DFLP: ”Vi angriber ikke civile og er modstandere af gidseltagning”

En delegation fra European Left er nu som led i EU-valgkampagnen vendt hjem fra Palæstina og Israel. Midt i en højspændt situation. Og for at kaste mere lys på krigen i Gaza, den omsiggribende bosættervold på Vestbredden og EU’s ansvar ift. Israels massakrer på og vold mod den palæstinensiske civilbefolkning.

Men det var også et besøg for at vise solidaritet med de kræfter i Palæstina og Israel, der arbejder for fred.

Delegationsbesøget

Delegationen var på fire personer, herunder European Lefts formand og spidskandidat Walter Baier. Rejsen omfattede møder med venstrefløjspartier begge steder og progressive bevægelser. Men også fx møde med en af PLO’s topfolk, Rawhi Fattouh – som er næstøverst efter Mahmoud Abbas i det palæstinensiske selvstyre – og med Adam Bouloukos, direktør for UNWRA’s field office for Vestbredden. Vi besøgte Knesset, det israelske parlament, mere præcist Aida Touma-Sliman og Ofer Cassif, to parlamentsmedlemmer for venstrefløjskoalitionen Hadash.

De palæstinensiske venstrepartier fortalte om det øgede pres på grund af de israelske bosætteres og den israelske hærs tiltagende vold og angreb på palæstinensiske landsbyer og flygtningelejre på Vestbredden. Samtidig mister den palæstinensiske befolkning indtjeningsmuligheder, efter Israel har indført blokade mod Vestbredden og nu søger at skaffe arbejdskraft fra Indien og Malawi. 300.000 mennesker på Vestbredden har mistet deres løn.

DFLP

DFLP (Democratic Front for the Liberation of Palestine) var repræsenteret af Qais Abu Layla, en af partiets mest fremtrædende medlemmer. Han blev valgt til PLC, det palæstinensiske parlament i 2006 for en venstrepartikoalition al-Badil, bestående af partierne PPP, FIDA og DFLP. På grund af Fatah har et nyt parlamentsvalg haft lange udsigter.

Abu Layla fortalte om DFLP’s rolle og holdning til angrebet på israelske kibbutzer 7. oktober sidste år. Han understregede, at DFLP ikke havde været klar over angrebet, før de blev informeret om det blot et par timer inden. Det var Hamas, der havde planlagt angrebet. Der er faktisk endnu ingen, der har noget klart billede af hvad, der præcist skete 7. oktober, sagde han. 

Der var ingen taktisk enighed mellem grupperne, der deltog. Abu Layla slog fast, at DFLP ikke angriber civile og er imod gidseltagning. Hamas og nogle af grupperne havde tyet til en forkert taktik, sagde han. Der havde bl.a. deltaget militser fra nogle af familierne/klanerne i Gaza, som kunne trænge igennem muren mellem Gaza og Israel, da et hovedangreb mod de israelske militære baser på grænsen fik dem til at brase sammen og efterlod huller i muren. 

Hamas havde faktisk givet sine krigere ordrer om at undgå seksuelle angreb, men samtidig havde de også kontrollen over de andre grupper, der deltog, forklarede Abu Layla.

Abu Layla afviste, at DFLP er del af en fælles erklæring, der er underskrevet af Hamas, Islamisk Jihad og PFLP. De er imod denne fælles erklæring. Men de er for enhed mellem de palæstinensiske grupper i PLO, hvor de palæstinensiske venstrepartier alle er medlemmer. De støtter en to-statsløsning for Palæstina og Israel. 

Han henviste til situationen i 2014, hvor Hamas, Islamisk Jihad, PLO og Fatah havde forhandlet sammen. Venstrepartierne har den opfattelse, at også Hamas og Islamisk Jihad bør være med i PLO for at sikre enhed. Men Fatah er imod at inddrage Hamas.

En afslutning på krigen – eller øget konflikt?

Man har lige nu nået en 50-50% løsning i forhold til forhandlingerne om gidslerne. Men krigen er ikke slut med en våbenhvile. Rusland og Kina – og måske Frankrig – er begyndt at tale med de palæstinensiske grupper. USA er ikke med. Men det burde være muligt at presse på for at afslutte konflikten.

Alle de palæstinensiske grupper nævnte vigtigheden af vedtagelserne fra de to internationale domstole ICC (strafforfølgelse af krigsforbrydere) og ICJ (stop for krigshandlinger), som forudsætninger for at ændre situationen. Samt at flere europæiske lande har anerkendt Palæstina som stat. Ikke mindst har massebevægelserne i Vesten mod krigen i Gaza haft en effekt.

Besøget fandt sted, mens konflikten er ved en korsvej. Det er umuligt at sige, om fredsbestræbelserne vil give bedre muligheder, eller om de lurende konflikter tager til. Israel har ikke store interesser i Gaza, men det har de til gengæld på Vestbredden, hvor der er vand og andre ressourcer. Flere talte om, at det er svært at se, hvordan man kan undgå mere vold på Vestbredden i en situation med konstante bosætterangreb og en befolkning med ringe overlevelsesmuligheder.

Både det israelske Hadash og en israelsk fredsbevægelse, Standing Together, omtalte den skærpede konflikt og vold i selve Israel. Bosættere og den ekstreme højrefløj har for nyligt angrebet nogle af gidslernes familier fysisk, fordi de gik ind for fred. Alle nævnte muligheden for borgerkrig i Israel.