Gør første maj til national fridag

For min skyld kunne de godt tage store bededag fra os. Jeg er ikke nogen fan af hverken gud eller den kongemagt, som i sin tid indførte dagen. For at fjerne en masse andre helligdage, vel at mærke. Jeg har heller aldrig fattet det der med hveder. Krydderboller bliver ikke nogen sindsoprivende spise, bare fordi det er en fredag i maj.

Men er der noget, befolkningen ikke har brug for, er det at arbejde mere. Så hvis man skal fjerne en fridag, må man indføre en anden. Og hvorfor ikke første maj?

For det er hverken gud eller kongemagt, der har skabt de elementer i Danmark – og for den sags skyld i resten af verden, der er værd at samle på. Hvem har sænket arbejdstiden, hævet lønnen, givet arbejdere rettigheder? Hvem har sørget for, at vi kan holde ferie eller blive syge? Hvem har sørget for, at man kan gøre sit bedste for at give sit barn en ordentlig start på livet?

Det har arbejderbevægelsen. Det har vi. Og vi er ikke færdige endnu – vi har stadig en verden at vinde. Socialismen er egentlig et befrielsesprojekt. Vi kæmper for den reelle frihed; ikke den frihed fra skattebetalinger, som lader til at være de borgerliges frihedsprojekt. Vores befrielse stikker langt dybere.

Socialisme er frihedskamp

Som socialister kæmper vi for at få bedre forhold på vores arbejdspladser og tilkæmpe os større indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. Ja, vi kæmper faktisk for at få demokratiseret hele samfundet ved at nedbryde de hierarkiske strukturer i erhvervslivet – og i samfundet generelt.

Vi kæmper også for, at folk kan have et liv ved siden af arbejdet. For at vi selv kan tilrettelægge vores liv.

For en måneds tid siden talte jeg med en fransk jernbanearbejder, der strejkede mod præsident Emmanuel Macrons planer om at hæve pensionsalderen i Frankrig. Han fortalte mig, at deres kamp jo ikke bare handler om penge – det var en kamp for deres liv. For at deres liv skal være i deres egne hænder og ikke i arbejdsgivernes hænder.

Den kamp er også relevant i Danmark, hvor stress er en folkesygdom, og hvor pensionsalderen hæves til, ja, jeg ved det ikke rigtig. Jeg er født i 1986, og selvom jeg endnu ikke glæder mig til pensionen, har jeg opgivet at danne mig et overblik over, hvornår jeg eventuelt kan gå på pension.

Kampen for at være herrer over egen tid har mødt et frontalangreb med regeringens afskaffelse af en af vores ganske få fridage. Det er kun et af de angreb, der igennem de seneste efterhånden mange år er foretaget mod de sejre, som vi har opnået.

Derfor har vi første maj. For at fejre de sejre, vi trods alt har opnået, og for at styrke gejsten for at forsvare dem og kæmpe for flere sejre i fremtiden. Lad mig derfor minde om, hvorfor jeg er socialist, for nogle steder er det åbenbart noget, man er nødt til at forklare.

Selvfølgelig er jeg socialist

Jeg er socialist, fordi jeg kan se rundt i verden og opleve en dødelig fattigdom i det globale syd, hvor den yderste armod lever op og ned ad en ekstrem rigdom. Jeg er socialist, fordi man i lande som USA kan opleve en på sin vis endnu mere ydmygende fattigdom.

Jeg er socialist, fordi jeg ved, at det er socialister, der har skabt de samfundsstrukturer, som stadig er bedre i Norden, end de er de fleste andre steder i verden. Og fordi de strukturer er under angreb.

Man taler meget om det sociale sikkerhedsnet. Det net har været misligholdt i mange år, og hullerne i nettet bliver større og større. Flere og flere falder helt igennem. Uanset om man kalder sig selv for middelklasse, lønmodtagerklasse eller arbejderklasse, må stadig flere se at vejen til armod er blevet kortere, end den har været meget længe.

Den risiko gør folk ængstelige, og angst æder sjæle op. Arbejdsmarkedet udvikler sig til konkurrence mellem arbejdere i stedet for solidaritet mellem arbejdere. Socialismen står for solidariteten mellem arbejdere.

Så ja, vist er jeg socialist. Socialister kæmper for noget bedre. For fremtiden, for vores planet, for mennesket.

Glædelig første maj. Og lad det da endelig være en valgkampssag for venstrefløjen. Indfør første maj som landsdækkende fridag.