Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
17. september. 2021

Der er brug for radikal forandring – ikke Moderat tomgang

Moderaterne lover mere af den samme politik, der har sendt os på kanten af katastrofen. Klima- og ulighedskrisen kalder på radikale løsninger, ikke mere status quo fra dens ophavsmænd, skriver chefredaktør Morten Hammeken.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen vil i Folketinget med Moderaterne. Men hvad er partiets politiske projekt egentlig? Foto: Henrik Bjerregrav / Venstre

Følger du bare lidt med i dansk politik, kan det næppe være gået din næse forbi, at Lars Løkke Rasmussens nye parti nu er klar til at komme på stemmesedlen til næste folketingsvalg. Efter i starten af måneden knap nok at være nået en tredjedel af vejen, er det gået stærkt med at indsamle de 20.182 vælgererklæringer. Knap en uge skulle der til, så var der indhentet mere end 10.000 underskrifter. Det er en imponerende effektiv indsats fra Moderaterne, der må vække en vis misundelse blandt andre nystiftede partier med kikkerten vendt mod Christiansborg. Mens Frie Grønne efter 1½ år stadig kæmper med at få hevet de sidste 3.000 vælgererklæringer i land, tog det Veganerpartiet knap 2 år at komme på stemmesedlen til det kommende valg.

At Løkke Rasmussen og Moderaterne dermed bliver det 13. parti, man kan stemme på, når Mette Frederiksen beslutter at udskrive valg, kan dog ikke komme som en egentlig overraskelse. For er der noget, den forhenværende statsminister mestrer som få, er det selviscenesættelse, og konstant at fastholde offentlighedens opmærksomhed.

Hele Projekt Moderaterne har op til nu været nøje tilrettelagt, som kun en mester ud i kunsten at promovere sig selv kan gøre det. Løkke meldte sig symbolsk ud af Venstre 1. januar, dagen hvor det nye træder i det gamles sted. Partiets navn blev annonceret i en tale Grundlovsdag, selveste Demokratiets Dag. Måske kan det derfor ærgre den tidligere statsminister en smule, at vælgererklæringerne ikke også ramte overskrifterne synkront med Folketingets åbning første tirsdag i oktober, så han endnu en gang kunne have drejet en mærkedag over på sig selv.

Hvad vil han så med det nye parti? Det er der næppe mange af de 20.000 underskrivere, der har nogen anelse om. Vi andre må også vente i spænding til en gang efter kommunalvalget i november, hvor formanden har lovet at udsende et politisk program. Med Løkkes vanlige flamobyance, kunne den store afsløring passende falde Juleaften.

“Når flosklerne om ‘en ny samtalekultur’ og et ‘politisk mødested’ er skrællet væk, er Moderaterne bare et synonym for mere af det samme.”

Som partinavnet antyder, vil Moderaterne formentlig slå sig op på at føre ‘løsningsorienteret’ politik på tværs af midten, og på klassisk socialliberal maner forsøge at tage ‘det bedste fra begge verdener’. Lars Løkke Rasmussen siger, at han vil ‘lytte til borgernes virkelighed’ og tale om politisk substans i stedet for at gøre politik til ‘stoleleg’. Med den slags besnærende tomgangssnak kan man næsten forveksle den durkdrevne politiske rotte med en ung, ambitiøs idealist, der vil gøre op med alle levebrødspolitikerne på Christiansborg.

I virkelighedens verden har Løkke været én af drivkræfterne bag den galoperende ulighed, da han som statsminister serverede den ene skattelettelse efter den anden til vennerne i toppen. Han pudsede katastrofen Esben Lunde Larsen på de danske kyster og vandløb, Inger Støjberg på flygtninge og indvandrere, og Troels Lund Poulsen på skattevæsnet, der blødte milliarder efter Venstre var færdige med at hærge. Og hvem kan glemme hans tid som indenrigsminister under Anders Fogh Rasmussen? Her var han som hovedarkitekt bag kommunalreformen i 2007 med til at smadre nærdemokrati, sammenhængskraften mellem land og by, og gøre Udkantsdanmark til et skældsord. Går vi endnu længere tilbage, var seriebilags-fuskeren også

Lars Løkke vil med Moderaterne forsøge at overbevise befolkningen om, at der er brug for én som ham til at styre landet gennem rørte vande. Men med Løkke bag roret er det ikke Vitus Bering, men snarere Kaptajn Haddock, der hovedkulds kaster os rundt på dækket. Korruption, rod i regnskaberne og værst af alt inkompetent håndtering af sit mandat, har altid været realiteterne bag Løkkes velpolerede facade.

Den tidligere statsministers forsøg på at rebrande sig selv som et friskt, politisk alternativ, er et pièce de résistance i politisk spin. En rigtig showman ved, hvordan man skal sælge sit budskab. Men når flosklerne om ‘en ny samtalekultur’ og et ‘politisk mødested’ er skrællet væk, er Moderaterne bare et synonym for mere af det samme. Med navnet iscenesætter Løkke igen den politiske midte som et værn mod de farlige fløje. Han brugte samme retoriske kneb, da han ved sidste valg advarede om ‘Stram Kurs og kommunisterne ude i Enhedslisten’. Men det er Moderaterne, der er de ekstreme, når de insisterer på at fortsætte ud af det samme, vækst-forgudende spor, der har ført os mod samfundets klimakollaps.

I en tid, hvor den ene krise afløser den anden, og hvor klimaet skriger på radikale forandringer, er det sidste vi har brug for endnu et status quo-bevarende parti. “Definitionen på sindssygt er at blive ved med at gøre det samme, men at forvente et andet resultat”, sagde Albert Einstein engang. Lad os lytte lidt til den gamle atomfysiker og socialist – og slukke for den moderate tomgangsmaskine.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere