Et vindue til fortiden: Landbrugstoppens nazistiske forbindelser

Oven på befrielsen efter anden verdenskrig begyndte kampen mellem fortællingerne om besættelsestiden. Som Information beskrev det i efteråret 1945, blev det straks efter 5. maj betonet, hvordan hele det danske folk var med i kampen mod tyskerne. Den anden fortælling handlede om, hvordan dele af samfundet var gået over stregen og havde bedrevet landsskadelig virksomhed.

I dækningen af den danske kollaboration med Tyskland havde Information i de måneder særligt fokus på organisationen Landbrugernes Sammenslutning (LS) med over 36.000 medlemmer i 1940, som havde forbindelse til de danske nazister i DNSAP og havde beholdt deres pladser i Landbrugsraadets bestyrelse efter befrielsen i 1945.

I løbet af efteråret 1945 bragte Information ikke mindre end syv artikler om LS, hvor det fremgik, at organisationen var anklaget for at samarbejde med den tyske spionledelse. Og at LS-medlemmer kæmpede for at beholde deres bestyrelsesposter i landbrugets andelsselskaber.

I november 1945 begyndte Information at offentliggøre dele af medlemslisten for den nazistiske forening Nordische Gesellschaft, som avisen omtalte som ”værre end nazisterne”. Medlemmerne kom fra samfundets top i skikkelse af bankdirektører, grosserere, fabrikanter, adelige, overlæger og lignende, sammen med en del kultur­personligheder. Midt i kampagnen – og efter at blot 25 ud af over 200 navne havde set dagens lys – blev listen hemmeligstemplet af PET, og Information indstillede afsløringerne. Forklaringen var, at hvis man nævnte alle, der gjorde det, ville det føre for vidt.

I dag – 78 år senere – viser en gennemgang af det genåbnede arkiv i Rigsarkivet, at dele af den danske landbrugselite var medlemmer af den nazistiske forening indtil det sidste. Vi får nok aldrig at vide, hvem der beordrede hemmeliggørelsen. Men fortællingen om dansk landbrug som sobert, hæderligt og fornuftigt i tilgangen til den tyske besættelse havde vundet.

Nordische Gesellschafts medlemsliste fundet

I november 1945 sendte en tidligere sekretær i Nordische Gesellschaft den fulde liste over medlemmer i foreningen til Information. For avisen var der tydeligvis tale om en stor historie, som anskueliggjorde – hvor stærk den tyske infiltration var i borgerskabet.

Avisen beskrev selskabet som et forum, hvor medlemmerne stiltiende kunne samarbejde med tyskerne uden presseomtale, fordi foreningen havde eksisteret længe inden krigen. Foreningen var mere eller mindre kendt som en uskyldig ”nordisk kulturforening”. 

Vi ved også, at den sidste person, der fik sit medlemskab afsløret, var greve Christian Maria Holstein-Løvenørn, som i 1924 havde fået kongelig resolution på navnet Løvenørn.

Var listen ikke blevet hemmeligstemplet, var det kommet frem, at lederen af det højreekstremistiske parti Bondepartiet, godsejer Axel Hartel også var medlem af Nordische Gesellschaft og forblev medlem af foreningen indtil den bitre ende.

Det var også kommet frem, at præsidenten for Landbrugsrådet og Den Danske Landmandsbank ligesom Bondepartiet havde fortsat medlemskabet af foreningen indtil 1945. Det samme havde godsejeren Peter Johannes Busky Neergaard fra godset Louisiana ved Humblebæk.

Ikke bare en nordisk kulturforening

Nordische Gesellschaft – som havde medlemmer over hele det besatte Vesteuropa – forsøgte efter Europas besættelse at skabe et billede af sig selv som en ”kulturforening”. Den var dog alt andet.

Ganske vist udgav selskabet historiske artikler om Tordenskold, om norske træhytter, germanske-nordiske forbindelser gennem tiderne og af historiske, nederlandske vindmøller og Kronborg med tyske soldater.

I foreningens blad var der også reklamer for danske erhvervsprodukter. Ud over billeder af smukke smykker og designs fra Georg Jensen var der fotos af danske svin og dansk kvæg med en historie om, at Tyskland havde stået parat til at hjælpe den danske landbrugseksport, da englænderne indførte handelsembargo, som havde ramt den danske landbrugseksport hårdt. For dansk landbrug betød besættelsen da også en nærmest umættelig efterspørgsel som Nazitysklands spisekammer – hvor det danske landbrug stod for ca. 10 procent af den tyske fødevareforsyning.

Men det hele var nøje doseret med artikler om den nye germanske orden i Europa efter den forventede tyske sejr. Her var dansk erhvervsliv og dansk landbrug også tiltænkt en rolle. Der var taler af Hitler, den norske nazist Quisling, artikler om den tyske nazist Erik Koch, som i 1948 blev dømt for mordene på over 400.000 polakker.

Der var fotos af den tyske invasion af Østeuropa og reklamer for at blive SS-frivillig ved østfronten. Foreningens protektor var Alfred Rosenberg. Han blev i 1947 dømt til døden ved Nürnbergprocessen for folkemord på jøder i det besatte Østeuropa. 

Landbrugsdiskussionen der blev væk

Kunne Informations historier i november og december 1945 have ført til en diskussion om, hvorvidt landbrugets top befandt sig på den forkerte side af historien ved krigens afslutning?

Befolkningen og erhvervslivet i de besatte områder i Vesteuropa var ofte nødt til at have vanskelige og ukomfortable relationer med den tyske besættelsesmagt for at overleve. I Danmark førte regeringen som bekendt samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt i krigens første år. Derfor er det vigtigt at forstå, at samarbejdet med den tyske besættelsesmagt skete i store dele af befolkningen.

Medlemslisten vidner dog om, at landbrugets top endog meget velvilligt samarbejdede med nazisterne. Samarbejdet foregik hverken modvilligt eller fodslæbende, som datidens mytologi mente, og det er måske årsagen til, at medlemslisten aldrig blev offentliggjort.

Medlemskabet af en nazistisk forening med krigsforbrydere i spidsen viser, at danske landbrugsorganisationer ikke ligefrem var tynget af moralske overvejelser om en fremtid under tysk overherredømme. Selvom medlemskabet jo heller ikke nødvendigvis betød, at de var nazister.

Over hele det tidligere besatte Vesteuropa aftog debatten om erhvervslivets samarbejde med nazisterne hurtigt efter befrielsen. Nu måtte man se fremad og starte genopbygningen af landets økonomi, hvor erhvervslivet jo havde en vigtig rolle.

Som Information beskrev dansk landbrugs situation få uger efter afslutningen af medlemslisten: Under krigen har andre erhverv lært at påskønne værdien af et produktionskraftigt landbrug. Dengang var by og land ikke modstridende parter, men solidarisk i fælles kamp.

En sådan gensidig forståelse og respekt mellem de forskellige erhverv er påkrævet for at klare de store problemer af såvel udenrigspolitisk som indenrigspolitisk karakter, vi er stillet overfor ved det første årsskifte efter befrielsen. 

Det Blinde Øje anno 1945

I sin bog Det Blinde Øje peger Mathilde Walter Clark på, at det sprog, vi i dag bruger om landbruget, er sentimentalt og arvet fra en virkelighed for flere generationer siden. Det har haft konsekvenser for den skandaløse minksag og den måde, dansk landbrug får adgang til at fortsætte med at påvirke miljøet og naturen langt mere, end naturen kan holde til.

Clark forklarer, hvordan begreber som slægtsgården eller generationers værk ikke længere stemmer overens med virkeligheden ude på landet: de enorme industrikomplekser som det kræver droner at fotografere i deres helhed, repræsenterer den videst mulige afstand til den pastorale idyl, hvor bedsteforældre cyklede rundt med deres spande. 

Denne idealisering af landbruget er ikke ny. Det viser sagen om, at Information valgte at hemmeligholde den fulde liste over medlemmerne i Nordische Gesellschaft.

Dagbladet Information startede med at udgive et hav af kritiske artikler om den danske landbrugstop med risiko for at afsløre nogle af disse personers nazistiske tilhørsforhold. Efter kort tid standsede avisen publiceringerne under forsonende tale om det fælles bedste for nationen. Den beslutning må have passet den danske landbrugstop – og sikkert også andre i datidens politiske og økonomiske elite – rigtig godt.