Debat: Normstormer-vrede er intet nybrud. Seksualundervisning har altid gjort folk sure

Nora skred fra dukkehjemmet i protest mod kønsroller. Kirken, Kristeligt Dagblad og Berlingske Tidende gik på barrikaderne mod abortlægen Jonathan Leunbach, da han udgav “Kvinder i nød – Breve til en læge”. I bogen argumenterede han for retten til abort. Thit Jensen mødte voldsom latterliggørelse og til tider fysisk modstand, når hun underviste i brug af pessar i landets forsamlingshuse.

Der er intet nyt i, at folk bliver sure over, at der oplyses om seksualitet og kønsroller, som det også er sket denne sommer. Det er old news.

Men selv om tendensen er gammel og velkendt, lever den i bedste velgående. Det fik jeg selv at mærke for et lille årti siden. Da femte udgave af Kvinde Kend Din Krop udkom i 2013, fik vi bunker af spruttende rasende breve – og sågar trusler – fra granvoksne mænd over Kussomaten, der blev bygget som led i bogens tilblivelse. 

Hvad pokker bildte vi os ind at forpeste æteren med fotos af noget så himmelråbende klamt som helt almindelige hverdagskusser? Kunne vi da ikke regne ud, at sådanne fotos kunne dræbe både sexlyst og den gode stemning?

Succes med normstorm

Der er intet usædvanligt i at visse segmenter bliver rasende over at unge informeres som seksualitet, lyst og sikkerhed. Man kan tværtimod næsten stille sit ur efter det. 

“Mon ikke også denne storm vil skrive sig ind i historien om, hvordan de unges kamp for seksualundervisning endnu en gang vandt – på trods af forrige generations vrede”

Men trods vrede og modstand ER seksualundervisning vigtig. Hatecrimes mod seksuelle minoriteter, ofre for overgreb der vender traumerne indad og uønskede teenagegraviditeter er større problemer i områder, hvor man ikke har seksualundervisning. 

Er Normstormerne så perfekte? Næ. Ligesom det er tilfældet med de fleste andre udbydere af undervisning, er kvaliteten sikkert svingende. 

Men det rykker ikke ved at Normstormerne er en succes. Det skaber et andet undervisningsrum, når underviseren er ung som eleverne er det Og det er en styrke at særligt de unge, der tilhører en seksuel eller kønsmæssig minoritet, føler sig set. Det er jo heller ikke for ingenting, at lærerne vælger at invitere dem tilbage år efter år.   

Mon ikke også denne storm vil skrive sig ind i historien om, hvordan de unges kamp for seksualundervisning endnu en gang vandt – på trods af forrige generations vrede?