Bevægelser som Black Lives Matter har skabt pres på Joe Biden for at reformere det amerikanske fængselsvæsen. Foto: Aryan Moradi
7 min. læsetid

Det fremstår hos DR, som om politiet beordrede sørgende, apolitiske venner væk fra mindestedet til fordel for Black Lives Matter, men andre røster vil mene, at de lokales tilstedeværelse rettere var en moddemonstration end en sørgestund.


Af Anna Margrethe Correll

For mange læsere fremstod det ufølsomt og ubetænksomt, da de kunne læse, at organisationen Black Lives Matter Denmark holdt demonstration lige der, hvor en gruppe sørgende ønskede at mindes tabet af deres ven Philip Johansen. Flere kilder peger dog på, at der i virkeligheden var tale om to politiske modparter, som var uenige om en sag, frem for at Black Lives Matter Denmark tromlede udenforstående ikke-politiske menneskers ønske om gravfred.

Fra Rønne Torv til Nordskoven

Tirsdag 1. december blev to brødre dømt i Rønne for det brutale mord på Phillip Mbuji Johansen, en 28-årig afro-dansker. Byretten vurderer, at der ikke var tale om en hadforbrydelse, men derimod manddrab, og brødrene idømmes hvert 12 års fængsel – en dom, som de straks anker.

Forkvinde for Black Lives Matter Denmark, Bwalya Sørensen, udtaler efter dommen: “Den ene har ‘White power’ tatoveret på kroppen, og på hans Facebook står der ‘White Lives Matter’. Beviserne skriger til himlen, og racismen driver ned ad væggene. Men det eneste, man møder i det her land, er benægtelse, benægtelse, benægtelse.”

Efterfølgende samles Black Lives Matter-aktivister til demonstration på Store Torv i Rønne, hvor de mødes af en moddemonstration bestående hovedsageligt af unge fra Bornholm og bekendte af Phillip Mbuji Johansen, som ikke genkender skildringen af bornholmerne som racister. Senere bevæger Black Lives Matter-demonstrationen sig mod Nordskoven for at lave en aktion på bålpladsen, hvor Mbuji Johansen blev tæsket ihjel. Her mødes de af sørgende venner – mange af de samme, som har demonstreret tidligere i moddemonstrationen på torvet.

“Senere bevæger Black Lives Matter-demonstrationen sig mod Nordskoven, hvor de vil lave en aktion på bålpladsen, hvor Mbuji Johansen blev tæsket ihjel. Her mødes demonstranter af sørgende venner – mange af de samme, som har demonstreret tidligere i moddemonstrationen.”

Overset politisk dimension

DR-journalist Trine Maria Ilsøe skildrer denne situation, som om politiet beder en gruppe sørgende, triste venner forlade deres gode vens mindested for at gøre plads til Black Lives Matter-demonstranterne. Ilsøe skriver på Twitter:

”Philip Johansens venner er taget ud i Nordskoven, hvor deres ven blev dræbt. Politiet har bedt dem forlade stedet, fordi BLM har anmeldt demo om kort tid. De er oprørte. Og kede af det. ”Vi er her for at mindes vores ven. Det er vores mindested”

Senere benyttes overskriften ”Bornholmsk drabsoffers venner måtte opgive mindestund for at give plads til BLM-demonstration” på dr.dk til at formidle hændelsesforløbet i Nordskoven.

Problemet med denne dækning er ikke, at vennerne sørger og vil mindes et tabt liv, men derimod at landets største licensfinansierede organ ikke italesætter den politiske karakter, som moddemonstranternes fremmøde havde, mener Aminata Amanda Corr, journalist på Berlingske. ”Der er så bare ikke tale om venner, der vil sørge i fred men om en aktion, hvor moddemonstranter vil cementere, at de ikke mener BLMDK bør udøve deres grundlovssikrede ret til at demonstrere på netop det sted på grund af en uenighed om motivet,” skriver hun på Facebook.

Black Lives Matter Denmark er kendt fra flere forskellige demonstrationer og aktioner i Danmark. Her ses et billede fra en demonstration i Århus. Foto: Aryan Moradi

Slagord og lysfagter

Ligeledes beskrives det i Bornholms Tidende, hvordan de oprørte fremmødte, efter at politiet havde bedt dem træde tilbage, cirkulererede om Black Lives Matter Denmarks aktion med lysende mobiltelefoner i vejret, mens de råbte slagordet: ” – Er vi racister på Bornholm?” ” – Nej”. Slagord og lysfagter hører hjemme til demonstrationer og ikke til mindeceremonier, ville mange nok mene. 

