Debat: SF og Enhedslisten svigter ved at stemme for forringelser af uddannelsesområdet

Et bredt flertal i Folketinget indgik fredag 25. juni en aftale om udflytning af videregående uddannelser. En aftale, der vil betyde en massiv forringelse af uddannelsessektoren og forskningen. Massefyringer, ødelæggelse af forskningsmiljøer, forringet undervisningskvalitet og lukning af uddannelser vil være konsekvensen. Og det vil betyde, at det i fremtiden vil være sværere at komme ind på en uddannelse, og at den sociale ulighed vil vokse.

“Fortalerne for aftalen forsøger at fremstille det som om, at man nu opretter flere uddannelser flere steder i landet. Det passer bare ikke.”

Selvom dele af aftalen er blødt op i forhold til regeringens oprindelige udspil, så er faktum stadig, at man vil tvinge uddannelserne i de større byer til enten at flytte uddannelser ud eller lukke studiepladser. Uden at aftalepartierne har sikret den nødvendige finansiering. Fortalerne for aftalen forsøger at fremstille det som om, at man nu opretter flere uddannelser flere steder i landet. Det passer bare ikke. Havde man oprettet ekstra nye uddannelser så havde det været godt, men aftalen går ud på at flytte eksisterende uddannelser ud, uden den nødvendige finansiering, og det vil sandsynligvis betyde at der kommer færre og dårligere uddannelser og at endnu flere vil skulle rejse længere for at få en uddannelse.

Ødelæggende for forskningen

Udflytningen ødelægger i sig selv forskningen og mange studier, hvor man ikke længere vil kunne samarbejde i det daglige på tværs af fag. Fagmiljøerne vil ikke længere have den nødvendige størrelse til at sikre kvaliteten og bredden i uddannelsen og forskningen. Men problemet bliver endnu større ved, at finansieringen ikke følger med. Der har været en entydig besked fra uddannelsesinstitutionerne om, at den finansiering der medfølger i aftalen, er fuldstændig urealistisk, og at det vil blive meget meget dyrere. Ingen kan endnu vide hvad de reelle omkostninger vil blive, men ser man på de seneste erfaringer med flytning af uddannelser og bygninger i både Danmark og vores nabolande, så kan der meget vel være tale om, at det vil blive flere milliarder dyrere end aftalen lægger op til. De penge vil uddannelsesinstitutionerne selv skulle finde ved at skære på andre uddannelser.

Det betyder, at man enten skal lukke og forringe de eksisterende uddannelser for at finansiere at flytte nogle få, eller at man dropper at flytte uddannelserne og bare reducerer antallet af studiepladser og lukker uddannelser til at starte med, svarende til aftalens krav. Meldingen fra de største universiteter og sammenslutningen Danske Universiteter er da også, at man primært vil lukke uddannelser og studiepladser uden at flytte dem ud, af den simple grund, at en udflytning vil være langt dyrere og føre til større udgifter, og dermed forringelser og uddannelseslukninger. Det vil være nemmere blot at lukke uddannelserne og studiepladserne til at starte med.

Stor modstand i uddannelsessektoren

Modstanden imod aftalen har da også været omfattende. Den samlede akademiske fagbevægelse har kritiseret aftalen hårdt. Samtlige studenterråd på landets universiteter er imod. Der har været omfattende kritik og protestbreve fra ansatte, tillidsfolk og ledere på landets videregående uddannelser, på tværs af fag. Også en del kommunalpolitikere har kritiseret, at aftalen vil føre til, at nogle kommuner – f.eks. København, der allerede mangler pædagoger og andre professions-bachelorer – i fremtiden vil mangle endnu flere på grund af udflytningerne, mens aftalen på ingen måde garanterer, at de mindre kommuner reelt vil få uddannelser, der kommer til at fungere.

“Det er et svigt af dimensioner, at SF og Enhedslistens folketingsgrupper har støttet op om aftalen, ikke mindst i lyset af, at mange af partiernes egne aktive på uddannelserne og i fagbevægelsen og studenterbevægelsen har arbejdet imod aftalen”

At regeringen har overhørt protesterne og vil gennemføre denne forringelse, er ikke overraskende. Hvert år siden de kom til, har de foreslået massive nedskæringer på de videregående uddannelser. Indtil nu har de bare ikke kunnet få flertal for det. Men det er et svigt af dimensioner, at SFs og Enhedslistens folketingsgrupper har støttet op om aftalen, ikke mindst i lyset af at mange af partiernes egne aktive på uddannelserne og i fagbevægelsen og studenterbevægelsen har arbejdet imod aftalen.

Selvom man i dag har indgået en aftale, så kommer kampen ikke til at slutte her. Det vil tage flere år at implementere aftalen, der skridt for skridt skal gennemføres fra efteråret 2021 frem til 2030. Det giver stadig tid til at få aftalen ændret, og vi har før set, at det har kunnet lade sig gøre, f.eks. med modstanden imod ‘Fremdriftsreformen’. Dengang blev store dele af aftalen afskaffet igen, efter den ellers var vedtaget. Efterhånden som aftalen skal implementeres, og forringelserne vil blive konkrete, vil vi sandsynligvis se protester på uddannelserne. Til den tid vil venstrefløjen skulle stå over for et valg: Vil man støtte kampen imod forringelser og bryde med aftalen? Eller vil man svigte de bevægelser og den kamp for velfærd, som man blev sat i verden for at repræsentere?