Enhedslisten forlader European Left og går med i nyt europæisk parti

På et ekstraordinært møde i partiets Hovedbestyrelse onsdag 21. august besluttede Enhedslisten at forlade European Left – på dansk Europæisk Venstreparti – og at gå med i partistiftelsen af Europæisk Venstre Alliance – ELA.

Beslutningen blev truffet med 14 stemmer for og 10 imod. De fleste, der stemte imod, var ikke imod at danne et nyt parti, men mente, at der skulle være bedre tid til forberedelsen.

Vemodigt at forlade partiet – men det har haft sin tid

Jeg har arbejdet i European Left i 12 år, hvor jeg har repræsenteret Enhedslisten.

For mig personligt er det derfor vemodigt at forlade dette arbejde. Men det er også min vurdering, at European Left i denne periode har forandret sig – og ikke til det bedre.

Det skrev jeg skrev mere udførligt om efter et ledelsesmøde i European Left i juni måned – et møde, der altså blev det sidste, jeg deltog i.

Jeg er enig i, at European Left har haft sin tid.

Enhedslisten vedtog at tiltræde European Left Alliance for the People and the Planet (ELA). Det får den konsekvens, at Enhedslisten forlader partisamarbejdet European Left. På HB-mødet blev det præciseret, at det sker med øjeblikkelig virkning.

En anden mulighed var ikke at indtræde i ELA på nuværende tidspunkt, men konstatere, at der er brug for en grundigere diskussion, inden man kan tage stilling til, om Enhedslisten eventuelt ønsker at forlade European Left og indtræde i ELA.

Det første fik 14 stemmer og blev vedtaget, det andet fik 10 stemmer.

European Lefts tid er ved at være ovre

Den europæiske venstrefløj er dels organiseret som en parlamentsgruppe i EU-parlamentet og dels giver EU’s lovgivning også muligheder for at lave europæiske partier, som i princippet ikke er bundet til parlamentet. De modtager dog i høj grad får deres støtte ud fra, hvor mange parlamentarikere der støtter partiet. Der er mange europæiske partier både til højre og venstre – og European Left har indtil nu været strukturen for venstrefløjen.

Grundlæggende er der sket et skred i balancen i European Left over de senere år. Den russiske invasion i Ukraine har forårsaget stor uenighed og endte i en kompromisformulering, som ingen rigtig var tilfredse med.

På det seneste har Bloco de Esquerda fra Portugal og Vänsteralliancen fra Finland forladt European Left. Samtidig har Die Linke fra Tyskland i en periode været en skygge af sig selv med en partisplittelse og mange valgnederlag.

Resultatet er, at små kommunistiske partier, Det Spanske Kommunistparti, Det Franske Kommunistparti og Rifondazione Comunista fra Italien har fået en uforholdsmæssig stor indflydelse på European Left. Disse partier – især det spanske parti – har også en meget manipulerende arbejdsstil, som gør dem svære at samarbejde med.

Man kunne måske have transformeret European Left til noget andet eller fornyet strukturen. Men de kræfter, der kunne have gjort det, har forladt partiet, så det er ikke længere muligt. Så det er nødvendigt at bygge noget nyt i stedet.

Betænkeligheder ved det nye partiprojekt

Alligevel har jeg mine betænkeligheder ved det nye partiprojekt. Det bygger på Now the People – Nu Folket, som holdt en konference i København i februar 2024. Her blev der også vedtaget et manifest, som nu er blevet revideret til et forslag til platform for det nye partisamarbejde.

Enhedslisten tilsluttede sig også det samarbejde – men hvem i Enhedslisten? Spørgsmålet har nemlig aldrig været oppe i partiets Hovedbestyrelse eller Forretningsudvalg. Det er således få enkeltpersoner, der besluttede det.

Now the People opstod på nogenlunde samme måde i 2019. Der var en lille smule aktivitet op til EU-parlamentsvalget det år, og så lå projektet ellers stille i flere år – hvis man skal dømme ud fra hjemmesiden – for så at genopstå til valget i 2024.

Jeg er bange for, at et projekt, der er startet så topstyret, også vil fortsætte på den måde. Det lover ikke godt for det nye parti.

Men hastværket har en begrundelse. For med Enhedslistens tilslutning er der syv partier med repræsentation i EU-parlamentet, som vil gå med i det nye parti. Derved kan man nå at stifte det allerede i 2024 med virkning fra 2025 efter EU-lovgivningen.

