Hip, hip hurra – Kritisk Revy fylder et år!

Af Kritisk Revys redaktion

Da vi startede, sad vi med erfaringer fra en hel del år på Kritisk Debat, politisk revy og andre venstrefløjsorganer. Men nu skulle vi begynde noget nyt og finde vores egne ben. Og vi skulle ovenikøbet indgå i et samarbejde med andre medier under den fælles Solidaritets-paraply. Heldigvis blev vi mødt med velvilje fra Solidaritets bestyrelse og generalforsamlingen, der godkendte vores optagelse som selvstændig redaktion, dvs. vi er selv ansvarshavende for udgivelsen, selvom vi naturligvis skal holde os indenfor de rammer, Solidaritets grundlag fastsætter. Vi anser Solidaritet som vigtig for venstrefløjens mulighed for at komme til orde i mediehavet og bidrager aktivt på det organisatoriske og praktiske plan til Solidaritets fortsatte udvikling og konsolidering.

Fordi vi er forsigtige, hel- eller halvgamle, hvide mænd, fortsatte vi den redaktionelle stil, vi havde taget med os fra Kritisk Debat. Men selvom vi ligner Kritisk Debat i vores holdning om, at alt kan kritiseres – der er ingen hellige køer – så adskiller vi os i den politiske orientering. Hvor Kritisk Debat orienterer sig mod centrum-venstre orienterer Kritisk Revy sig mod den politiske strømning, der vel nærmest kan kaldes ’Det nye Venstre’ og hvis egentlige rødder er den antifascistiske kamp i mellemkrigsårene, men som fik nyt liv i 1960erne og som placerede sig både i opposition til de socialdemokratiske og de kommunistiske partier. Her i landet var det først og fremmest SF og anti-atomvåbenbevægelsen og senere Venstresocialisterne og Vietnam-bevægelsen, der tegnede det nye venstre, men tendensen var tydelig i alle vestlige lande.

Søren Mau skriver i sin anmeldelse af Terence Renauds bog New Lefts: The Making of a Radical Tradition, at forfatteren definerer det nye venstres dilemma som generationer af revolutionære har kæmpet med:

”Hvordan opretholder man internt demokrati og opnår social forandring uden at ty til hierarki, uddelegering og andre institutionaliserede former for politik? Med andre ord: Hvordan holder man sit nye venstre evigtung?” ​​ 

Det er jo netop også de træk, man finder i mange bevægelser som f.eks. klima-bevægelsen. Men spørgsmålet er om man i længden kan undvære det organisatoriske element og den revolutionære disciplin i betragtning af de mægtige kræfter, man er oppe imod.

Kritisk Revy vil forsat holde fanen højt – ingen og intet kan vide sig sikker på vores skarpe blik og tunge. Heller ikke i det nye år, hvor vi bl.a. vil tematisere teknologi og klassekamp, Kinas Kommunistiske Partis jubilæumskongres og den grønne omstillings klassekarakter. Men som mange af vore læsere sikkert har bemærket, er det i høj grad vores egne kæpheste og interesser, der driver værket. Vi vil også i det nye år forsøge at tiltrække yngre redaktionelle kræfter, herunder ikke mindst kvindelige redaktører og skribenter. Vi ønsker derfor vore læsere en god, rød jul og et godt rødt nytår med dette vers om sygeplejerskestrejkerne:

Sygeplejersker i flok

volder Mette kvaler.

Hun syn’s, det må være nok

med lidt ros i taler.

Vrede over Mettes stil,

si’r de op. Og Gallups pil

får nok Mettes drenge

til at finde penge.

(Jens Raahauge, Informations julesang, Information 11. december 2021, s. 21)