Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
8. december. 2021

Den for-rygende simple løsning på bandekonflikten

Alle ved hvad bandekonflikterne i København handler om. Tør Socialdemokraterne langt om længe legalisere cannabis, og dermed løse en stor del af problemet?

Illustration: Solidaritet.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Få læst artiklen op (kun for medlemmer)

Skyderier og drab har slået skår i den københavnske julestemning. Det er hverken første eller sidste gang, kuglerne hviner om ørerne på folk i Nørrebros gader. To er foreløbigt blevet dræbt, og det kan såmænd nå at blive meget værre, inden næste fredspibe er blevet røget. Er man gammel eller historieinteresseret nok, husker man Store Nordiske Rockerkrig i midten af 1990’erne, hvor der blev affyret panserværnsraketter i Titangade på Nørrebro. Siden er konflikten blusset op med jævne mellemrum, hvis den da nogensinde er blusset ned. Alene sidste år blev der dræbt 16 mennesker i krigen mellem banderne.

Justitsminister Nick Hækkerup har lovet at sætte hårdt mod hårdt. “Jeg kan garantere, at vi ikke har set det sidste initiativ fra regeringens side i kampen mod banderne”, sagde Hækkerup søndag. Det er den evindelige politiske tough guy-positur, der forekommer at være automatsvaret på alt banderelateret kriminalitet. Man har allerede gjort Loyal to Familia ulovlig, fjernet rockernes rygmærker, og gjort det muligt at smide de kriminelle ud af deres klubhuse. Tiltagene bliver kaldt ubrugelige af kommunerne, og vurderes af eksperter at skade muligheden for rehabilitering. I stedet for at agere Brian Mikkelsen light, kunne Nick Hækkerup i stedet spørge sig selv, hvad banderne egentlig slås om? Svaret kender han – og alle vi andre – sådan set allerede: Det handler om forbudspenge. Skyderierne handler om millioner af kroner fedtet ind i alle de behov, der ikke bliver accepteret af staten.

SF efterlyser styrkelse af Al Capone-indsatsen. Kort fortalt handler dén tilgang om at stække bandernes magt – ved at gå efter deres pengepung. Det er et interessant navn, man har valgt at give sin kriminalpræventive indsats. Al Capone tjente i 1920’erne milliarder på det puritanske USA’s forbud mod alkohol, og blev aldrig dømt for de utallige mord, han begik i sin tid som den ubestridte konge af Chicago’s underverden. I stedet arresterede man Capone for en række mindre foreteelser som ‘løsdrift’ og ulovlig våbenbesiddelse, inden han til sidst fik dén dom for skatteunddragelse, der har lagt navn til metoden.

“Hensigten med forbuddet havde været at mindske kriminialitet, sociale problemer og korruption. Resultatet blev det stik modsatte.”

Den originale Scarface har siden været blandt de mest ikoniske figurer i amerikansk kultur, er blevet spillet af både Robert DeNiro og Tom Hardy, og er kendt verden over. Men hvor mange kender Paul Ricca, der overtog ‘The Chicago Outfit’ efter Capone, og styrede forretningen i næsten 40 år? Da man fjernede galionsfiguren Capone, gjorde det intet ved den sorte pengestrøm fra ulovlig spiritus. Tingene ændrede sig først i 1933, da man ophævede alkoholforbuddet. I mellemtiden havde Capone’s organisation tjent op mod $ 100 millioner om året, og opbygget ét af de stærkeste kriminelle netværk i historien, der stadig opererer i dag. Hensigten med forbuddet havde været at mindske kriminalitet, sociale problemer og korruption. Resultatet blev det stik modsatte.

Capone’s moderne åndsfæller tjener deres penge på store brune klumper koncentreret planteolie fra Marokko og Afghanistan. Det handler om cannabis, og store dele af Europas befolknings ønske om at ryge, spise og drikke den euforiserende plante. Vesteuropa er verdens største hashmarked, og anslås årligt at sende 80 milliarder kroner i lommen på kriminelle bander. Ifølge EU’s egne beregninger bliver der samlet indtaget 1.200 ton hash og pot om året. Stillet over for de tal virker Hækkerups udmeldinger om et ‘kontant modsvar’ nærmest grinagtigt, særligt inden for EU’s grænser, der som bekendt er helt åbne for alt andet end mennesker på flugt.

Grundene står i kø til, hvorfor den danske stat burde slippe sit formynderiske greb om folks indtag af rusmidler. Der er afkriminaliseringen af de 15 % af landets borgere mellem 16-34 år, der inden for det seneste år anslås at have røget sig skæve. Der er det økonomiske guldæg i horisonten: I 2027 forventes det europæiske cannabis-marked at være 240 milliarder værd, og både Tyskland, Nederlandene og Luxemburg er gået ombord. Et oplagt nyt forretningseventyr for minkavlere, der stadig leder efter nyt arbejde? Der er det medicinske, forskningsmæssige argument. Og så er der selvfølgelig den principielle holdning om, at staten ikke skal blande sig i, hvad folk vælger at putte i deres egen krop. Men i det indre Københavns gader leverer den dødbringende skyggeside af forbuddet lige nu et slagkraftigt argument, som burde vække genklang hos selv den mest borgerlige socialdemokrat: Legalisering er den mest effektive lovpakke, der kan vedtages mod bandernes blodige millionforretning.

“Det skal være trygt at leve i Danmark”, forklarede daværende justitsminister Søren Pape Poulsen i forbindelse med vedtagelsen af bandepakken i 2017. En helt simpel løsning på mere af dén tryghed ville være langt om længe at få legaliseret hash til rekreativ brug. Årtiers hårdnakket kamp mod hash-salg på Pusher Street har ikke rykket det mindste ved forbruget, og med Tysklands varslede lovliggørelse af cannabis, kan grænsehandel snart komme til at få en helt ny betydning. 2/3 af befolkningen mener tiden er inde. Partiets nye overborgmester i København er klar. Hvornår slipper resten af Socialdemokraterne deres småborgerlige angst for grønne planter? Så ville de kunne opnå dét, alverdens drakoniske ‘tryghedspakker’ aldrig kommer til at give dem.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og Europastudier. Redaktør på Verdenspressen og tidligere ansvarshavende redaktør på Solidaritet (2019 - 2023). Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER