Gør op med neoliberale myter om frihandel

Myter om frihandel kan få det til at se ud som, at ”frihandel har gjort fattige lande rige”, og at ”frihandel foregår på en fair spillebane”. Det er en logik, der prøver at skjule det politiske i frihandel og gøre det til apolitisk papirarbejde, der skaber både job, vækst og velstand verden over.

Således har både borgerlige og socialdemokratiske regeringer aktivt støttet EU’s frihandelsdagsorden. Går man argumenterne for frihandel efter i sømmene, viser virkeligheden sig dog at være en anden. Frihandel skaber massiv global ulighed, tilsidesætter hensyn til mennesker og natur, og er dermed alt andet end apolitisk. Vi har derfor brug for en ny handelspolitik baseret på solidaritet og bæredygtighed. 

Frihandel er en falsk præmis for vejen til velstand

Frihandel gør ikke fattige lande rige, ligesom frihandel ej heller har gjort højindkomstlande i det globale nord rige. Det er tværtimod en historisk handelsprotektionisme af vores økonomier og høje toldsatser, der har gjort det globale nord rige – ikke frihandel.

At kræve, at lande i det globale syd sænker deres toldsatser, samt fjerner andre tekniske handelshindringer i frihandlens navn, er derfor blot en måde, hvorpå lande og virksomheder i det globale nord kan tilegne sig lettere adgang til arbejdskraft og ressourcer i det globale syd. Det er hyklerisk politik: Vi maler os selv som verdensøkonomiens frelsere, samtidig med at vi underminerer skatte-/told-indtægterne i det globale syd. Vi gør vores egne økonomier stærke og åbner nationale markeder op, som vi kan dominere.   

Skæv spillebane med en forudindtaget dommer

I lyset af ovenstående, kan man spørge sig selv, hvorfor det globale syd så overhovedet indgår handelsaftaler med det globale nord? Det spørgsmål synes endnu mere nærliggende i lyset af, at frihandel jo foregår på en fair spillebane, så ansvaret for at undgå destruktive handelsrelationer ligger vel hos parterne, der forhandler frihandelsaftalerne?

Frihandel udgør dog alt andet end en fair spillebane. Landbrugsstøtte fra EU til europæiske landmænd gør det muligt for landmændene at eksportere fødevarer til priser, der er lavere end selve produktionsomkostningerne – hvilket udkonkurrerer lokale fødevareproducenter i syd. Derudover har EU designet et toldsystem, hvori eksport af forarbejdede varer til EU er underlagt høje toldsatser, mens uforarbejdede varer kan eksporteres næsten toldfrit. Dette tilskynder fattigere lande til at fokusere på at eksportere råvarer til EU frem for at producere og forarbejde varer til lokalt brug.

EU’s landbrugsstøtte og importtold er således eksempler på politikker, der skævvrider spillebanen mellem nord og syd. Og disse magtforhold kommer i spil, når der skal forhandles handelsaftaler og investeringsaftaler, da regeringer i syd kan blive presset politisk og økonomisk, når de forsøger at forhandle om rammerne i en frihandelsaftale. Derudover må man tage i betragtning, at den politiske magt i mange lande i syd ligger i hænderne på folk, hvis interesser ligger langt fra befolkningens interesser. At politikerne opnår fordele, der gavner deres egen klasseinteresse, er ligeledes en vigtig faktor i, at frihandelsaftaler underskrives af regeringer i syd.

Principper for en solidarisk og bæredygtig handelspolitik

Fælles for lokalbefolkninger i det globale nord og det globale syd er den ulige balance mellem politisk og økonomisk magt, der skabes af frihandel, og som gør det svært for regeringer at føre politik til gavn for mennesker og miljø.

Vi bør og skal derfor omstrukturere vores handelspolitik, så den baserer sig på solidaritet og bæredygtighed. En sådan handelspolitik kan bygge på tre principper om demokratisk selvbestemmelse, mennesker og miljø før profit, samt gentænkning af vækst og udvikling.

Til demokratisk selvbestemmelse hører, at handelspolitik skal bygge på en ligeværdig og inddragende proces, hvori lokale aktører er en del af beslutningsprocessen. For at sætte mennesker og miljø før profit bør handelsaftaler indeholde internationalt bindende reguleringer, der sikrer ordentlige arbejdsvilkår og miljøbeskyttelse til forskel for det nuværende system, der kun beskytter virksomheders ejendomsret og profitinteresser. Til sidst skal vi give slip på økonomisk vækst som det altoverskyggende mål.

Handelspolitikken skal give mening i et klimaperspektiv – ved at støtte lokale værdikæder og liberalisere handel med varer, der bidrager til den grønne omstilling, imens der lægges told på klimaskadelige varer. Fordi frihandel domineres af en økonomisk og politisk magtelite, kan en ændring af handelspolitikken føles umulig. Igen og igen har historien dog vist, at folkelig mobilisering og modstand kan presse politikere.

Lad os derfor sammen stå fast på retten til en handelspolitik, der bygger på solidaritet og bæredygtighed.  

Her finder du Global Aktions rapport om frihandel.

Hvad siger de om frihandel?

“På trods af til tider kaotiske verdenspolitiske tilstande, så er det fuldstændig afgørende, at vi bevarer de gode handelsrelationer både til øst og vest – for det er dem, der har gjort os rige og trygge, og det er dem, der skal sikre vores velfærd i fremtiden”. Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal.

•  Kilde: Lad os takke den åbne verden for at gøre os rige (danskmetal.dk)

“Frihandel og toldfrie varer skaber frihed. Frihed til at handle med dem, du selv vælger. Uanset om de sidder på den anden side af jorden eller i den anden ende af din by, så har du det frie valg til selv at vælge dine samarbejdspartnere uden afgifter eller barrierer, som står i vejen.” Malene Møller Hall, næstformand Liberal Alliance Ungdom, Aarhus.

• Kilde: Frihandel er fair handel | Information

“Det indre marked er en kæmpe succes. Øget handel er en vigtig kilde til at skabe større konkurrence, øget produktivitet og større velstand. Jeg er enig i, at der er store omkostninger forbundet med at have selv små barrierer for fri handel.” Pia Olsen Dyhr som tidligere handels- og investeringsminister.

• Kilde: Danmark kan tjene stort på øget frihandel (berlingske.dk)