Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
16. november. 2022

Anmeldelse: Europas nye jerntæppe

Med Putins invasion af Ukraine ligner det, at et nyt jerntæppe er ved at gå ned gennem Europa. Men problemstillingen er slet ikke ny, for det nye jerntæppe gik allerede ned efter Sovjetunionens opløsning. I sin nye bog tager journalist og forfatter Thomas Ubbesen pulsen på en række lande i Østeuropa, der giver en tiltrængt stemme til Ruslands nabolande.

Ukrainsk grænsevagt ved grænsen til Belarus og Polen. Foto: Gleb Garanich

Thomas Ubbesen og hans kone, journalist Anne Haubæk, er de nysgerrige rejsende, der vil forstå den aktuelle dagligdag hos Ruslands naboer. Alle de mennesker, der lever med frygten om en invasion af bjørnen fra øst. Ubbesen og Haubæk har taget turen fra Norge over de baltiske lande til Ukraine langs med det, Ubbesen kalder det nye jerntæppe i Europa.

Det er en velskrevet og aktuel rejseroman med skildringer af den politiske virkelighed og dagligdagen i Europas grænseland til Rusland. En dagligdag som vi hører meget lidt om, og som vi kun kan tænke os til.

Med Ruslands angrebskrig i Ukraine i kulisserne, begiver Thomas Ubbesen sig afsted fra Ishavet ved Kirkenes i Nordnorge til Odessa i Ukraine for at undersøge hverdagen hos Ruslands naboer. Undervejs møder han b.la. landmænd, fine damer, præster, journalister, og militærfolk. Fælles for dem alle er historier om en tilværelse af tiltagende frygt og mistro for et Rusland, der stadig tydeligere og tydeligere markerer drømmen om at genskabe et russisk imperium.

Ubbesen beskriver medrivende, hvad folkene i grænselandet tænker om russerne – også de russiske mindretal i Estland, Letland og Moldova. De er bange – og krigen i Ukraine er for mange et deja-vu, noget de aldrig ville have troet, de skulle komme til at opleve igen som nationer. Som lettiske Inga beskriver det: ”Min øjeblikkelige indskydelse den morgen, da nyheden om invasionen kom, var faktisk: Hvor skal jeg flygte hen? Skal det være ad søvejen? Måske er det endda den eneste mulighed, hvis russerne rykker ind fra øst og etablerer forbindelse til deres Kaliningrad-enklave ved Østersøen?”.

Nyt ideologisk jerntæppe

Problematikken er dog ikke ny. Der er ikke – med undtagelse af Norge og Finland – tale om et nyt jerntæppe i Europa. Det opstod allerede efter kommunismens fald og Sovjetunionens opløsning i 1991, og især efter Vladimir Putins vej til magten i 1999,er der gradvist blevet bygget et idémæssigt og politisk jerntæppe. Det var mellem estere, lettere, litauere, polakker, moldovere og ukrainere på den ene side og russerne på den anden. Den udvikling er bekræftet i meningsmålinger af f.eks. polakkernes opfattelse af russere og Rusland i lyset af Ruslands brutale krige i Tjetjenien. Det blev især særligt tydeligt efter Ruslands invasion i det østlige Ukraine i marts 2014.

I modsætning til forholdet mellem Polen og Tyskland, hvor en forsoningsproces blev kickstartet af Willy Brandts knælen foran mindesmærket for opstanden mod den tyske besættelsesmagt i Warszawas jødiske ghetto i 1943 – kom der aldrig nogen forsoning mellem Rusland og de lande, som Sovjetunionen havde holdt i et jerngreb og begik ufattelige forbrydelser imod både før og efter Anden Verdenskrig.

Historien om Molotov-Ribbentrop pagten, hvor Nazi-Tyskland og Sovjetunionen i 1939 delte Øst-og Centraleuropa mellem sig, blev ved med at blive genfortalt i estiske, lettiske, litauiske og polske familier- også efter 1991.

