Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
5. juni. 2023

En indebrændt grundlovstale

Ingen spurgte, om jeg ville holde grundlovstale i år. Jeg fatter det ikke? Jeg mener, når nu statsministeren var til jobsamtale i Det Hvide Hus på demokratiets festdag, Jakob Ellemann-Jensen er langtidssyg og Nikolaj Vammen på barselsorlov, så kunne jeg da godt have fyldt nogle huller ud? Løkke skal vel ikke klare det hele, selv om meget kunne tyde på det. Af en udenrigsminister at være, forekommer det mig, at han er bekymrende meget indenrigs Men Solidaritets læsere skal selvfølgelig ikke snydes, så her kommer min grundlovstale:

Folket kræver handling ved Danmarks første march for biodiversitet

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Kære medborgere! Læg mærke til, at jeg ikke titulerer jer som danskere ligesom visse politikere. Det ved I jo godt, I er, men ved I også, at I er medborgere i et forpligtende fællesskab? Det bliver der nemlig historisk hårdt brug for i de kommende år! Det skal jeg vende tilbage til.

Polykrise, permakrise og politisk krise

Vi har en statsminister, der blev kastet hovedkulds ud i corona-krisen. Hun kom i fokus og klarede det godt. Fik ros. Fik hende vel til at tænke, at kriser er gode. De skal udnyttes. Dem må jeg have nogle flere af. Det var vel en del af baggrunden for, at hun dannede sin regering hen over midten, selv om der var rødgrønt flertal. Kriserne skulle håndteres.

Så begyndte milliarderne at fosse ind i statskassen. Overskud på alle konti, nærmest fuld beskæftigelse. Det blev tydeligt for folk, at der faktisk ikke var behov for at stjæle store bededag fra dem. Regeringens tale er hul og utroværdig. Folk føler sig snydt. Ofre for spin.

Nu skal der bruges 143 milliarder til oprustning over de næste ti år. Hvor kom de penge lige fra? Det er ikke længe siden, der blev skåret i kontanthjælp og dimittendsatser, og der lægges op til at afskaffe seniorpensionen!

Kløft mellem folk og folkevalgte

Men en krise, som statsministeren ikke taler så meget om, det er den politiske krise. Den politiske krise udgør en stadig stigende kløft mellem folk og folkevalgte. Det er, som om politikerne lever i en særlig verden, som ikke altid stemmer overens med folkets. Der mangler remtræk. Men har det ikke altid været sådan, vil du måske indvende? Til dels, men det er nu blevet værre på det seneste.

Hvem fatter for eksempel fornuften i at nedruste kandidatuddannelserne? Politikerne fremstår som dårlige politiske håndværkere. Bare se affaldsforbrændingssagen, hvor Theresa Scavenius har udført et ekstremt flot stykke arbejde og afsløret, at politiske modstandere ikke har noget tøj på, mens panikken breder sig i folketingsgrupperne, og nogle af dem melder sig ud af forliget.

Lovsjusk. Hastværk. Embedsværket styrer – politikerne blåstempler.

Dette dårlige politiske håndværk har skabt oprørsstemning i SF’s kommunale bagland. De har heller ikke kunnet få deres egen folketingsgruppe i tale! Med frustration og vrede til følge.

To virkeligheder

Journalisten Lars Olsen har i en klumme i Altinget 1. juni gjort opmærksom på nogle tal, der dokumenterer kløften mellem folk og folkevalgte. Er velfærdsstaten der for mig, hvis jeg får brug for det? 42 procent er bekymrede for, om det er tilfældet. Endnu flere, næsten 60 procent, mener, at velfærden er blevet dårligere i de seneste tre år – under en socialdemokratisk regering.

Det fremgår af to nye analyser, hvor den ene er foretaget i marts i år af Norstat for kommunikationsbureauet Community, den anden efter valget i 2022 af YouGov/Jørgen Goul Andersen for Mandag Morgen.

