Fald i kriminelle udlændinge

Ny opgørelse fra justitsministeren afslører et fald på en tredjedel i antallet af sigtelser mod omrejsende kriminelle. Lektor i kriminologi giver flere forklaringer på faldet.

Af Kim Kristensen

De fylder måske meget i mediebilledet: De såkaldte “omrejsende kriminelle”, eller udlændinge uden fast tilhørsforhold til Danmark, som begår kriminalitet her i landet.

Men faktisk fylder de mindre og mindre i kriminalstatistikken. Det afslører en opgørelse fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Folketingets retsudvalg.

Hvor gruppen således i første halvår af 2015 tegnede sig for 5834 sigtelser, (hvilket udgjorde 10,9 procent af det samlede antal) var dette tal i andet halvår af 2018 faldet til 4040 (eller 6,8 procent).

Faldet kommer efter, at både politikere og politiet de senere år har fokuseret på netop at mindske den kriminalitet som begås af omrejsende kriminelle grupper og øge sidstnævntes evne til at opklare den kriminalitet, de begår – herunder ikke mindst indbrudskriminalitet.

Hverken SF, De Radikale eller Alternativet har besvaret Solidaritets henvendelser. Enhedslisten har ikke ønsket at kommentere tallene, mens Dansk Folkeparti til gengæld er begejstrede.

»Det er glædeligt, hvis der er tale om en reel nedgang i udenlandske kriminelles aktivitet i Danmark,« siger Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Kofod. »Det har vi tørstet efter! I disse år forsøger vi at styrke politiet markant, så risikoen for at blive snuppet for kriminalitet bliver større.« 

I 2016 viste en analyse således, at netop straffelovssigtelser mod og straffelovsafgørelser om udlændinge uden fast ophold i Danmark var eksploderet i perioden fra 2000 og frem til 2014. En stigning som faldt sammen med EU’s østudvidelse og udvidelsen af Schengenområdet.

Selve østudvidelsen i 2004 havde ganske vist haft en begrænset effekt, viste analysen, men Bulgariens og Rumæniens indtræden i EU-samarbejdet, og Schengenområdets udvidelse ved årsskiftet mellem 2007 og 08 havde til gengæld haft en effekt. De mange flere sigtelser og domme i perioden stod udelukkende for østeuropæernes regning, hvilket naturligvis underbyggede antagelsen om en sammenhæng med udvidelserne af EU og Schengenområdet.

Lektor ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, Peter Kruize, som stod for analysen, er i dag ikke overrasket over faldet i justitsministerens opgørelse.

»Der kan være flere mulige forklaringer, men det kræver en analyse til at afklare hvilken forklaring eller hvilke forklaringer holder stik,« siger Peter Kruize.

Peter Kruize peger dog på flere af slagsen: Nemlig indførelsen af grænsekontrollen i 2016, flere udvisninger, en større indsats af politiet – og endelig, lidt teknisk, en bedre registrering af sigtelserne (i hans undersøgelse var der en del sigtelser af den samme gerningsmand for en stribe forhold, som hørte under ét sagskompleks).

Peter Kruizes analyse viste samtidig, at sigtelserne dengang oftest handlede om såkaldte ejendomsforbrydelser. I 2014 faldt 92 procent af alle sigtelser for straffelovskriminalitet inden for denne kategori. Halvdelen af disse ejendomsforbrydelser drejede sig om tyverier, mens indbrud det år tegnede sig for 18 procent. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Pape Poulsen eller Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, til undersøgelsen.