Det er ikke første gang, at etablerede nyhedsmedier sætter Black Lives Matter i et urimeligt negativt lys, mener ph.d.-studerende i kommunikation Morten Stinus Kristensen: ”#dkmedier’s dækning af Black Lives Matter Denmark er meget kritisk. Desværre udelader dækningen ofte fakta, så BLMDK ender med at blive fremstillet i et urimeligt negativt lys.” Det skriver han på Twitter.

“Desværre udelader dækningen ofte fakta så BLMDK ender med at blive fremstillet i et urimeligt negativt lys.”

Morten Stinus Kristensen

Da Solidaritet spørger Stinus Kristensen, hvilken interesse danske medier har I at sætte BLM i et “urimeligt negativt lys”, svarer han, at danske medier ikke nødvendigvis har en direkte interesse i en negativ framing, men at traditionel journalistik  har tendens til at videreføre vinklinger, der allerede er etableret. “Den etablerede negative fortælling om BLMDK er selvforstærkende, fordi det også er blevet den forståelsesramme pressen som udgangspunkt ser BLMDK igennem. Man kigger efter det, der bekræfter den negative fortælling, man har etableret, og overser måske ting, der kan komplicere den,” siger han.
“At BLMDK tvang sørgende venner til at fortrække fra stedet passer godt med den negative fortælling om BLMDK. Den anden del af virkeligheden, at nogle af vennerne også reelt udgjorde en anti-BLM demonstration, komplicerer til gengæld den negative fortælling om BLMDK, og journalisten vil derfor måske være mindre tilbøjelig til at finde dem relevante at nævne,” tilføjer han.

DR uenig i kritik
Hos DR mener de ikke, at de skulle have behandlet Black Lives Matter uretfærdigt.
”Vi har ikke nogen som helst interesse i ikke at fremstille tingene, som de er. Vi går kritisk til alle parter, vi taler med flere af medlemmer på Store Torv og spørger, hvorfor de er der.
Så jeg ved ikke, hvad det bygger på, at vi skulle være uforholdsmæssigt hårde,” udtaler redaktionschef, Casper Høst.

Hvordan forholder I jer til, at det ikke fremgår af artiklen, at personer omtalt som Phillip Johansens venner også har deltaget i moddemonstrationer mod Black Lives Matter tidligere samme dag?

“Artiklen er et kort element i nyhedsstrømmen, det er en af de mindre artikler, som redegør for, hvad der foregår lige nu. Gruppen samlet ude i Nordskoven er Phillips Johansens venner, så derfor omtalte vi dem sådan,” siger Casper Høst.

Hvordan forholder I jer til kritikken om, at personerne, omtalt som Phillip Johansens venner, opførte sig som om de deltog i en demonstration på drabsstedet ved bl.a. at råbe slagord?

“Det er ikke en beskrivelse, jeg har set andre steder, så jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det. Der ligger en video, hvor en veninde siger, at de ikke er der for at demonstrere. Jeg er blevet oplyst, at vennerne to gange råber noget fra skoven. Jeg tror ikke, at det for mig skulle indikere, at der er tale om en demonstration. Vi kan konstatere, at der to gange bliver råbt noget i retning af: ’Er vi racister på Bornholm’, og så råber nogle: ’nej’. Derefter er der stilhed.”

“Jeg tror ikke, at det for mig skulle indikere, at der er tale om en demonstration. Vi kan konstatere, at der bliver råbt noget to gange i retning af: ’er vi racister på Bornholm’ og så råber nogle: ’nej’. Derefter er der stilhed.”

Casper Høst


Så vidt vi kan se, er personen, som har anmeldt moddemonstrationen på Store Torv, ikke til stede ved Nordskoven.

Casper Høst henviser desuden til radioprogrammet Mennesker og Medier den 4. december, hvor sagen bliver diskuteret.

Artiklen er opdateret med kommentar af Morten Stinus Kristensen.


Anna Margrethe Correll

Litterat fra Københavns Universitet med interesse for Latinamerika.

Læs mere af Anna Margrethe Correll