Alligevel ville jeg foretrække mere tid til at opbygge det nye parti på en ordentlig, ikke forhastet måde – og fx lave partikonferencer osv., som forankrer projektet i medlemspartierne. Enhedslisten kunne fx lave fælles møder med de andre skandinaviske partier.

Hvad med socialismen og det aktive folk?

Forordet til ELA’s politiske grundlag definerer partiets politiske arbejde. Og det lader noget tilbage at ønske.

Jeg synes, det er mærkeligt, at ordet ”socialisme” ikke bliver brugt – kun det mere vage ”et alternativ til kapitalismen.”

Så fortsætter teksten med formuleringen: ”Vi stræber efter at regere i de menneskelige interessers navn.” Det er altså partiet, der skal regere for folket.

Det er tankevækkende, at der i forordet ikke står noget om, at folket skal være aktive – eller noget om udviklingen af et bredere demokrati. Partiarbejdet fremstår som et rent parlamentarisk projekt.

Jeg mener, Enhedslisten skal forsøge at få forbedret dette grundlag.

Hvem bliver fulde medlemmer af det nye parti?

Det er kun partier fra lande, der er medlemmer i EU, som kan blive fulde medlemmer af det nye parti. Det er anderledes end i European Left, hvor også partiet ”Retfærdig verden” fra Belarus og SOL fra Tyrkiet har været fulde medlemmer.

Det er efter min mening et tilbageskridt. Det er også et problem, at at partierne skal være ”lovligt registreret i overensstemmelse med deres nationale lovgivning,” fordi der jo eksisterer lande som nægter partier denne ret. Fx Belarus og Tyrkiet, men det kan også ske i Ungarn eller andre EU-lande.

Proceduren for optagelse af nye partier er uklar. På den ene side ønsker ELA at være åben for alle venstre-grønne partier og politiske organisationer i Europa, som er enige med forordet, den politiske platform og formålet med statutterne. På den anden side skal medlemskaber diskuteres og besluttes af ”the board” og ratificeres af ”the general assembly”.

Der står også, at hvis et parti fra et land, der allerede har et parti som medlem i ELA, søger om optagelse, så skal det parti, som allerede er medlem konsulteres om ansøgningen og dets synspunkter inkluderes i dokumentationen.

Her synes jeg, at der er behov for at stramme op, så et parti kan nedlægge veto.

Lad os fx sige, at SF eller Alternativet ønsker at blive medlemmer af det nye parti – og at Enhedslisten ikke synes det er en god ide. Så mener jeg, det er fornuftigt, at Enhedslisten kan sætte foden ned.

Er konsensus en god ide?

En af de væsentligste forskelle på European Left og det nye partisamarbejde, er, at der ikke skal være konsensus i det nye parti.

I realiteten er konsensusprincippet udtryk for, at det er de nationale partier, der er de reelle partier – og at det europæiske parti er et samarbejde mellem selvstændige partier. Dermed er European Left ikke et reelt parti, selv om det er det af navn og efter EU-lovgivningen.

Princippet betyder, at man arbejder sammen om det, man er enige om, og ikke gør noget fælles, der hvor man er uenige. Er Enhedslisten klar til at opgive dette? Det betyder jo, at Enhedslisten risikerer at blive stemt ned. Og selv om Enhedslisten er meget enig med nogle af de andre partier, er der også nogle, det ikke er så enig med. Ved at opgive konsensusprincippet opgiver Enhedslisten noget af sin suverænitet.

Bemærkninger til platformen

Platformen rummer mange smukke ord om den valgplatform, den bygger på, og er vag om ting, hvor der måske er uenighed. Der er ikke et ord om oprustning og militær.

Om Ruslands invasion i Ukraine og Israels folkemord i Gaza hedder det:

”Ruslands invasion af Ukraine og folkedrabet i Gaza, med Israels ulovlige besættelse af palæstinensiske territorier, kræver, at EU konsekvent handler i overensstemmelse med international lov og for fred bygget på retfærdighed. Al besættelse skal afsluttes, og invaderende tropper trækkes tilbage. Støtten til de besatte folk skal styrkes, og stærke målrettede sanktioner mod invaderende magter skal indføres.”

Det er altså kun EU, der bliver nævnt som aktør – ikke et ord om folkelig solidaritet.

Så for at opsummere: Nok er der behov for et nyt europæisk venstrefløjsparti, og det bør Enhedslisten arbejde for. Det mente deltagerne ved mødet i partiets Hovedbestyrelse også. Alligevel mener jeg, at Enhedslistens partitop har taget en forhastet beslutning, at det skulle ske allerede nu.