Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
EU
28. januar. 2022

Debat: 15 spørgsmål til EU-netværket

Mener Enhedslistens EU-politiske netværk, at Lissabon-traktaten er en grundlæggende forhindring for socialisme? Hvordan forholder man sig til erfaringerne fra Grækenland? Og hvordan stiller holdningen til EU os på spørgsmålet om medlemsskab af NATO?

Tidligere folketingsmedlem Finn Sørensen og Tobias Clausen har 15 spørgsmål, som led i debatten Enhedslisten om EU-medlemsskab.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

”Vi er dog enige om én ting, nemlig at vi vil ændre partiets EU-politik”. Sådan skrev EU-politisk netværk i Solidaritet 20. marts 2021 i forbindelse med, at Enhedslistens EU-politik skal diskuteres på partiets kommende årsmøde..

Netværket har nu fremlagt sit konkrete forslag til EU-politisk program som alternativ til de øvrige programforslag og diskussionen er godt i gang. Det er i den forbindelse vigtigt, at vi undgår eventuelle misforståelser omkring de forskellige positioner og får klarlagt præcis hvori uenighederne består.

Derfor har vi med udgangspunkt i Netværkets forslag til EU-program formuleret 15 konkrete spørgsmål, som vi gerne ser afklaret og derfor opfordrer netværket til at svare på.  Det kan forhåbentlig bidrage til at skabe klarhed over, hvori de bebudede ændringer af partiets EU-politik vil bestå – ikke bare overordnet – men også med hensyn til Enhedslistens konkrete politik i Folketinget og i EU-parlamentet. Denne afklaring fortjener diskussionen og Enhedslistens medlemmer, som i sidste ende skal gøre deres stilling op.

De 15 spørgsmål

  1. Hvilke konsekvenser vil det få for Enhedslistens politik og praksis, hvis jeres program bliver vedtaget? Kan EU-netværket nævne nogle konkrete eksempler på, hvor det vil have betydning for Enhedslistens arbejde og ugentlige stemmeafgivning i Folketingets Europaudvalg?
  2. Er EU-netværket enig i, at det nuværende traktatgrundlag i EU stadfæster en nyliberalistisk politik, som ikke bare forhindrer en socialistisk udvikling i de enkelte EU-lande, men også i dag blokerer for konkrete tiltag i rød-grøn retning?
  3. Hvis Danmark kun må bryde med EU i en situation, hvor en række andre EU-lande også gør det, hvad skal der så ske i mellemtiden? Skal vi så bare affinde os med at blive påtvunget EU’s neoliberale politikker, selv om de på helt afgørende områder strider imod arbejderklassens og klimaets interesser?
  4. I skriver, at I går ind for nærhedsprincippet, så beslutningerne træffes så tæt på borgeren, som muligt. Betyder det, at der er områder, hvor EU i dag bestemmer, der skal gives tilbage til medlemsstaterne, og i givet fald hvilke. Eller mener I omvendt, at flere politikområder skal overdrages til EU, og i så fald hvilke?
  5. Hvad er konsekvensen af jeres programforslag for Enhedslistens stemmeafgivning i Folketinget vedrørende lovgivning, der kommer fra EU eller forslag som vi stiller, der strider med EU-reglerne. Skal vi fortsætte hidtidig praksis, og stemme for eller imod forslagene ud fra deres politiske indhold, og uanset hvad EU-retten siger?
  6. I EU diskuteres i øjeblikket, at store områder som bl.a. udenrigs- og skattepolitikken skal afgøres ved flertalsafgørelser i EU. Det betyder, at Danmark kan blive påtvunget en politik, som der ikke er flertal for i befolkningen. Mener i, at Enhedslisten skal støtte en sådan suverænitetsafgivelse?
  7. Mener I, at Danmark skal bevare EU-forbeholdene vedrørende EU-militær, euroen og den overnationale retspolitik?
  8. Er I enige i Enhedslistens nuværende politik om at Danmark bør sikre sig et yderligere forbehold for EU´s arbejdsmarkedspolitik for at beskytte den danske overenskomstmodel?
  9. I skriver, at I ikke vil udelukke, at en dansk udmeldelse af EU kan blive aktuel i en situation, hvor et fremtidigt flertal vil stå fast på at føre en rød-grøn politik, selvom EU blokerer for en sådan. Er I er enige i, at vi løbende skal forberede befolkningen på den sandsynlige mulighed?
  10. Er EU-netværket enig i at den højeste myndighed i EU er EU-domstolen, som i sidste ende dømmer på grundlag af EU’s traktatgrundlag, som kun kan ændres gennem enstemmighed blandt samtlige 27 EU-lande, og at medlemskab af EU kræver anerkendelse af EU-domstolens overhøjhed og afgørelser?
  11. I skriver, at national enegang i dag langt hen ad vejen er en illusion, og handling derfor skal ske på EU-niveau. Betyder det, at I vil opgive strategien om Danmark som foregangsland på fx klimaområdet? Og gælder det også, når en sådan strategi strider imod EU-reglerne?
  12. I skriver i jeres forslag at man i EU kan finde kimen til ”multinationalt og grænseoverskridende demokrati”. Hvor ser I konkret dette demokratiske potentiale i det eksisterende EU?
  13. Netværkets medlemmer har flere gange udtalt som argument for at forblive i EU, at hvad der er skabt af mennesker, kan også ændres af mennesker. Gælder denne holdning også til medlemskabet af NATO? Og hvis nej hvorfor ikke?
  14. Hvordan adskiller jeres strategi sig fra den strategi som den venstreorienterede SYRIZA-regering i Grækenland fulgte i 2015, hvor man udelukkede et nationalt brud med EU og derfor måtte kapitulere, og imod befolkningens ønsker acceptere en brutal nedskæringspolitik og angreb på strejkeretten?
  15. I forlængelse af Netværkets helt afgørende vægtning af EU-medlemskabet mener Netværket så, at vi bør opfordre vores kammerater i f.eks. Norge til at arbejde for at landet melder sig ind i EU?

Om skribenten

Finn Sørensen

Finn Sørensen

Tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten (2011 - 2019). Medlem af partiets hovedbestyrelse. Læs mere

Om skribenten

Tobias Clausen

Tobias Clausen

Medlem af Enhedslisten, og folketings- og EU-Parlamentskandidat for partiet. Har været medlem af partiets hovedbestyrelse, og kan følges på Facebook her.
Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER