Den Grønne Trepart eksisterer ikke længere – eller gør den?

Den Grønne Trepart var en kæmpesejr for Landbrug & Fødevarer. Man fik en overraskende fordelagtig aftale om CO2-afgifter på landbrugsproduktionen mod at acceptere en begrænsning af landbrugsarealet i Danmark, som af aftaleparterne blev kaldt ”historisk” og ”en sejr for naturen”.

I februar 2021 nedsatte den socialdemokratiske regering et udvalg under ledelse af økonomiprofessor Michael Svarer, som skulle udarbejde et forslag til CO2-afgift på landbrugsproduktionen.

Svarer-udvalget præsenterede tre forslag til, hvor stor afgiften kunne være på udledning af et ton CO2 i landbrugsproduktionen. Et hvor der skulle betales 750 kr. dvs hvad der svarer til den CO2-afgift, der tidligere var blevet lagt på industriproduktionen i Danmark. Et mildere forslag lød på 375 kr. og ifølge et tredje skulle afgiften være på 125 kr. Det var de muligheder, man gav politikerne og forhandlerne omkring Den Grønne Trepart.

De fleste uden for Den Grønne Treparts forhandlingslokaler forventede, at man i forhandlingerne ville nå frem til midterkompromisset – 375 kroner pr. ton CO2 eller måske endda sidestille landbrug og industri og vælge den dyre på 750 kroner. Det lykkedes imidlertid for Landbrug & Fødevarer at få de øvrige forhandlere med på en beslutning om at lægge en CO2- afgift på landbruget, som først skulle indføres i 2030 og i realiteten var endnu billigere for landmændene end den billigste af Svarer-udvalgets forslag.

Man enedes om en nominel afgift pr. ton CO2 i 2030 på 300 kr, men modsvaret af et bundfradag på 60%, så det reelle beløb ville blive 120 kr. – altså mindre end det lempeligste af Michael Svarer udvalgets forslag. Den nominelle afgift skal så stige frem til 2035, hvor den vil nå op på 750 kr. Det kunne umiddelbart give det indtryk, at landbruget i 2035 ville blive pålagt en afgift, der svarede til industriens, men med 60% bundfradrag ender afgiften for landbruget i 2035 med at blive på 300 kr.

Som modydelse for denne lempelige CO2-ordning gjorde Landbrug & Fødevarer den indrømmelse, at 390.000 hektar kvælstofudledende landbrugsjord skulle udtages og omlægges til skov eller natur. Udtagningen af landbrugsjord skal ifølge aftalen ske frivilligt og mod kompensation. Hvis udtagning af kvælstofudledende arealer ikke kan ske ad frivillighedens vej, vil dyrkning af jorden blive pålagt en kvælstofafgift – det man kalder ”kvælstofhammeren”. Hvor stor den bliver er endnu uklart. Planer for omlægning af de 390.000 hektar skulle, ifølge Den Grønne Trepart, udformes i forhandlinger i ”lokale grønne treparter”, dvs. forhandlingsgrupper hvor repræsentanter for Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og lokale embedsmænd indgår. Planerne skulle ligge klar med udgangen af 2025 og sættes i gang i løbet af 2026.

Landbrug & Fødevarers accept af Den Grønne Treparts udtagning af de 390.000 hektar landbrugsjord, fremstår nu som en taktik, der skulle forhindre udtagning af et langt større areal.

I 2020 offentliggjorde EU-Kommissionen nemlig en biodiversitetsstrategi, som bl.a. rummede en opfordring til medlemslandene om, at bidrage til et fælles mål om beskyttelse af 30 pct. af EU’s land- og havareal, heraf 10 procent strengt beskyttet inden 2030.

Da EU-strategien blev offentliggjort, erklærede den daværende socialdemokratiske miljøminister, Lea Vermelin, at det aldrig ville kunne komme til at gælde for Danmark.

Ved at acceptere Den Grønne Treparts begrænsning af landbrugsarealet har Landbrug & Fødevarer formentlig regnet med, at socialdemokratiet ville fastholde modstanden mod EU-strategien, så man kunne begrænse omlægningen af landbrugsjord til de 390.000 hektar, som kom til at indgå i Den Grønne Trepart.

I regeringsgrundlaget for den nye socialdemokratisk ledede regering har man imidlertid inkluderet EU-strategien som politisk mål. Der skal således fremlægges ”… en natur- og biodiversitetslov med det mål, at 30 pct. af Danmarks samlede areal skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur.”

Det samlede areal i Danmark er på 4.290.000 hektar. 30% af dette areal – altså 1.287.000 hektar – skal ifølge regeringsgrundlaget være beskyttet natur. Det svarer til mere end tre gange så stort et areal, som de 390.000 hektar, der indgik i Den Grønne Trepart, og som endda ikke i udgangspunktet er udpeget til at være ”beskyttet” eller ”strengt beskyttet”.

Det første skridt i retning af en kraftig forøgelse af det udtagne areal landbrugsjord i forhold til Den Grønne Trepart vil ske i form af det nationale sprøjteforbud, som var emnet for heftige diskussioner under valgkampen og nu indgår som en del af den nye regerings landbrugspolitik. For at begrænse forurening af drikkevandet med pesticider skal der etableres et sprøjteforbud på alle grundvandsdannende landbrugsjorder i Danmark, som – kun i særlige tilfælde mod kompensation – skal omlægges til skov eller natur. Ialt ca 160.000 hektarer, hvoraf en stor del vil ligge uden for de arealer, der omfattes af Den Grønne Trepart.

Med undsigelsen af Den Grønne Trepart forsøger Landbrug & Fødevarer at lægge pres på regeringen, men er samtidig interesseret i, at Den Gønne Trepart bevares, så den kan danne værn mod de yderligere forandringer af landbrugsproduktionen, som den nye regering lægger op til.

Forløbet af valgkampen og den efterfølgende regeringsdannelse, hvor landbrugsministeriet er forsvundet fra ministerlisten, den nu tidligere præsident for Danmarks Naturfredningsforening er indsat på posten som miljøminister, og politikken på mange punkter har kurs mod omfattende forandringer af landbrugsproduktionen i Danmark, har gjort det klart for landbrugets ínteresseorganisation, at man står i en historisk dårlig forhandlingsposition. Det skyldes ikke mindst, at de folkelige protester mod landbrugets produktionsmetoder nu har nået et niveau, som poltikerne ikke længere kan negligere.

Den forandring af det danske landskab, som regeringsgrundlaget lægger op til, er langt mere omfattende end Den Grønne Trepart. SVM-regeringen afsatte 40 milliarder til den omlægning af landbrugsjord, der indgik i Den Grønne Trepart. Man kunne så forestille sig, at udtagning af tre gange så meget jord ville kræve tre gange så stort et beløb til finansieringen – altså 120 milliarder. Det er imidlertid svært at se, hvordan det skulle være muligt at rejse dette beløb. Med planerne om et nationalt sprøjteforbud uden kompensation har regeringen sendt et signal om, at man ikke vil fortsætte med at poste penge ind i omlægningen af den danske landbrugsprodktion. Landmændene ser derfor en usikker fremtid i møde, hvor omlægning af landbrugsstøtten og pletvise ekspropriationer formentlig vil blive taget i anvendelse. Landbrug & Fødevarers kamp for at holde omstruktureringen af landbrugsproduktionen inden for Den Grønne Trepart virker umiddelbart håbløs.