Fortsætter bulldozerne deres færden på trods af en ny regering?

Under valgkampen i forbindelse med folketingsvalget i 2022, var der valgdebat i Frydenlund beboerhus i det vestlige Århus. Der var helt proppet med mennesker, som ville høre politikernes holdninger, og hvorfor vi skulle stemme på dem. Det var især spændende at høre repræsentanten fra Moderaterne, som nu er nyvalgt til Folketinget, Tobias Elmstrøm Grotkjærs holdninger til integration. For som han sagde – så havde partiet ikke nogen holdning til det, så han ville bare komme med sin mening.

Jeg spurgte om partiets holdning til ”ghettoloven”. Den havde partiet ingen holdning til endnu, sagde han. Lidt underligt i forhold til, at hans partiformand, Lars Løkke Rasmussen, lagde grundstenen til Parallelsamfundsloven med sin nytårstale, i 2018, hvor han snakkede om ”huller i Danmarkskortet”, ”parallelsamfund”, ”og områder, hvor mange mennesker med de samme problemer er klumpet sammen uden at tage ansvar og deltage i samfundet.”

Men det har partiet åbenbart ikke en holdning til længere. Man kan så foranlediges til at tro, at Moderaterne og hermed Lars Løkke Rasmussen mener det samme, som da han var formand for Venstre? Men på Moderaternes hjemmeside står der ikke mange ord om bolig- eller integrationspolitik, og i regeringsgrundlaget, står der blot, at de ønsker ”den blandede by”. Altså en af de mest brugte sætninger, når vi snakker Parallelsamfundsloven.

Hvem er den blandede by?

Ifølge politikerne er den blandede by nemlig ikke det boligområde, som jeg bor i. Eller for den sags skyld Vollsmose, Mjølnerparken eller et af de mange andre almene boligafdelinger, der figurerer på den forhadte ”ghettoliste”, som nu har fået et pænere navn – men ikke et pænere indhold.

I Almen Modstand siger vi altid, at vi er den blandede by. Ingen andre steder i Danmark, bor der så mange forskellige nationaliteter og kulturer, som i de, af politikerne forhadte, almene boligområder. Gellerup alene har 80 forskellige nationaliteter!

Fortsætter de bare det samme?

Når jeg nu ikke kan læse noget i regeringsgrundlaget om Parallelsamfundsloven, så må jeg gå ud fra, at loven og implementeringen af den bare fortsætter, som om intet er hændt.

Som om der ikke er en ny virkelighed, hvor Mjølnerparken-beboeres sag er røget til EU-domstolen, og hvor beboerne i Gellerup gør indsigelser mod opsigelserne af deres hjem. For i Gellerup og Mjølnerparken bliver beboerne bare opsagt, selvom der er retssager på vej. De bliver tromlet ned af lovtekster og bulldozere, og de sidder tilbage og føler sig ignoreret af de politikere, der skal repræsentere alle borgere i Danmark, og ikke kun dem de kan lide.

De to blokke i Gellerup, der skal være tomme den 1. februar, så nedrivningerne kan begynde, er næsten blevet tømt. Tilbage er kun få standhaftige beboere, der tør at gøre indsigelser og tage kampen mod boligforeningen. Der var ikke meget fokus på dem under valgkampen. Kun få kandidater på venstrefløjen fokuserede på det. Beboerne er blevet glemt. Politikerne virker ligeglade. Som det lyder i en gammel TV2-sang. ” De kan gøre, hvad de vil, bare ikke her.”

Jeg forstår godt, at nogen bare giver op og flytter. Det er svært at kæmpe mod systemet. Især når man føler, at ingen er på vores side.

Må 2023 være året, hvor beboerne får retfærdighed og oprejsning. Vi er mange, der støtter dem i deres kamp.