Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
1. august. 2024

En kunstnerisk nyforelskelse. Anmeldelse af “Efter Naturen”

Kender du den følelse, man får efter et koldt havbad på en varm sommerdag? Nogenlunde sådan kan du opleve et besøg i Glyptotekets nye udstilling “Efter naturen”, for udstillingen føles som en dukkert i kunst og poesi. Den skal du besøge, men her en behørig advarsel. Du risikerer at komme nyforelsket derfra

Edgar Degas: “Hest, der traver uden at dens fødder berører jorden”. © Ny Carlsberg Glyptotek

Inden vi kommer til selve udstillingen, er vi nødt til at se på sammenhængen mellem forklarende tekster og udstillede genstande. Og bare rolig. Det kommer til at give mening lige om lidt.

Forestil dig derfor en flintøkse i en montre. Karikeret kunne vi på de danske museer tidligere opleve, at øksen lå i montren med en kortfattet tekst, som oplyste os om fundsted og datering. Og intet andet. Det er en meget gammeldags måde at lave museumsudstillinger, og landets kuratorer er heldigvis blevet klar over, at den form for formidling er passé.

Museerne har længe diskuteret forholdet mellem forklarende tekster og udstillede genstande, og de har fanget, at de besøgende ikke kun vil have dateringer på genstande i støvede montrer. Vi vil have den gode historie. Hvem lavede øksen og hvorfor? Hvad blev den brugt til?

Den slags narrativer ser vi flere og flere af på de danske museer, og tak for det.
Med sin nye udstilling er Glyptoteket gået planken ud og har givet pennen og ordet til en kvinde, som virkelig har det i sin magt.

Formfuldendt sammenstilling af tekst og billede

Glyptoteket har engageret den danske forfatter Josefine Klougart til at kuratere en særudstilling med titlen Efter naturen. Det har resulteret i en smuk og formfuldendt oplevelse, som alle bør unde sig selv at besøge.

Josefine Klougart fotograferet den 18.09.2023 på Glyptoteket i København. © Ny Carlsberg Glyptotek

Blot for at slå titlen fast, så handler det ikke om, at der eksisterer en verden efter naturen. Klougart beskriver det således:

“Der findes ikke noget efter naturen; naturen går under og genopstår i nye former hele tiden. En art uddør, hundrede tusinder af arter, og naturen sørger ikke, den går bare under og opstår igen i andre former, sorgen er vores, den er kulturens sorg, den er menneskets. Det er også løgn: måske er efterårets røde hybenhjerte en poetisk konstruktion, men jeg har kendt heste som sørgede længe overtaget af en ven, hunde, der bliver ved sengene. Hvad ved vi egentlig om naturens sorg?”

Fortællinger om smukke steder i verden

Et besøg i Glyptotekets smukke bygning føles som om, man bliver taget i hånden af en god ven, som med passion og indlevelse fortæller dig om alle de smukke steder i verden. Og dem er der mange af. Klougart har udvalgt dem for os, og det er der grund til at være taknemmelig for.

Efter naturen er et sjældent, sanseligt og dybt personligt indblik i naturen, som er blevet efterlignet af en række kunstnere, og det bringer os vidt omkring. 

Vi ser værker af Degas, Gauguin, Monet og andre store kunstnere, som det er meningsløst at namedroppe her, for det er simpelthen mindre vigtigt.  Værkerne er ikke tilfældigt udvalgt, men er et resultat af Klougarts kyndige hånd og skarpe blik. Og ikke alene blikket er skarpt – det er pennen i den grad også.

Et besøg i udstillingen er derfor læse-tungt, men sådan føles det ikke, for Klougart udfolder sit store talent for, og kærlighed til, det skrevne ord. Det er uhyre svært at forestille sig udstillingen uden Klougarts tekster, for her er der tale om, at både værker og tekster går op i en højere enhed. En helhed bestående af kunst og poesi, som går lige i både hjerne og hjerte.

Blot et eksempel til læserens fornøjelse: “Kunsten repræsenterer et gennembrud til en anden måde at erfare på, men åbner også et rum for en anden måde at tænke på. Hvis kunsten er det chokerende glimt af skønhed, der ryster os og minder os om det essentielle, så er den tænkning, der opstår i og af mødet med kunsten den hvirvlende strøm, der skal løfte os ind i det nye, give os en ny forståelse af vores egen dybe forbundethed med verden og naturen. En forståelse af, hvordan der i længden ingen frihed findes for mennesket, hvis det er på bekostning af naturen.”

Klougart skriver ganske enkelt smukt, og hun låner også velvalgt fra andre med ordet i deres magt. Eksempelvis Per Højholt, som hun citerer således:

 “I drømme kan verdensgåden koncentrere sig i en eller anden fuldstændig ordinær ting, en kartoffelkniv f.eks. Den lyser som en aura omkring den profane kniv, men i genfortællingen er nødt til at sige “kartoffelkniv” og det forbinder ingen med verdensgåde eller noget andet stort.”

Hvad er natur?

Hvordan definerer Klougart den natur, som er omdrejningspunkt for det hele? Det er i det hele taget ikke let at gøre, og man kan med rette spørge sig selv, hvad natur egentlig er.

Brugen af begrebet strækker sig fra urørt natur, hvilket i Danmark reelt vil sige strandengene, til tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens absurde påstand om, at en kornmark kunne være natur.

Den begrebskamp går Klougart klogeligt ikke ind i, og man savner det heller ikke som beskuer. Derfor kan man næppe kalde udstillingen for decideret politisk. Dens fokus er på det sanselige, det skønne og det smukke – også når det smukke ikke nødvendigvis er, som man sædvanligvis forestiller sig.

Det smukke og det skønne

Tillad mig at give et eksempel. Jeg besøgte først udstillingen sammen med en gymnasieklasse, og jeg spurgte derfor en af mine elever om, hvilket kunstværk der var det smukkeste?

Hun pegede på et billede af en nøgen, plump kvinde med sit sytøj i hånden, og blikket rettet væk fra beskueren. Billedet gav indtryk af, at vi var trængt ind i en privatsfære, hvor vi er uden betydning. Billedet Syende kvinde af Paul Gauguin er smukt, selvom det måske ikke rammer forståelse af begrebet natur, som vi normalt forstår det.

Paul Gauguin: “Syende Kvinde”, 1880. © Ny Carlsberg Glyptotek

Blandt statuetter, abstrakte og naturalistiske malerier, valgte min elev kvinden med sit sytøj i hånden, og det er godt valgt. Selv ville jeg nødigt skulle vælge et enkelt værk ud, for det er helheden, som gør udstillingen så hamrende god.

Billedet optræder i øvrigt i den del af udstillingen, som Klougart har kaldt Sovende kvinder og læs her, hvordan hun selv introducerer den:

“Billederne af de sovende kvinder er foruroligende, også fordi døden ligger for enden af den allé, vi ser ned ad – det ubevidste livs yderste konsekvens er dødens opløsning først af bevidstheden, siden kroppen. På den måde synes der at opstå en forbindelse mellem to af udstillingens rum: rummet med de sovende kvinder og rummet med nature mortes, stillebener. De æbler og blomster og kvæder og skinker og vindruer, men i tidens løb har arrangeret i opsatser og på fade for at male dem: disse sovende kvinder, modellerne, der i studiet er blevet bedt om at lægge sig i forskellige mere eller mindre naturlige stillinger og lukke øjnene; på en måde er de sovende kvinder også død natur, fordi de ikke kaster deres blik tilbage på os, der betragter hende, hendes blik er vendt mod noget andet; det essentielle skjult. Både dødens og drømmens inderside er dragende, fordi det er steder, hvorfra der ikke aflægges rapport.”

Sådan skriver hun, og kombineret med de udvalgte værker, er det svært ikke at blive temmelig forelsket i det skriftsprog, som denne anmeldelse ikke når til sokkeholderne.

Sådan må det være. Mit håb er, at du når forbi udstillingen, for der venter en stor oplevelse forude.

Ny Carlsberg Glyptotek: EFTER NATUREN – Forfatter Josefine Klougart genlæser Glyptotekets malerier. Iscenesættelse: Vang Stensgaard. Realisering: Kurtzweil. Lysdesign: Mads Vegas. Udstillingen kan opleves frem til 18. august 2024.

Om skribenten

Jonas Paludan

Jonas Paludan

Lærer og tillidsrepræsentant på Roskilde Gymnasium. Tidligere medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og nuværende medlem af byrådet i Roskilde for Enhedslisten og formand for Roskilde Kommunes Klima- og Miljøudvalg. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER