter pigerne. Nu er der et helt karakterpoint forskel mellem drenge og pigers karakterer. Pigerne fører også an, når det gælder om at få en uddannelse og i at bryde den sociale arv. Her er det helt galt med drengene.

En del drenge og unge mænd ved godt, at den er gal med dem og at de bliver svigtet og de er i skræmmende grad vrede over det. Ny rapport viser, at en del sårbare mænd finder sammen om kvindehad på nettet.

Vrede unge mænd, som hader kvinder

SFs folketingsmedlem Anne Valentina Berthelsen advarede i december måned på Facebook: “Jeg er bekymret for mænd i øjeblikket. Især er jeg bekymret for unge mænd, som føler sig som fiaskoer, og som synes, at det er feministernes eller indvandrernes skyld, at de er ulykkelige. Jeg kan se og mærke, at der bliver flere og flere af de her vrede, unge mænd, som hader kvinder – og som tror, at kvinder som mig hader dem”.

“Det som bekymrer os mest i dag, er at drengenes problemet ikke har nogen form for institutionel løsning. Der findes ingen organisatorisk kraft, som kan indsamle analyser og udvikle politiske initiativer.”

Charlotte Rønhof, der er formand for Rådet for Børns Læring og forklarede i P1: “Vi har på mange måder en skole, som er indrettet på pigernes præmisser, og hvordan de trives bedst”.

Rønhof påpeger: “I forhold til for 10 eller 20 år siden, kommer de fleste børn i dag tidligere i skole, og man ved, at piger bliver tidligere modne end drenge”. “Det burde man respektere mere”, siger hun.

I vores øjne er det kønsdiskriminering. Drenge tvinges i skole på et tidspunkt, hvor de ofte ikke er klar. Pigerne begynder derimod når de er klar. Den økonomiske tanke er sexistisk. Staten skal spare penge på drengenes bekostning.

Hvis mænd skal have det bedre, må vi begynde i skolen

Frans Ørsted Andersen, forsker ved DPU på Aarhus Universitet beskriver drengenes oplevelse af den feminiserede skole godt i Berlingske Tidende: “Rigtig mange af de drenge, jeg har talt med de seneste år, har sagt, at skolen i alle fag bare handler om at sidde ved en skærm, læse nogle tekster, svare på nogle opgaver.”

Frans Ørsted Andersen fortsætter: “Den model for undervisning rammer også fag, hvor der ellers tidligere har været andre aktiviteter” siger han og tilføjer, at der i dag er en række faglige områder og aktiviteter i samfundet, som ikke afspejles i skolen”.

“Vi mangler håndværkere, teknikere, it-folk og ingeniører, og så nytter det ikke noget, at alle de fag, som repræsenterer de færdigheder, ikke er til stede. Nogle af de kreative fag, hvor der skulle være et stort praktisk indhold, er også i dag blevet akademiseret. Og nogle af de fag, som drengene tidligere var meget optagede af, er helt forsvundet – fag som datalogi, metalsløjd og elektronik for eksempel. Det meste er blevet fag, hvor man sidder og læser snakker og skriver”.

Det, som bekymrer os mest i dag, er at drengenes problemer ikke har nogen form for institutionel løsning. Der findes ingen organisatorisk kraft, som kan indsamle analyser og udvikle politiske initiativer.

Danmark har behov for en katalysator-organisation, som kan indsamle viden og sparke gang i effektive ændringer i skolen, så drengenes trivsel og resultater øges. Vores bud er at etablere en statslig vidensinstitution kaldet MANDFO.

Metalsløjd, datalogi og elektronik: Mange af de fag, som tidligere interesserede mange drenge, er i dag blevet akademiseret – eller forsvundet helt fra skoleskemaet. Bekymrende udvikling, mener Lars Nielsen m.fl. Foto: SVA BFA Fine Arts

MANDFO skal udfordre den radikale feminisme som ideologi

Den radikale feminisme som ideologi blokerer for, at det danske samfund for alvor tager hul på at løse nutidens udfordringer med drenges dårlige uddannelse. Vi oplever, at mange radikale feminister sidder bastant på debatten om ligestilling i Danmark. Det skaber systemiske blokader for forbedringer af drenge og unge mænds liv. Et MANDFO skal udvikle en modoffentlighed, som kan bremse den sexisme, der er vendt mod drenge.

Mænd lever væsentlig tkortere end kvinder. Det har en lang række årsager, som sundhedssystemet ikke er optimeret til at håndtere på grund af mænds sygdomme og lidelser i et feminiseret sundhedsvæsen. Mænd har en indgroet modvilje mod at udvise svaghed. Mange mænd har svært ved at beskrive deres symptomer, følge en behandling og deltage aktivt i rehabilitering i det feminiserede sundhedsvæsen.

Region Hovedstaden har udviklet et webinar om “Kommunikation med den mandlige patient”.

Baggrunden er, at mænd har en væsentlig kortere middellevetid end kvinder, i større grad rammes af kronisk sygdom, og dør oftere af de fleste diagnoser, at de går langt mindre til læge end kvinder, har sværere ved at dele helbredsbekymringer og er dårligere til rehabilitering efter sygdom.

Velfærdsstaten bør fintunes til mænds behov

Danske mænd lever ca. 4 år kortere end danske kvinder. Svend Aage Madsen er formand for Forum for Mænds Sundhed. Han skrev på LinkedIn i december måned: “Nu er der endnu en undersøgelse – denne gang global – der lige som Forum for Mænds Sundhed påviser mænds overdødelighed af COVID19: Hvornår mon myndighederne tager det alvorligt??”

Det er kønsdiskriminering, når sundhedsvæsenet svigter mænd på den måde. Der er ikke resultat-lighed i sundhed i Danmark, når det gælder mænd og kvinders sundhed.

Mænd er væsentligt mere ensomme end kvinder. Men velfærdsstaten er kun famlende og stiller kun få initiativer op for at hjælpe mænd. Mænds Mødesteder er et godt tilbud til mange mænd og bør bredes ud til alle landets kommuner.

Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er i behandling for det. Sundhedsvæsnet er ikke godt nok til at finde og give relevante tilbud til mænd med psykiske problemer. Bl.a. derfor begår mænd selvmord tre gange hyppigere end kvinder.

En velfærdsstat for mænd må have meget mere at byde på i forhold til at hjælpe manden til at trives i det moderne samfund, således at mænds ensomhed kan reduceres til samme lave niveau som kvinders.

Kampen mod ensomhed grundlægges i familien. Mænd bør have lige så meget barsel som kvinden. Mænds ret til barsel er et vigtigt krav. Mænds evne og rolle for at med at knytte fællesskabs bånd rundt om sine små børn er desuden undervurderet. Alle kommuner bør derfor have pligt til at etablere “Fars legestuer” som pendant til de kommunale mødregrupper.

Forskning viser også, at en tæt og tidlig relation mellem barn og far fremmer barnets udsigter til at klare sig godt senere i livet

Ufrivillig barnløshed et udbredt problem

Staten kan ikke garantere, at en mand får en partner og et kuld børn. Men 400.000 mænd uden børn burde have krav på at deres livsbetingelser forbedres, så de med godt humør og stolthed kan nå deres mål ved egen kraft og potens.

Mænd med dårligt selvværd og trivsel ender ofte som ufrivilligt barnløse. Barnløse mænd øges  bl.a., fordi flere kvinder end mænd får høje uddannelser i dag, og at kvinderne i højere grad end nogensinde er uafhængige af mænd.

Mange kvinder ønsker ikke at gifte sig med en mand, der har en kortere eller slet ingen uddannelse. Det historiske mønster har været, at det var manden, der havde den højeste status. Og hvis kvinden ikke kan finde en mand at få børn med, kan hun få barnet alene. Det kan mænd ikke, og derfor bliver der en stor gruppe, der står tilbage uden at have fået børn eller partner.

Stadig flere mænd bliver singler, ensomme og barnløse. Der er en ubehagelig geografisk driver i denne drift mod stadig flere singlemænd- og kvinder. Mande-arbejdspladserne forbliver i periferien, hvorimod kvinder i store tal søger mod byerne. Byer tilbyder kultur og mange institutioner med gode jobs til kvinder. MANDFO bør etablere en task-force, til at se på nye løsninger på dette problem.

En svensk undersøgelse viser, hvor mange mænd, der aldrig får børn. Det gælder for ca. 22 % af alle mænd, og den andel er stigende. Mænd med høj uddannelse og stor indtægt får børn med stor sikkerhed. Men en stadig stigende andel af drengene går ud af skolen uden anden uddannelse end grundskolen, dvs. en stadig stigende andel bliver mindre attraktive for kvinderne.

Ufrivillig barnløshed er et voksende problem, også for mange mænd. En svensk undersøgelse viser, at 22 % af mændene forbliver barnløse, og at den største årsag er mangel på den rette partner med uddannelse og indtægt. Foto: Chris Dawson / Netdoctor

MANDFO kan bl.a. sikre en bedre online-kultur og mindre hjemløshed

Kønsdebatten er korrumperet af en polariseret debat. Vi oplever, at en betydelig vrede stammer fra skilsmisser på et højt konfliktniveau, hvor erfaringerne løber med over i kønsdebatten.  En statslig videns-institution bør facilitere og udvikle en etisk kodeks for, hvordan meningsudvekslinger føres i en fordragelig tone, mænd og kvinder imellem.

MANDFO må iværksætte en undersøgelse af årsagerne til, at mænd er hjemløse i langt større omfang end kvinder. Hjemløshed er et af de stærkeste markører for, at velfærdsstaten i praksis stiller mænd og kvinde ulige.

“Vi ønsker, at KVINFO skal bestå med en uændret bevilling, samtidig med, at MANDFO får tildelt sine egne ressourcer. Det er for os at se win-win.”

Solidaritet bragte tidligere vores kommentar “Højrefløjen satser målrettet på at vinde næste valg på stemmer fra de utilfredse mænd“. Den blev debatteret flittigt i Facebook-gruppen “Fri debat”. Her fortalte Michael Bjerre, “at han har flere mandlige venner, som har kæmpet i årevis for at få hjælp til at finde bolig – boet i campingvogn, kældre, små værelser osv. To er flyttet langt ud af byen, for at få noget at bo i”. Til gengæld hjalp et Kvindecenter en af hans veninder med en nyistandsat lejlighed i centrum af København til rimelig husleje”. Det er den type skævhed i velfærdsstatens tildeling af hjælp, vi søger at afhjælpe gennem oprettelsen af et uafhængigt videnscenter for mænd.

Kammeratskab mellem mænd – ikke konkurrence med KVINFO

MANDFO bør uddele Mandekammeratskab-prisen for at anerkende mænd, som har ydet en ekstraordinær indsats for manden som køn. MANDFOs formål skal være en statslig vidensinstitution om og for mænd. MANDFO skal  indsamle viden om mænd og udvikle politiske forslag, som kan forbedre drengebørns uddannelse og mænds vilkår. MANDFO bør oprettes og drives på tilsvarende måde som KVINFO. Dvs. som en selvejende institution under Kulturministeriet med egen bestyrelse.

Charlotte Lund, som er medlem af Enhedslisten og redaktør på ‘Kvinde kend din krop’, skriver i Solidaritet, at vi er ude på at “at skubbe KVINFO i havnen”, og fortæller om en rækk,e marginale initiativer for mænd. Det er ikke rigtigt. Vi ønsker tværtimod, at KVINFO skal bestå med en uændret bevilling, samtidig med at MANDFO får tildelt sine egne ressourcer. Det er for os at se win-win.


Om skribenten

Lars H. Nielsen

Lars H. Nielsen

Uddannet maskinsnedker (1992) og industritekniker (2002). Forfatter til jubilæumsskriftet “Vi har bygget på Vestegnen i 100 år” , aktiv i Fair Bidragssats, finanskritisk aktivist på Twitter. Blogger i gruppen "Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit.  Læs mere

Om skribenten

Peter Riis Jensen

Peter Riis Jensen

Pensioneret optometrist, tidligere medlem af SF (1968-74;1980-2004), nu medlem af Enhedslisten. Medlem af Gert Petersen Selskabet fra 2016, valgt ind i Selskabets bestyrelse marts 2020. Læs mere

Om skribenten

Torben Poulsgaard

Torben Poulsgaard

Medlem af Fair Bidragssats. Liberal, venstremand, mejeritekniker ved Arla, skifteholdsarbejder og familiefar. Læs mere