Når der spørges om, hvor der skal bruges flere penge, svarer folk: sygehuse, hjemmehjælp, folkepension, daginstitutioner og folkeskole. Først længere nede på listen kommer klima og forsvar. Områder hvor milliarderne strømmer til i øjeblikket.

Fra velfærdssamfund for alle – til velstandssamfund for de få

Forleden havde TV Avisen et indslag, hvor en søn beskrev, hvordan hans 92-årige mor ikke fik hjælp til at skifte sin stomipose på plejehjemmet i Herning. Da hun selv forsøgte ude på badeværelset, faldt hun. Hun døde kort tid efter, men det var ikke værdigt, udtalte sønnen.

Udvalgsformanden har bestilt en redegørelse, og det samme har ældreministeren. Det er som bekendt politikerkodesprog for, at derudover sker der ikke en skid. Lige om lidt skifter pressen fokus til noget andet. Else var desværre ingen enlig svale, og det bekymrer midaldrende og ældre borgere.

Og så er der også lige tarmkræftskandalen fra Aarhus.

I øjeblikket foregår der i mange kommuner ekstraordinære budgetnedskæringer, hvor velfærden skæres ned på skoler, daginstitutioner, i ældreplejen samt offentlig transport. Kommunernes Landsforening (KL) siger, at de mangler penge bl.a. pga. inflationen, men regeringen siger, at KL har medvirket til en økonomiaftale, som de må leve op til. De har ansvaret

Hvert eneste år gentages denne rituelle abekastning mellem folketing og kommuner, mens vi går fra velfærdssamfund til et velstandssamfund for de rige, der tilkøber sig ekstra ydelser hos private. Det vil Lars Løkke gerne have meget mere af, for der skal jo være råd til topskattelettelser til de rigeste og erhvervslivet.

Der er tale om en systemkrise

For nylig opfordrede magteliteforsker Christoph Houman Ellersgaard i Politiken til, at al den snak om kriser må ophøre. Der er tale om en grundlæggende systemfejl, fremførte han. Siden Rio-topmødet i 1992 har vi vidst, at kloden styrer mod et klimasammenbrud, idet kapitalismens rovdrift på klodens ressourcer ikke er bæredygtig. Fra samme tidspunkt tog den socialøkonomiske ulighed til, pointerede han.

Forleden blev der med Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding i spidsen afholdt den første folkelige biodiversitetsmarch. Folket kræver af deres regering, at den lever op til EU’s krav om 30 procent beskyttet natur.

Et mål, som Danmark også har tilsluttet sig i FN, men som regeringen forsøger at undgå for ikke at genere land(mis)bruget, der har sørget for at omdanne vores have til slambassiner og ørkener dækket af vand, samt hældt pesticider i vores drikkevand, så der nu for fjerde år i træk er fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer!

Også her ser vi en kløft mellem folk og folkevalgte. Men vi er ved at skabe en folkebevægelse. Vi vil et forpligtende fællesskab i et bæredygtigt samfund, og det haster. Du er hermed indbudt. Hvis du synes, at det er lidt hårdt at skulle kæmpe mod sin egen regering og dele af Folketinget, så er det måske, fordi du tror, du lever i et demokrati – et folkestyre, men det gør du ikke.

Ifølge Grundlovens § 2 er ”Regeringsformen indskrænket-monarkisk.” Se, så forstår man jo det hele meget bedre, ikke sandt? Eller som Mette Frederiksen ville sige: ”Her har I forklaringen på, at vi i eliten kunne frikende os selv i grundlovsbruddet i minkskandalen! Lev med det!”

Men det vil vi bare ikke, Mette!
Held og lykke med jobsøgningen.

Om skribenten

Jørgen Alfastsen

Jørgen Alfastsen

Jørgen Alfastsen er tidligere lærer og SF-byrådsmedlem. Han er medlem af Gert Petersen-Selskabet og næstformand i Danmarks Naturfredningsforening Vordingborg. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER