Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
15. juni. 2022

Herlufsholms uhyrligheder

Både forargelse og benægtelse har rejst sig efter TV2-udsendelses afdækning af en systematisk voldspræget kultur på eliteskolen Herlufsholm. Noget tyder på, at ydmygelserne af overklassen i de unge år omsættes til den mangel på empati, der ofte præger dem, når de senere i livet indtager de poster i samfundets øverste lag, de var forudbestemt til.

Af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion

Det har vakt furore, at TV2-udsendelsen Herlufsholms hemmeligheder har afsløret, at ældre elever på eliteskolen for det bedre borgerskabs børn udøver et regime af vold og ydmygelser over for de yngre elever, som de ellers i rollen som præfekter skal tage sig af. Udsendelsen har ført til afskaffelse af præfektordningen og flere andre interne tiltag på skolen samt fyring af dens rektor. Alt sammen efter kritik fra bekymrede og chokerede forældre herunder kongelige, der er fast leverandør af elever til skolen, men ellers sjældent offentligt tilkendegiver deres holdninger.

Med tv-udsendelsen gik der hul på en byld, og dokumentationen af de uhyrlige forhold på Herlufsholm kom til at fremstå som en overraskende afsløring, hvilket det ikke burde være. De ældre elevers hårdhændede tugtelse af de yngre har været beskrevet i medierne tidligere. I 1985 bragte DR en radiomontage med titlen Uden straf – ingen skole, der følger livet på Herlufsholm Kostskole Den fulgte lærerne og de unge elever over en længere periode og skildrede, hvordan hierarki og magtforhold var en del af hverdagen på skolen og formede drengene. Også en tv-dokumentar på DR i 2004 fulgte kostskolelivet på Herlufsholm og den strenge disciplin - uden dog at skildre den voldskultur, som TV2-udsendelsen har dokumenteret.

I et indlæg i dagbladet Information i 2004 beskrev en tidligere kostelev på Herlufsholm den undertrykkende og tyranniske adfærd, som præfekterne stod for, ligesom denne adfærd på forskellig vis rygtedes. Også fra udlandet er der beskrivelser af lignende forhold på elitekostskoler.

Ondskab sat i system

Jan Guillou har i romanen Ondskaben der senere er blevet filmatiseret med afsæt i egne oplevelser skildret et kostskoleliv præget af krænkelser og vold på kostskolen Solbacka – og på tv fortalt ​​ om det mareridtslignende kostskoleliv. Også den svenske eliteskole Lundsberg har været kendt for et hårdhændet og brutalt miljø - og blev i 2013 midlertidigt lukket af myndighederne efter voldelige overgreb på nye elever som led i et indvielsesritual. Ikke mindst de britiske eliteskoler er kendt og berygtet for et betændt miljø, hvor præfekter systematisk ydmyger og udnytter de yngre elever, der kan opleve alt fra klø til voldtægt.

 

At de nye og yngste udsættes for vold og nedværdigende behandling fra de ældre er ikke kun et kostskole-fænomen, men har været mere udbredt. Det har ikke altid været sjovt som yngste mand på skuden at være skibsdreng eller som ung knægt at blive sendt hjemmefra som vogterdreng på en fremmed gård. I mange håndværkerfag måtte lærlinge ud over verbale røfler ofte også finde sig i en lussing fra svend eller mester som en fast bestanddel af læretiden. Takket være fagbevægelsens indsats er det bortset fra enkelte tilfælde fortid nu, men opleves dog stadig i dele af restaurationsbranchen og i ganske vist begrænset omfang i forhold til kvindelige elever i butik og kontor. Både 3F og HK oplever sager med unge, der udsættes for grove krænkelser.

Også i dele af skoleverdenen har der været en voldelig, undertrykkende kultur udøvet af primært lærere og accepteret eller understøttet af ledelsen, som det var tilfældet med Godhavnsdrengene, der først efter årelang medieomtale fik oprejsning med en offentlig undskyldning fra statsministeren.

Hurtig reaktion og modreaktion

Anderledes hurtige har reaktionerne fra både Amalienborg og Christiansborg været, da TV2-dokumentaren afdækkede den syge kultur på Herlufsholm, selv om den i større eller mindre grad har været en offentlig hemmelighed, som stærke kræfter i samfundets top ikke har ønsket frem. Ikke blot ville det i sig selv være pinligt at få blotlagt overklassens sadistiske tilbøjeligheder. Det ville også medføre en markant kritik og måske opgør med en opdragelse til at være en del af et hierarkisk system, der sikrer og befæster elitens position – en elite bestående af borgerskabets ledende kræfter og dets tro væbnere og støtter.

 ​​ ​​ ​​ ​​ ​​​​ 

Derfor er det heller ikke så sært, at trods afstandtagen til voldskulturen på Herlufsholm fra både kongelige, politikere og en del forældre til nuværende eller tidligere elever, har stærke kræfter fra elitens rækker søgt at lægge låg på skandalen ved at bagatellisere, hvad der har fundet sted og hævde, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for afsløringerne.

En gruppe, der kalder sig “en bred kreds af forældre til nuværende elever på Herlufsholm”, har i en pressemeddelelse beklaget sig over, at skolen i den offentlige debat bliver kædet sammen med ord som “sadistisk kultur”, “bizar voldsfabrik” og “tavshedskultur”, ligesom gruppen anklager TV2-dokumentaren for at bruge anonyme kilder og være mangelfuld i sine oplysninger, hvorfor de ønsker en uvildig gennemgang af kilder og optagelser. Den ansvarlige TV2-redaktør har afvist kritikken og opfatter udsendelsen som velunderbygget og fastholder principielt, at kildernes anonymitet må respekteres.

Politianmeldelser og myndighedstilsyn

Forsøgene på at benægte, bagatellisere eller bortforklare de i udsendelsen beskrevne forhold modsiges af, at der ifølge svar fra Justitsministeriet til Folketinget fra januar 2012 til maj i år af politiet er registreret ti forhold omhandlende vold, voldtægt eller blufærdighedskrænkelse begået på Herlufsholm. I én af sagerne er der rejst tiltale for vold og i en anden af sagerne faldet dom for voldtægt, der efterfølgende er blevet anket. Efter at dokumentaren blev sendt, er der indgivet to anmeldelser, som omhandler forhold af samme karakter som beskrevet i dokumentaren.

Allerede inden TV2-dokumentaren havde myndighederne i øvrigt mistanke om, at der var noget galt med miljøet på Herlufsholm. Den 10. februar i år havde tilsynet i Børne- og Ungeministeriet indkaldt kostskolens ledelse til et møde. I forlængelse af dette krævede tilsynet en redegørelse fra ledelsen på grund af bekymring for mistrivsel og mobning på skolen.

Det er derfor ikke bare påstand mod påstand, men er relativ godt dokumenteret, at der på Herlufsholm har hersket en voldspræget kultur, som har haft til formål at få de nye elever til at underkaste sig det hierarki, der tegner skolen - men også det samfund, som eleverne uddannes til at træde ind i som en del af de øverste lag i magthierarkiet.

Lidelse og hævn

Der vinker således en belønning forude for de elever, der som nye må stå en række lidelser igennem. Som Jan Guillou har formuleret det over for Information (29.5 2004), så er det altid de svageste, det går ud over. Det indebærer, at de, der blev underkuet, mishandlet og mobbet, da de var yngst, bliver de værste mobbere, når de selv får lov. Hævnen er inden for rækkevidde, selvom deres plageånder ikke længere er det. De har for længst forladt skolen.

Denne mekanisme er forudsætningen for, at en sådan adfærd kombineret med en tavshedskultur kan eksistere i årevis og kun glimtvist komme til offentlighedens kendskab. Ved at indordne sig og holde mund også efter at have forladt skolen bliver eleverne en del af et netværk, der holder sammen og hjælper hinanden med at opnå og bevare magtfulde stillinger i samfundet – baseret på en forkvaklet moral spundet ind i fortielse, kynisme og eliminering af empati ud fra en erkendelse af - at enten bliver man undertrykt eller undertrykker, som Guillou har udtrykt det.  ​​​​ 

Herlufsholm er ganske vist en ghetto for overklassens børn, der præges af den kultur, de oplever og udsættes for på denne eliteskole. Men den lærdom bæres videre ind på de poster, som mange af dem kommer til at indtage inden for politik, myndigheder og erhvervsliv – og kommer derfor også til bevidst eller ubevidst at præge de beslutningsprocesser, som Herlufsholms tidligere elever indgår i, og som får betydning for resten af befolkningen. ​​ 

Læs og lyt mere:

https://www.information.dk/kultur/2004/05/kostskoler-udvikler-sociale-kroeblinge

https://www.tv2east.dk/herlufsholm-kostskole/haard-kritik-af-voldelig-kultur-paa-herlufsholm-kostskole-i-ny-dokumentar

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/buu/spm/250/svar/1887927/2582073.pdf

https://www.dr.dk/lyd/p1/uden-straf-ingen-skole

https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Hvordan-gaar-Herlufsholm-til-modangreb-paa-kritikken utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_term=indhold&utm_campaign=nyhedsbrev-19-05-2022

 

 

 

Om skribenten

Peter Raben

Peter Raben

Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER