Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
15. april. 2021

Engels og den marxistiske økonomi

‘Marxist før Marx’. Ny bog om Friedrich Engels belyser hans væsentlige bidrag til økonomisk tænkning i anledning af hans 200-års jubilæum.

Friedrich Engels bliver ofte glemt i samtalen om vigtige marxistiske teoretikere. Ny bog af Michael Roberts sætter fokus på den tyske filosofs bidrag i anledning af 200-året for hans fødsel. Illustration: Anton Moss / Solidaritet.
5 min. læsetid

I forbindelse med markeringen af Friedrich Engels’ 200-årsdag forrige efterår, udgav Michael Roberts (irsk marxistisk økonom, red.) bogen Engels 200. Bogen er ikke primært en biografi over Engels’ liv, men snarere en biografi over hans bidrag til dét, vi i dag kender under betegnelsen ‘marxistisk økonomi’. Og det var ikke noget lille bidrag.

Engels omtales undertiden som den første marxist. Det tilslutter Roberts sig, men ikke udelukkende på grund af Engels’ arbejde efter Marx’ død. Nej, siger han, Engels var marxist – også før Marx. I denne sammenhæng fremhæver han artiklen Omrids til en kritik af nationaløkonomien og bogen Arbejderklassens stilling i England, som Engels skrev i hhv. 1843 og 1844, før de to startede deres samarbejde.

Michael Roberts: Engels 200 – his contribution to political economy (2020). Forlaget Lulu, 172 sider. Vejl. pris 75 kr.

Han fremhæver også flere senere arbejder fra Engels’ side, for at understrege hans betydning, herunder Anti-Dühring og en artikelserie om boligproblemet, hvor han bruger sine og Marx’ teorier og begreber til at forklare, hvorfor boligproblemet er og må være et samfundsproblem – og ikke et privat spørgsmål. Angående det sidste undgår Roberts heller ikke en omtale af det omfattende arbejde, som Engels udførte med at redigere og udgive bind 2 og 3 af Kapitalen.

Kender man til Roberts’ arbejde – bl.a. på hans blog The Next Recession – kommer det ikke som nogen overraskelse, at han særligt lægger vægt på Engels’ bidrag til at forklare kapitalens krisetendenser. Allerede i Omrids… kritiserede Engels forestillingen om, at loven om udbud og efterspørgselskulle hindre kriser. Tværtimod, sagde han, kapitalismens historie viser det modsatte, og det er der en god grund til. Selv om det var Marx, der perfektionerede teorien om kapitalens gentagne kriser, så var det Engels, der både grundlagde teorien som sådan og flere af de mekanismer, der danner baggrunden.

Roberts forsvarer også Engels mod kritik fra dem, der der mener, at han forvrængede Marx’ teorier – særlig profitratens tendentielle fald. Ifølge kritikerne skulle Marx have forkastet teorien efter at have skrevet manuskriptet til Kapitalens 3. bind. Roberts påviser at det ikke bare er en tvivlsom påstand, tværtimod mener han, at Engels nedtoner loven mere, end Marx gjorde i manuskriptet, bl.a. baseret på en del matematiske beregninger, som Marx foretog – uden at medtage dem. Det Engels derfor skal have æren for, er at have iklædt denne teori en mere systematisk dragt, blandt andet i sine forord til de nye udgaver af Arbejderklassens stilling … Her er en systematik, som også Roberts betjener sig meget af.

Kort og letlæst indføring i marxistisk økonomi

Men det er ikke bare en bog om kriseteori. Roberts bruger også plads til at forklare Engels’ holdning til værdiskabelse og maskiner, og i et særligt interessant afsnit knytter han Engels’ efterladte manuskript til Naturens dialektik sammen med værditeorien. For at understrege det, gengiver han den ufuldendte artikel Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske i sin helhed. Bogen indeholder også en kritik af den såkaldte underkonsumtionsteori – forestillingen om at kapitalismens problemer skyldes, at arbejderne ikke har råd til at forbruge det, der produceres – og at problemerne derfor kan løses, hvis bare lønnen bliver tilstrækkeligt høj. Selv om Engels havde kritiseret denne teori i Anti-Dühring, varede det ikke længe, før end det tyske og det internationale socialdemokrati – både den reformistiske og den venstreorienterede fløj – omklamrede den. Grunden er, mener Roberts, at de ikke tog hensyn til Kapitalens andet og tredje bind.

“Selv om det var Marx, der perfektionerede teorien om kapitalens gentagne kriser, så var det Engels, der både grundlagde teorien som sådan og flere af de mekanismer, der danner baggrunden.”

Selv om Roberts mening med bogen er at give en fremstilling af Engels’ bidrag til marxistisk økonomi, fungerer bogen også som en generel fremstilling af marxistisk økonomi. Det taler også til hans fordel, at han illustrerer teorien med eksempler fra nyere tid. Meget vil ganske vist være kendt for dem, der følger med på Roberts’ hjemmeside, hvor han også går dybere ind på det, han skriver om i bogen. Trods dette er bogens styrke, at den sætter sagen ind i en sammenhæng, der på mange måder er bedre, end den fremstilling han gav i Marx 200, som han skrev til Marx’ 200-års jubilæum – en bog som undertegnede i hvert fald synes var noget skuffende.

Bogen er forholdsvis kort og letlæst. Roberts er ivrig efter at beskrive problemerne forståeligt, og selv om bogen indeholder meget tungt materiale, er den overkommelig med et grundlæggende kendskab til temaet. Alligevel har den et noget ufærdigt præg. Dels burde han have undgået enkelte, faktiske fejl – som påstanden at Naturens dialektik blev udgivet lige efter Marx’ død, altså mens Engels selv levede. Men dels er bogen også præget af en mundtlig stil, som passer godt på en blog, men måske er lige rigeligt i en hel bog. Til sidst en mindre sag: Undertegnede har vænnet mig til at læse bøger i elektronisk format, når et sådant forefindes. Denne bog er også udgivet elektronisk, men formatet er ovenud frygteligt. Så vil du læse bogen – og det vil jeg anbefale – så bestil papirudgaven.

Oversat fra norsk af Stig Hegn efter Gnist: marxistisk tidsskrift, 2021:1, side 136-37.


Om skribenten

Mathias Bismo

Mathias Bismo

Redaktionsmedlem i Gnist, og medlem af det norske venstrefløjsparti Rødt. Læs mere

Nyeste artikler