Mange russere opfatter Rusland som et imperium, der er i sin fulde ret til at stræbe efter fortidens storhed, og Rusland har aldrig gjort op med fortidens forbrydelser mod andre folkeslag.

Den tjekkiske systemkritiker og senere præsident, Vaclav Havel, udtrykte denne tænkning meget præcist: ”Jeg tror, at der efter mange århundreder er en slags russisk problem: At Rusland ikke ved nøjagtigt, hvor landet starter, og hvor det slutter”.

Ligeledes har Putin siden sin skelsættende tale under en sikkerhedskonference i München i 2007 ikke lagt meget skjul på, at han havde imperialistiske idéer om at indlemme de lande, som Ubbesen besøger – i en russisk interessesfære. Talen blev i øvrigt af mange i Vesten slået hen som en russisk ”indenrigspolitisk markering”. Helt åbenlyse blev Putins intentioner dog i 2014, da han sendte russiske styrker ind i Ukraine og annekterede Krim.

Oversete advarsler

Gennem de seneste 30 år og især efter 2014 kom der gentagne advarsler fra politikere og kommentatorer i Øst- og Centraleuropa til Vesten om, at man med Putin i spidsen havde med et aggressivt og ekspanderende Rusland at gøre. Putin kunne true fred og stabilitet i Europa, og man begyndte at øge militærbudgetterne.

“Hvis der er noget, som for alvor berettiger Thomas Ubbesens bog er det, at den gør stemmerne fra grænselandene til Rusland tilgængelige og relevante.”

Men i vestlige (og danske) medier var der langt mellem artikler, som italesatte bekymringerne fra vores naboer i Øst. I stedet fortsatte man også fra politisk hold med at øge samhandelen med Rusland i et forfejlet håb om ”Forandring gennem samhandel”. Og selv i dag findes der stemmer i den offentlige debat om, at hvis jerntæppet i Europa bliver en realitet, lever vi nok med det, som vi gjorde under den Kolde Krig.

Hvis der er noget, som for alvor berettiger Thomas Ubbesens bog, er det, at den gør stemmerne fra grænselandene til Rusland tilgængelige og relevante. Krigen i Ukraine har ændret danskernes hverdag. Vi mærker alle konsekvenser som f.eks. energikrise, og krigen fylder stort set dagligt i medierne. Med Ubbesens rejse og historierne fra folkene i grænselandet kommer den virkelighed, som mange har levet med i årevis, tættere på – og så undgår vi måske, at de går helt i glemmebogen, som under Den Kolde Krig. Så vi bedre forstår og i højere grad værdsætter, at kampen i grænselandet mod øst er en kamp for den vestlige civilisation. For det er det, der er på spil nu, ikke bare for vores østlige naboer og alliancepartnere i NATO og EU. Men også for os i Danmark. 

Thomas Ubbesen: I Skyggen af det Nye Jerntæppe – møder med Ruslands Naboer fra Ishavet til Sortehavet, Gyldendal 2022, 260 s. Vejl. pris 299 kr.


Om skribenten

Lars H. Nielsen

Lars H. Nielsen

Uddannet maskinsnedker (1992) og industritekniker (2002). Forfatter til jubilæumsskriftet “Vi har bygget på Vestegnen i 100 år” . Finanskritisk aktivist på Twitter. Blogger i gruppen "Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit. Læs mere

Om skribenten

Frederik Hoedeman

Frederik Hoedeman

Frederik Hoedeman, født 1970 , er  1. suppleant til Byrådet for SF-Gladsaxe og har været medlem af bestyrelsen i SF-Gladsaxe siden 2015. Cand.mag. i Østeuropastudier, og har igennem en årrække ledet demokratiprojekter over hele Øst-og Centraleuropa. Derefter har fokus været på civilsamfundsprojekter og miljø og klima i både stat og NGO'er, men interessen for Danmarks østlige naboer er helt intakt og levende. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER