Enhedslisten-toppens partiskadelige adfærd

I stedet for at engagere sig i dialog vælger flertallet i Enhedslistens hovedbestyrelse at lukke munden på kritikerne med grove beskyldninger og manipulation.

Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted siger, at partiets vedtægter skal overholdes. Det er der ingen tvivl om. Det er ikke her, hunden er begravet. Problemet opstår, når partitoppen konsekvent vælger at fortolke vedtægterne i overensstemmelse med deres politiske synspunkter. Nedenfor følger nogle eksempler.

Hvordan skal principprogrammet fortolkes?

I Enhedslistens principprogram står der, at “Enhedslisten arbejder for en fredelig udvikling i verden gennem dialog, international afspænding og militær nedrustning, herunder afskaffelse af alle atomvåben.”

Men når det gælder Ukraine, fremsætter og stemmer Enhedslistens valgte EU-parlamentariker, Per Clausen, stik imod årsmødets principbeslutning for en resolution, der eskalerer konflikten i Ukraine uden at åbne døren for fredsforhandlinger.

I denne sag satser partitoppen 100 procent på en militær løsning på konflikten. På intet tidspunkt – hverken i Folketinget eller i EU-regi – har de forsøgt at fremme fred i konflikten i overensstemmelse med principprogrammet.

Argumentet lyder som følger: Enhedslisten støtter de besatte nationer politisk, moralsk, økonomisk og også med militære midler. En besat nation har ret til at bruge våben for at befri sig fra besættelsen.

Der er ikke noget galt i dette udsagn, men problemet er, at man ikke er konsekvent. Hvis logikken er, at enhver besat nation har ret til bevæbnet kamp med hjælp fra Enhedslisten, hvorfor gælder dette princip så ikke for Palæstina? Hvornår har Enhedslisten stillet forslag om, at Danmark og EU skal levere våben til ikke-terroristiske bevæbnede grupper i Palæstina for at bekæmpe den 75 år gamle israelske besættelse?

Enhedslistens elite fortolker principprogrammet på en måde, der tilgodeser det politiske flertal i Folketinget. Dette kaldes dobbeltmoral, og på politisk sprog kaldes det opportunisme.

Medlemsdemokratiets deroute

De egennyttige fortolkninger af vedtægter og regler gælder også for det interne medlemsdemokrati. Det virker mærkeligt, at hovedbestyrelsen og folketingsgruppen vil afholde et ekstraordinært årsmøde, fordi nogle har kritiseret den valgte ledelse og de valgte repræsentanter for svigt i palæstinensernes sag.

Man ønsker at ekskludere de medlemmer, der ikke makker ret, fordi de har udtalt sig til pressen. Kritikken skal holdes internt, siger man. Det er igen et godt princip. Men hvis dette er den rette måde at kritisere interne politiske synspunkter på, hvorfor har flertallet i hovedbestyrelsen så lukket alle kanaler for, at et stort mindretal kan tale direkte til medlemmerne?

I virkeligheden handler konflikten i Enhedslisten om, hvordan vi balancerer pragmatisme og idealisme. Den konlikt kan sagtens løses gennem dialog, hvis der er vilje.

Erfaringer fra Dansk Folkeparti viser, at topstyring og eksklusion nærmest fører til partiets opløsning. Enhedslisten bør derfor åbne op for reel dialog og medlemsinddragelse.