Dennis Kristensen: AstraZeneca-vaccinen handler ikke om frit valg – det er politisk bluff

Vi trænger alle sammen til at opleve, at Covid 19 presses i knæ og tidligere tiders dagligdag tilbage i vores liv. For langt de fleste mennesker har de 13 måneder siden den første delvise nedlukning af Danmark været fyldt med begrænsninger og gener i større eller mindre grad.

Kaster man et blik ud over Europa, går det alligevel ret godt hos os sammenlignet med en række andre lande, der i disse uger gennemfører indgribende restriktioner og begrænsninger. Også i forhold til Sverige, der nu kæmper med langt større smitteproblemer, end vi gør herhjemme. Og sidste forårs mange opfordringer til at “se mod Sverige”, og lære af deres strategi, som har lagt vægt på få begrænsninger og restriktioner for borgernes udfoldelsesmuligheder, er da også helt forsvundet fra den danske politiske debat.

Liberal Alliance på tæerne

Til gengæld udløste det øjeblikkeligt debat og krav, da Sundhedsstyrelsen meldte ud, at AstraZeneca-vaccinen – i lyset af de nogenlunde stabile danske tal for nye smittede og lave tal for indlagte – nu ikke længere vil være en del af vaccinations-tilbuddet fra det offentlige, fordi det nu er dokumenteret, at vaccinen har skabt en ny og ukendt sygdom.

“Liberal Alliance må have siddet på ørerne, da Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm begrundede den foreløbige udfasning af AstraZeneca-vaccinen”

Få minutter efter udmeldingen blussede en ny debat om AstraZeneca op anført af Liberal Alliance, der vil give “folk mulighed for frivilligt at takke ja til en AstraZeneca-vaccine. Danskerne er voksne, myndige borgere, der godt kan tage den slags beslutninger på oplyst grundlag. Det vil give den enkelte vaccinerede mere frihed og samfundet hurtigere vej til genåbning.”

Debatten falder i tråd med den debat om personlig frihed contra Covid 19-restriktioner, som ikke mindst blev sparket i gang af regeringens ukloge håndtering af at aflive alle raske og syge mink. Den beslutnings konsekvenser har siden manifesteret sig gennem jævnlige Christiansborg-demonstrationer mod epidemi-loven, og senest gennem ‘Men in Black’ og ligesindede gruppers demonstrationer mod restriktionernes indgriben i den personlige frihed.

For at sige det lige ud, så må Liberal Alliance have siddet på ørerne, da Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde begrundede den foreløbige udfasning af AstraZeneca-vaccinen. Kernen i den argumentation var i mine øjne, at det nu videnskabeligt er dokumenteret, at vaccinen har skabt en ny sygdom, som vi ikke kender endnu – og derfor ikke ved, hvordan vi kan forebygge og behandle. “Der er tale om et nyt syndrom, en helt ny sygdom, som hedder VITT,” sagde Søren Brostrøm på pressemødet.

Vitt-syndromet indebærer meget alvorlige blodpropper som følge af, at den vaccinerede i sjældne tilfælde ikke alene danner de antistoffer mod Corona – som er meningen med vaccinen – men også danner antistoffer mod sine egne blodplader, som får blodet til at skabe blodpropper.

Professor i infektionsmedicin Jens Lundgren mener, at vi med VITT har fået en ny dødelig sygdom, skabt af AstraZeneca-vaccinen: “Det er dybest set det, som det handler om.”

Og med en ny dødelig sygdom er der fire afgørende spørgsmål: “Hvad er årsagen til det?  Hvem er i risiko? Hvordan diagnosticerer vi den? Hvordan screener vi dem, der er vaccineret, og hvordan behandler vi den her sygdom.? Det er de fire centrale ting, som skal afklares,” siger professor Jens Lundgren, der peger på, at videnskaben er kommet nærmere på nogle af disse områder, men ikke på alle.

Netop det, at der er tale om en ny dødelig sygdom, gør, at et tilbud til danskerne om at modtage en vaccination med AstraZeneca – hvis de selv vælger det – ikke udgør et frit valg på et oplyst grundlag mellem flere ligeværdige vacciner.

Og det er samtidig også på den baggrund, at Sundhedsstyrelsen konkluderer, at vi med den aktuelle danske succes med smittehåndtering ikke skal tage en risiko med en sygdom, der ikke er tilstrækkelig viden om endnu.

Fællesskabet har virket

Disse sundhedsfaglige vurderinger og argumenter vender Liberal Alliance det blinde øje til for politisk at udnytte muligheden for at bringe frit valg ind i den indsats mod Covid-19 og alle følgevirkningerne, som fællesskabs-løsninger hidtil har været det eneste virkningsfulde svar på.

Det er fællesskabet, der har kunnet magte smittebegrænsningen. Det er fællesskabet, der har kunnet spænde økonomiske sikkerhedsnet ud under erhvervslivet, lønmodtagerne, de selvstændige, kulturen osv. Og det er fællesskabet, der finansierer den storstilede testning af tusindvis af danskere; ligesom det er fællesskabet, der nu slås af al kraft for at skaffe vaccine til alle, der ønsker at blive vaccineret.

I de seneste 13 måneder er milliarderne rullet ud af statskassen. Det er fællesskabets skattekroner, hele indsatsen bygger på. Skattekronernes helt afgørende rolle har i over et år forhindret Liberal Alliance i for alvor at svinge sig i lianerne med krav om skattelettelser og færre offentligt ansatte. Nu skal en anden liberal mærkesag om det frie valg så i stedet kastes ind i den fællesskabs-dominerede Corona-tid. Det er i mine øjne ikke noget kønt syn.

Liberal Alliances forslag om at give alle mulighed for frivilligt at takke ja til en AstraZeneca-vaccine på et oplyst grundlag får opbakning fra Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige, mens Venstre og Dansk Folkeparti er villige til at kigge på en model, og Det Radikale Venstre er parat til at se på ideen. Kun Enhedslisten har afvist individuelt tilvalg på dette område.

Pærer og bananer i debatten

Senest har regeringen tilkendegivet, at man ikke på forhånd afviser en ordning med individuelt tilvalg af AstraZeneca-vaccinen, og at regeringen har bedt Sundhedsstyrelsen om et oplæg til en ordning, hvor vaccinen kan ordineres til borgere, der ønsker det.

Og så passer Liberal Alliances forslag om ret til at træde ud af vaccinations-køen for at modtage AstraZeneca-vaccinen jo som fod i hose til den borgerlige tænketank Cepos’ forslag om – ret til at videresælge sin vaccine eller sin plads i vaccinekøen til andre. I debatten bliver der foretaget flere sammenligninger, som halter i realiteternes verden.

Risikoen for blodpropper ved P-piller er en af disse sammenligninger. Men denne sammenligning tager ikke højde for Sundhedsstyrelsen påpegning af, at blodpropper som følge af den nye sygdom VITT er usædvanligt massive – og overser helt de sundhedsfaglige meldinger om, at der med VITT er tale om en ny dødelig sygdom, som vi endnu ikke hverken ved, hvordan vi kan forebygge eller behandle i modsætning til blodpropper som følge af brug af P-piller.

At vi i forvejen har ret til individuel stillingtagen til organdonation og ret til fravalg af genoplivning, er andre argumenter. Disse argumenter sammenligner imidlertid æbler og pærer. Man kan naturligvis ikke sammenligne situationer, hvor mennesker har besluttet sig for, hvad der skal ske med dem, når døden principielt er indtrådt – med indsprøjtning af vacciner i raske mennesker.

Masser af ubesvarede spørgsmål

Og så rejser Liberal Alliances forslag om det individuelle ja tak en række ubesvarede spørgsmål. Når nu fællesskabet finansierer massevaccination af alle, der vil tage imod vaccinen – og har organiseret vaccinationernes rækkefølge baseret på sundhedsfaglige vurderinger – skal man så kunne forlade denne rækkefølge og lægge sig ud i overhalingsbanen via tilvalg af AstraZeneca-vaccinen og blive vaccineret hurtigere?

“En epidemi kalder på fællesskabets indsats, og fællesskabets indsats virker kun, hvis individet tager ansvar og gør sin del.”

Skal fællesskabet betale for et individuelt ja til en risiko, som vi ikke ved nok om, og som den sundhedsfaglige ekspertise ikke kan anbefale? Og hvem skal udføre vaccinationer, som den øverste sundhedsmyndighed i Danmark ikke kan anbefale? De, der vælger overhalingsbanen, skal vel ikke både komme hurtigere til og fortsat indgå i det store nationale vaccinations-apparat?

Er det i stedet de privatpraktiserende læger, der skal levere et oplyst grundlag for dem, der individuelt tilvælger AstraZeneca – og skal læger have pligt til at vaccinere, uanset om det lægefagligt i de konkrete situationer ikke anses for rigtigt eller forsvarligt? Eller skal lægerne blot udskrive en recept til vaccinationen hos apoteker eller andre private aktører?

Hvad vil et frivilligt tilvalg af AstraZeneca uden Sundhedsstyrelsens anbefaling kunne betyde for forsikringsselskabers, pensionskassers og sociale myndigheders afgørelser om ydelser som følge af VITT-syndromet? Og sikkert en hel del yderligere spørgsmål.

Fællesskab og individ skal spille sammen

Frit valg eller individuelt tilvalg på velfærdsområdet handler i høj grad om både forholdet mellem individ og fællesskab og mellem masseproduceret velfærd og håndholdt velfærd.

Både den individuelle indflydelse på egne velfærdsydelser og tilpasningen af velfærdsydelserne til det enkelte individ hører et udbygget velfærdssystem og et velstående samfund til. Skostørrelse 42 passer ikke alle, og det er skoen, der skal tilpasses – ikke hælen, der skal hugges, og tåen, der skal klippes. Den masseproducerede velfærd kan være nødvendig i ikke-velstående samfund, der vil påbegynde opbygning af et velfærdssystem. Men under en epidemi må spillereglerne nødvendigvis ændre sig.

En epidemi kalder på fællesskabets indsats, og fællesskabets indsats virker kun, hvis individet tager ansvar og gør sin del. Når fællesskabet forudsætter, at vi holder afstand, bruger håndsprit, om nødvendigt lader os teste, går i selvisolation, og bliver vaccineret, så ville et helt frit valg af, om den enkelte vil medvirke, i sagens natur ikke understøtte opnåelsen af det fælles mål om at holde smitten under kontrol.

Politisk er det umuligt ikke at gøre vaccination frivilligt, men det afgørende våben til at skabe virksom immunitet blandt os svækkes, hver gang en fravælger den tilbudte vaccine. Ret til tilvalg af en vaccine, der kan medføre en hidtil ukendt sygdom, som sundhedsmyndighederne endnu ikke ved, hvordan man skal forebygge eller behandle, gør heller ikke.

Det er simpelthen politisk bluff.