Willem Bastiaan Tholen: Slagtehuset (ca. 1931)
8 min. læsetid

Danmark har besluttet at gå ind på Belgiens side i en sag ved EU-domstolen – som handler om medlemsstaternes ret til at forbyde religiøse slagtninger uden bedøvelse. »Regeringen anser det for væsentligt, at et generelt krav om bedøvelse forud for slagtning fortsat kan opretholdes, idet forudgående bedøvelse er nødvendig for at sikre et højt niveau af dyrebeskyttelse,« lyder det fra miljø- og fødevareministeren, som får støtte fra såvel et flertal i Folketinget som Dyrenes Beskyttelse


Af Kim Kristensen

EU-Domstolen kan nu stille spørgsmålstegn ved det danske forbud mod religiøs slagtning uden forudgående bedøvelse.

Det skyldes, at en række muslimske og jødiske organisationer i Belgien har krævet landets lignende forbud ophævet med henvisning til ’Den Europæiske Unions Charter om de grundliggende rettigheder’, som sikrer religionsfrihed. Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) skriver i et notat til Folketingets miljø- og fødevareudvalg, at Danmark derfor går ind i sagen på Belgiens side ved at afgive et såkaldt indlæg til EU-Domstolen.

»Regeringen afgiver indlæg i sagen, da EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål kan have betydning for opretholdelsen af det danske krav om, at slagtning af dyr efter religiøse ritualer skal foregå med forudgående bedøvelse,« skriver Mogens Jensen.

Kravet om forudgående bedøvelse ved rituel slagtning blev indført i 2014 og er begrundet i hensynet til dyrebeskyttelse på aflivnings-tidspunktet. Selv om slagteformen på det tidspunkt faktisk ikke blev anvendt i Danmark, indførte daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) kravet med henvisning til, at der indimellem var efterspørgsel efter slagtning uden bedøvelse – og at han ville »være helt sikker på, at det ikke kommer til at ske i Danmark«.

Forbuddet blev dengang kritiseret af organisationen Danish Halal, der repræsenterer 53 muslimske foreninger, og Det Jødiske Samfund i Danmark. Begge organisationer mente, at det netop var et indgreb mod religionsfriheden.

»Regeringen anser det for væsentligt, at et generelt krav om bedøvelse forud for slagtning fortsat kan opretholdes, idet forudgående bedøvelse er nødvendig for at sikre et højt niveau af dyrebeskyttelse,« skriver miljø- og fødevareministeren i dag. »Regeringen er overordnet enig i den flamske og vallonske regerings (to af de regionale belgiske regeringer, red.) synspunkter i forelæggelses-kendelsen«.

Belgisk sag

Love i de europæiske lande og forordninger i EU kræver, at dyrene bedøves, før de slagtes – for at gøre processen mere nænsom. For større dyr betyder det en boltpistol, som skyder en metalstang ind i dyrets hjerne ved hjælp af trykluft; for fjerkræ betyder det som regel et elektrisk stød (dyr kan også bedøves med gas).

Slagtning efter de jødiske kosher- og de muslimske halal-forskrifter (dhabihah) kræver dog, at dyret er ved godt helbred … og det udelukker ifølge religiøse autoriteter bedøvelse. Dyret skal også dræbes med et enkelt snit i halsen, som skærer de store blodårer over.

De fleste europæiske lande og EU tillader religiøse undtagelser fra reglen om bedøvelse. Men fra årsskiftet sluttede Belgien sig til gruppen af lande, der ikke levner plads til undtagelser. En gruppe som ud over Danmark blandt andet omfatter Sverige, Norge, Island, Finland, Grækenland og Slovenien.

Når den belgiske forfatningsdomstol har forelagt spørgsmålet for EU-Domstolen, skyldes det, at muslimske og jødiske foreninger har anlagt en sag ved domstolen med påstand om annullering af det nationale dekret, som forbyder slagtning uden forudgående bedøvelse. EU’s såkaldte aflivningsforordning giver nemlig ganske vist medlemsstaterne mulighed for at vedtage nationale regler – der har til formål at sikre en mere omfattende dyrebeskyttelse på aflivningstidspunktet end den, som følger af forordningens regler om rituelle slagtninger.

– Men giver forordningen også staterne mulighed for at indføre et krav om bedøvelse af dyr forud for slagtning, som også gælder for slagtning efter religiøse ritualer? Og vil en sådan mulighed i givet fald være i strid med reglerne om religionsfrihed og ligebehandling i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

Sagsøgerne mener således, at det belgiske forbud krænker religionsfriheden, idet det gøres umuligt for jødiske og muslimske troende – dels at slagte dyr i overensstemmelse med forskrifterne i deres religion, dels at skaffe sig kød fra dyr, der er slagtet i overensstemmelse med disse religiøse forskrifter. Og endelig mener de, at forbuddet er i strid med lighedsprincippet og princippet om ikke-forskelsbehandling, som garanteret i charteret, idet personer – der afliver dyr i henhold til særlige slagtemetoder foreskrevet i et religiøst ritual – uden saglig begrundelse behandles forskelligt fra personer, der afliver dyr under jagt eller sportsfiskeri.

EU-domstolen udfordrer nu den danske lovgivning på spørgsmålet om, hvorvidt man må foretage religiøse slagtninger af dyr uden bedøvelse. Foto: Court of Justice of the European Union

Politiske reaktioner

I Danmark støtter både et flertal i Folketinget og Dyrenes Beskyttelse miljø- og fødevareministerens beslutning om at gå ind i sagen ved EU-Domstolen på Belgiens side.

»Det er godt, hvis ministeren har tænkt sig at gå ind i sagen og forsvare den danske praksis, idet det er vores holdning, at dyr ikke skal aflives uden forudgående bedøvelse,« siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse og præsident i Eurogroup for Animals.

Den samme opfordring til Mogens Jensen kommer fra såvel Venstre som Dansk Folkeparti. »I Danmark er reglerne, at der sker bedøvelse forud for slagtning og det forventer jeg vil fortsætte uændret,« siger Venstres dyrevelfærds-ordfører, Erling Bonnesen. Mens Dansk Folkepartis fødevareordfører, Lise Bech, kalder det mest »humant« at bedøve dyr før aflivning.

»Jeg kan ikke tro, at EU-domstolen vil lave det om,« siger Lise Bech. »Det vil være dårlig dyrevelfærd, hvis bedøvelse inden aflivning forbydes. Oftest går EU ind for, at dyrevelfærden i EU øges. At undlade bedøvelse af religiøse grunde(,) vil give dårligere dyrevelfærd, og det kan ingen forsvare. Allerhelst så jeg, at import af kød fra dyr, der er slagtet uden bedøvelse, blev forbudt«.

EU-Domstolen

Skønt det under forhandlingerne om den kuldsejlede Forfatningstraktat i 00’erne blev foreslået, at EU’s nye traktatgrundlag skulle have en udtrykkelig henvisning til Europas kristne arv – eller en kristen bias – har Unionen aldrig haft kompetence til at regulere religiøse forhold. Religion og religiøse hensyn er dog begyndt at fylde mere ved EU-Domstolen, for selv om EU på den ene side altså ikke har denne kompetence – og skal respektere religiøse organisationers status – så har religiøse organisationer på den anden side ikke carte blanche til at gøre indgreb i EU-rettigheder.

Senest afgjorde EU-Domstolen i februar, at en bestemt type halalmærket, fransk oksekød ikke kunne markedsføres med EU-logoet »økologisk landbrug«. Den største del af halalslagtning i EU i dag foregår med bedøvelse, men den konkrete slagtemetode i Frankrig skete uden bedøvelse. Foreningen OABA mente derfor, at produktionsmetoden ikke levede op til de høje dyrevelfærds-standarder, der kræves for økologisk produktion. Domstolen gav OABA ret og fastslog, at selv om rituel slagtning uden bedøvelse undtagelsesvist er tilladt af hensyn til religionsfriheden, så er denne slagtemetode ikke lige så effektiv til at undgå smerte og mindske psykisk belastning og lidelse hos dyr – som slagtning efter forudgående bedøvelse.

Selv om halalslagtning uden bedøvelse ikke er forbudt, er det altså ikke tilladt at anvende EU-logoet for økologisk produktion, når man bruger denne slagtemetode.

EU-domstolen
Domstolen har sæde i Luxembourg, og er EU’s dømmende magt. Den har det sidste ord i spørgsmål om fortolkningen af EU-retten, dvs. af EU’s traktater og EU-lovgivningen.

Dens primære opgave er at sikre, at EU-retten overholdes, fortolkes og anvendes på samme måde i hele EU, uanset hvilket land en juridisk problemstilling er opstået i.

Domstolen har gennem tiderne – navnligt i 1960-1970’erne – spillet en afgørende rolle for udviklingen af EU-samarbejdet, selvom den befinder sig uden for ‘lovgivnings-trekanten’, bestående af Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

Domstolen er blevet kaldt både aktivistisk, politisk og dynamisk dynamisk. Der findes ikke en international institution, som kan sammenlignes med EU-Domstolen, når det kommer til indflydelse på tværs af de nationale lovgivningsbestemmelser

Kilde: Folketingets EU-oplysning

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har bl.a. skrevet bogen “Bare kald mig Lene” om Lene Espersen.