Dødbringende last med hilsen fra Danmark og Mærsk
Flere episoder i 2024 gjorde det klart, at søfartsnationen Danmark spiller en væsentlig rolle i transport af militært udstyr til Israel. Solidaritet giver et overblik over sagen og over den palæstinensiske kampagne mod shipping-mastodonten

Kender man hjemmesiden Vessel Finder, er det en smal sag at følge Maersk-flådens globale færden i realtid.
Under arbejdet med denne artikel var containerskibet Maersk Norfolk i ro og mag og under dansk flag på vej væk fra den nordisraelske havneby Haifa mod Italien, mens Maersk Nexø forberedte sig på at lægge til i Israel. Samtidig befandt Nysted Maersk sig syd for Sicilien med kurs mod en ikke-opgivet havn østpå, sandsynligvis Haifa – som skibet har besøgt tre gange i de seneste tre måneder.
Om Maersk Norfolk netop havde afleveret en last med f.eks. patronhylstre, vinger til fly, eller pansrede mandskabsvogne, melder historien foreløbig ikke noget om. Men at Maersk transporterer militært udstyr af den karakter til Israel er nøje underbygget i rapporten ”Evidence of Maersk Shipments to Israeli Military” af det amerikansk baserede Palestinian Youth Movement og Progressive International fra november 2024.
Mandskabsvogne og patronhylstre
Rapporten bygger på analyser af 2-3.000 fragtbreve, der angiver karakteren af lasten og modtageren, og det er ikke småting, forfatterne har fundet. I perioden fra september 2023 til september 2024 har Maersk stået for transporten af 2.110 laster (shipments, ikke at forveksle med et fuldt skib), i omegnen af 23.000 tons fra USA til det israelske forsvarsministerium. Varerne fra USA kan være betalt direkte af det israelske forsvar selv, eller af amerikansk våbenstøtte til landet.
Der foreligger detaljer om f.eks. hvor stor en vægt af pansrede mandskabsvogne, Maersk har transporteret, og tilsvarende med en lang række andre effekter. Men det er værd at bide mærke i, at omtrent en tredjedel af godset er afsendt uden beskrivelse af, hvad det består af.
I maj 2024 kom det for en dag, at danske skibe på denne måde er involveret i at holde den israelske krigsmaskine kørende under den igangværende blodige krig i Gaza. Her afviste de spanske myndigheder at give adgang til havnen i Cartagena ved Middelhavet for det danske skib Marianne Danica fra rederiet H. Folmer & Co.
Episoden var en øjenåbner, men omfanget af det danske engagement i transport af militært udstyr til Israel overstiger langt episoden fra maj. Marianne Danica er en lille coaster – en letvægter i forhold til de mange store containerskibe fra Maersk, der fører varer fra USA’s østkyst til Spanien, og derfra til Haifa eller Ashdod i Israel.
Maersk-skibe udelukket fra spansk havn
Der er to grunde til, at Maersk er kommet i internationalt søgelys.
Den ene er den kampagne, den amerikansk baserede Palestinian Youth Movement har sat i værk. Den anden er den spanske våbenembargo mod Israel. Eller mere præcist – de spredte spanske tiltag mod våbenhandel med Israel.
For mens den spanske regering er en af få meget Israel-kritiske røster blandt europæiske regeringer, så har Spanien ikke indført en konsekvent lov mod våbenhandel med Israel, men er under et stærkt pres fra den partipolitiske venstrefløj, fagbevægelsen, og en lang række organisationer for at indføre en konsekvent våbenembargo. Regeringen har dog taget nogle væsentlige initiativer, og er flere gange skredet ind mod udenlandske skibes brug af spanske havne som mellemstation. Og her kommer Maersk ind i billedet.
I begyndelsen af november nærmede to skibe fra Maersks amerikansk baserede datterselskab Maersk Line sig den sydspanske havneby Algeciras, hvor de fik besked på, at de ikke havde tilladelse til at lægge til. Beslutningen var taget i det spanske udenrigsministerium, der ikke angav årsagen i detaljer. Dog replicerede Udenrigsminister José Manuel Albares, at ”Mellemøsten har ikke brug for flere våben, det har brug for mere fred”.
I forløbet udtalte Maersk, at de to containerskibe, Maersk Denver og Maersk Seletar, sejlede med lovlig last, og at der ikke var tale om våben, men indrømmede, at Maersk Denver transporterede ”militærrelateret gods”. Det kunne f.eks. være patronhylstre, der kan hævdes ikke at være et våben, før der kommer krudt i. Distinktionen er ret akademisk, hvis man er palæstinenser i Gaza.
Maersk valgte en anden rute
Mens affæren om de to skibe skabte en hel del opmærksomhed omkring transporter af militært udstyr på Mærsk-skibe, så kunne transporten af godset til endestationen ikke forhindres. Maersk Denver søgte i stedet til Tanger i Marokko, hvor containerne gjorde kort ophold.
Et tredje Maersk-skib, Nysted Maersk – der blev afvist i den spanske havn Algeciras fire dage efter affæren med Denver og Seletar – ankom således til Tanger for at samle en last op.
Det skulle dog ikke gå så let endda, for i Marokko blev Denver mødt af store protester og af havnearbejdere, som nægtede at behandle lasten. Den nåede i sidste end Haifa, men ifølge Palestinian Youth Movement med to måneders forsinkelse.
At dømme efter Mærsk-skibenes ruter, foregår transporten af militært udstyr nemlig ved at varerne typisk afsejler fra New Jersey på den amerikanske østkyst, og placeres i Algeciras eller en anden spansk havn, hvorefter de samles op af skibe i Mærsk-flåden, der besejler Middelhavet, herunder Nysted Mærsk. Og er den spanske havn ikke tilgængelig, er der et marokkansk alternativ i Tanger, blot ca. 60 km sydøst for Algeciras.
Skulle den dag komme, hvor omlastningen fra det ene skib til det andet ikke kan foretages i hverken Algeciras eller Tanger, kan den amerikanske flådestation Rota – også ved Gibraltarstrædet – bruges som sidste udvej.
En kampagne med store ambitioner
Affæren med Mærsk-skibenes problemer med de spanske myndigheder er derfor kun en symbolsk sejr, og kun et lille skridt på vejen. Det mener initiativtagerne til kampagnen i Palestinian Youth Movement. Organisationen har afdelinger i flere lande, men rygraden udgøres af unge palæstinensere i USA. Og de har store ambitioner med kampagnen mod Mærsk – den er en prioriteret kampagne, og ikke én blandt mange andre.
Ræsonnementet lyder ifølge et interview med repræsentanter for bevægelsen, at mens våbenindustrien aldrig vil kunne presses til at stoppe salg af våben, så vil virksomheder – der transporterer våben, og som har mange andre ting at tjene penge på – være et mere medgørligt mål. De siger blandt andet:
“Vi ved, at størstedelen, næsten 70 procent af Israels våben kommer fra USA. Mærsk, som den førende virksomhed inden for logistik, spiller en afgørende rolle i våbenforsyningskæden. Siden dette folkemords begyndelse, har de transporteret våbendele til en værdi af mere end 300 millioner dollars (ca. 2,2 mia.kr.). Det er derfor, vi specifikt fokuserer på Mærsk.”
Den Internationale Domstol
Vurderet på det materiale, kampagnen har produceret, og på deres aktioner, lægges der store kræfter i arbejdet. I de seneste måneder har der været aktioner i Chicago, Los Angeles, Houston og andre steder i USA. Også i Canada, på Mærsks kontor i Maidenhead (UK) og i København, har der været aktioner. Organisationen giver desuden indtryk af at gå målrettet efter at sikre opbakning blandt ansatte i Mærsk, såvel som havnearbejdere i USA og andre steder.
Men spørgsmålet er også, hvor sagen står blandt regeringer og politikere.
Hovedargumentet er, at en afgørelse fra Den Internationale Domstol i Haag fra juli 2024 henstiller til, at der ”afholdes fra at indgå økonomiske eller handelsmæssige transaktioner med Israel angående de besatte palæstinensiske områder eller dele deraf, som kan føre til en konsolidering af den ulovlige tilstedeværelse på territoriet.”
Den slags anfægter ikke den amerikanske regering. USA har foreløbig reageret på de spanske tiltag ved at true med bøder og økonomiske sanktioner. Hvad Spanien angår, er landets regering under pres fra venstre for at stramme kursen, herunder at der skal gennemføres inspektioner af samtlige skibe under mistanke for at deltage i eksport af militært udstyr til Israel.
Danmark: Israels ret til at forsvare sig
Og så er der Danmark, Mærsks hjemland. Hér er den officielle politik milevidt fra den spanske position.
I forbindelse med en Folketingsdebat om våbeneksport til Israel 29. maj 2024 – kort tid efter affæren med det danske skib Marianne Danica – udtalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: ”Selv hvis der er basis for at rejse sigtelse mod Israel for krigsforbrydelser, rokker det ikke ved, at Israel har en ret til selvforsvar. Der er derfor ikke noget, der siger, at vi skal afvise al militær eksport.”
Endnu har den danske regering ikke rystet på hånden over de danske bidrag til de israelske F35-fly, og har tilsyneladende end ikke kommenteret på Mærsks aktiviteter i den forbindelse.
Så selvom det ser ud til, at Den Internationale Domstol i Haag har en anden opfattelse af de danske forpligtelser, ryster den danske regering altså ikke på hånden. Heller ikke selvom både skibe ejet af den danske shipping-gigant ser ud til at spille en endda afgørende rolle for Israels forsyninger med våben og militært materiel.
Indtil videre sejler f.eks. Maersk Norfolk upåvirket med dansk flag i Middelhavet mellem Algeciras eller Tanger og Haifa eller Ashdod.
Solidaritet har stillet Mærsks presseafdeling en række spørgsmål om sagen. De var ikke vendt tilbage på henvendelsen ved redaktionens afslutning.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER