Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
22. september. 2021

Er det lysten, der driver os på arbejde?

Med regeringens nye udspil markedsfører Mette Frederiksen en arbejderistisk, selvopofrende tvang til arbejde. Lediggang er roden til alt ondt. Men arbejdsmarkedet er stadig tæt indvævet i lyst-logikker.

Det skal ikke være sjovt at gå på arbejde, mener Socialdemokraterne. Men hvordan står det udsagn i forhold til den moderne kapitalismes etos, der fortæller os arbejdet skal være som ‘dit andet hjem’? Foto: Shutterstock.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Da Mette Frederiksen fremlagde regeringens udspil til at få 10.000 flere i arbejde, sagde hun, at “vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet”. Her er regeringen da i det mindste helt øjenåbner-ærlig. Det er ikke sjovt at arbejde i et kapitalistisk udbyttende samfund og et arbejdsmarked, som tapper dets ansattes inderste person og passion for arbejdskraft.

“Den kognitive kapitalisme i kontrolsamfundet har ikke pisket, men derimod indsprøjtet en arbejdsdrift i folket, som baserer sig på lyst.”

Men hvad har regeringen da indset? Har de læst Charles Fourier, den franske utopiske socialist, som meget nøgternt opsatte en model for et harmonisk stammesamfund, hvori arbejdet først og fremmest bundede i opfyldelse af behov og drifter – alt fra de erotiske til de kulinariske? Eller har de læst Herbert Marcuse, som ligeledes var passioneret fortaler for Eros’ plads i samfundets opbygning?

Næppe. For Thanatos – dødens skygge, den destruktive drift – hersker stadig i et opslidende, altoverskyggende arbejdsliv. Og der er ikke ligefrem udsigt til en arbejdsdag bestående af Fourier’s drøm om travail attrayant – det tiltrækkende arbejde, som er lidenskabsbaseret, og afhænger af en ikke-repressiv sublimering, der formår at omdanne arbejdet til lyst: En arbejdsdag, opdelt i serier, der hyppigt veksler allerhøjst hver anden time, så arbejdet aldrig bliver opslidende, og som i alt varer højst fire-fem timer om dagen.

‘Virksomhedsfamilien’ – vores andet hjem

Man skulle nærmere tro, at regeringen har studeret os, som har læst Fourier og Marcuse. Vi marxistiske kapitalismekritikere, som længe har påpeget kontrolsamfundets lidenskabelige teknologier, der strategisk afsøger individers lyst, behov og lidenskaber som potentiel arbejdskraft. Den kritik har længe pointeret, at vi lever i den kognitive kapitalismes tidsalder, hvor tanker, idéer og følelser kan omsættes til guld, og hvor den glade og selvevaluerende medarbejder formår at præsentere sig selv som en attråværdig og uundværlig ressource.

I ansættelses-regi uddrives ”al negativitet og gammel konflikttankegang”, som Steen Nepper Larsen siger om positivitets-dyrkelsen. Virksomheder forsøger at inddrage medarbejdere som dele af familien, der tales om ‘corporate spirit’ og at høre til på de ‘hjemlige’ arbejdspladser – dit andet hjem. Den kognitive kapitalisme i kontrolsamfundet har ikke pisket, men derimod indsprøjtet en arbejdsdrift i folket, som baserer sig på lyst. Den er med filosoffen Herbert Marcuse’s ord blevet introjiceret i vores samfund.

Nu kommer regeringen så med omvendt fortegn og siger, at man ikke bare kan dovne den på dagpenge, bare fordi man ikke lige har lyst til at arbejde. Man skal snarere vise samfundssind ved sin protestantiske selvopofrelse i et hårdt og opslidende, men ærligt arbejde. Og akademikerne skal i øvrigt kravle ned fra Elfenbenstårnet og melde sig ind i det arbejderistiske Produktionsdanmark, så vi alle sammen kan få møllen til at kværne.

Det gælder både unge som indvandrerkvinder; de sidste bastioner af urealiseret, markedsrettet vækstpotentiale. Den tilstoppede vene af arbejdskraft – som er blevet sløv af for megen inaktivitet og chips på sofaen henover corona – må hives op ved roden.

Roden til alt ondt er jo som bekendt lediggang!


Om skribenten

Frederik Boris Hylstrup Olsen

Frederik Boris Hylstrup Olsen

Cand.pæd i pædagogisk antropologi og uddannet pædagog. Opvokset og bosat på Nørrebro. Medlem af Baggrund- og Debatredaktionen på Solidaritet. Læs mere