Folkemødet er ikke (kun) en lukket fest. På Folkemødet er der mere plads til politisk fordybelse end resten af året

Folkemødet lignede sig selv i år. Eller det vil sige – det lignede sit gamle selv fra før aflysning og semi-aflysning i coronaens skygge. Og det er altovervejende en god ting at folkemødet er tilbage. For når folkemødet er bedst, er det en af de mest livsbekræftende aktiviteter i den danske politiske kalender.

På folkemødet kan de skæve, spændende og vigtige debatter finde sted i det åbne rum. Her kan mange forskellige interessenter mødes.

Men er folkemødet ikke bare scient.pol’ernes sommertræf, DJØF’ernes Distortion og finanselitens fredagsbar? Er folkemødet ikke bare ond lobbyisme med en hyggelig indpakning af pensionister og ungdomspolitikere?

Det kan man da godt kalde det, hvis man insisterer på at se på det negative. For der findes lukkede fester og arrangementer for eliten – men altså – det gør der jo altid, hele året. Der er det bare mere Nordsjælland end Nordbornholm, der lægger lokation til. Det unikke ved folkemødet er alt det andet, som også findes.

For det første tænker jeg på alle de små organisationer, som – med eller uden eget telt – får mulighed for at være med til at sætte en dagsorden og præge samfundsdebatten.

For det andet gælder det de ærlige samtaler i et åbent rum om store samfundsudfordringer. De samtaler har det svært i en tid, hvor mediernes krav om korte citater trumfer det velgennemtænkte indlæg.

Og for det tredje formår Folkemødet at koble faglige eksperter, almindelige borgere med relevante erfaringer og politiske magthavere. Deres fælles samtale fører til noget mere interessant, end de hver især kunne komme frem til.

Debatter om retskrivning og atomkraft

Som eksempel på det første vil jeg fremhæve Den Danske Sprogkreds. Det er en lille organisation, der har den – i mine øjne tossede – holdning, at Dansk Sprognævn skal bruge mere tid på at fortælle os danskere, at vi bruger sproget forkert.

De var taget afsted med selvudgivne bøger, et tætpakket program af oplæg og debatter samt et telt, hvor deres bestyrelsesmedlemmer hele tiden var klar på en snak. Det er et fremragende eksempel på, hvordan folkemødet giver Foreningsdanmark en mulighed for at melde sig ind i debatten.

Som eksempel på en debat om de store samfundsudfordringer vil jeg fremhæve de danske ingeniøruddannelsers Q&A om atomkraft. Her delte forskere deres viden og uenighed omkring fremtidig brug af atomkraft i Danmark, Europa og Verden.

Debatten var fyldt med nuancer og saglige argumenter. Der var meget langt fra den splittende debat på Facebook til det, man kunne opleve lørdag formiddag i Allinge.

Stofbrugeren Emil, ungdomskonsulenten Morgan, professoren Noemi og den tidligere statsminister Poul

Mange debatter lykkedes heldigvis med det at koble eksperter med politikere og almindelige borgere. Jeg husker især to. Fødevareforbundet NNF havde arrangeret en debat om unges trivsel. Her var fokus på, hvordan praktiske uddannelser kan noget særligt i forhold til at samle nogle unge mennesker op, som har svært ved at samle sig selv op.

Her bidrog den tidligere stofbruger Emil, ungdomskonsulenten Morgan, professoren Noemi og den tidligere statsminister Poul med hvert sit perspektiv og bidrog til, at lytterne i teltet gik klogere derfra. Det samme var tilfældet da BL – Danmarks Almene Boliger og Dansk Arkitektur Center debatterede parcelhuset med inddragelse af både en arkitekt, en forfatter, en direktør og en forsker.

Folkemødet giver mig inspiration til politisk arbejde. Både ved at radikalisere mig og ved at få mig til at se nuancer. Derfor vil jeg anbefale alle politisk og samfundsmæssigt interesserede, der har et par fridage, til at tage med på Folkemødet næste år. Jeg glæder mig i hvert fald.